10k Chill og Langtur

I går var jeg på den igen denne gang med en tur på 9 km roligt tempo efterfulgt af 1 km tekniktræning, og mit fokus lige nu er på kvalitet, kvalitet, kvalitet for det er de sidste 2 ugers træning hvor jeg kan påvirke noget i forhold til Amsterdam Half Marathon 16 Oktober.

Derfor har jeg i min træning særlig fokus på:

  • Minimalt tidsspilde på mine ture.
  • Tekniktræning med høj kvalitet.
  • Kostplanen fra SundFokus følges nøje.
  • Holde selvtilliden høj.

Så gårsdagens træning startede allerede flere timer før jeg trak i løbetøjet, den startede med min kostplan som så sådan ud:

  • Morgenmad: Skyr m/ blåbær.
  • Mellemmåltid: Avocado
  • Frokost: Kikærter & grøntsager
  • Mellemmåltid: Havdegrød m/ kanel
  • Aftensmad: Ris, Grøntsager og fiskefilet.

Jeg nappede løbeturen efter det første mellemmåltid da jeg har god erfaring med at løbe på en avocado, den ligger godt i maven og plejer ikke at give nogle problemer i forhold til uventede toiletbesøg.

Ligesom man på et halvmarathon eller marathon kan gå igennem flere mentale faser, så oplever jeg også de forskellelige mentale faser i den daglige træning, både i den enkelte træning men også fra træning til træning. Før denne træning havde jeg tænkt at jeg ville løbe 1 runde på 5 km ruten og 1,5 omgang af min 3,5 km rute, og dermed ramme de 10 km der var planlagt.

Men da jeg først begyndte at løbe så endte jeg alligevel på eventyr, og jeg endte med at løbe ud på min 10 km rute som jeg efterhånden har løbet en del gange, men denne gang endte jeg i kryds som jeg plejer på turen hvor der er en vej der fortsætter ligeud, men som er skiltet med at det er en lukket vej. Men jeg fik alligevel lyst til at undersøge hvad der skete forenden af den, så jeg løb ud af vejen som startede med at være af asfalt men gik hurtigt over til grusvej med skov på den ene side, og et par enkelte huse på den anden.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Benene var lidt mærkede af CPH Half og den efterfølgende løbetræning, men det var ikke værre end at jeg kunne komme igennem træningen uden at være presset helt ud i torvene, men jeg var samtidig glad for at turen ikke var længere end de 10 km totalt.[/otw_shortcode_quote]

For enden af vejen var der en kæmpe hestegård som afsluttede grusstien, øv en blindgyde, men det opløftende var at der var en skridtbane til heste på ca. 400m, med andre ord en Afrikaner løbebane og dermed total optur. Jeg fandt en sød hestepige på gården og sagde at jeg søgte at komme til Kvottrup, og fik også spurgt ind til hvordan de havde det med at jeg løb på løbebanen, og det var hun helt okay med men kunne vise mig videre til Kvottrup via bagindkørslen, så jeg sprang “løbebanen” over og løb videre af min 10 km rute. Men jeg skal klart tilbage og løbe nogle runder på den, det er så fedt at løbe på det underlag i Afrikaner style.

Benene var lidt mærkede af CPH Half og den efterfølgende løbetræning, men det var ikke værre end at jeg kunne komme igennem træningen uden at være presset helt ud i torvene, men jeg var samtidig glad for at turen ikke var længere end de 10 km totalt.

Da jeg ramte 9 km havde jeg løbet den del af træningen som var regulært løb, og havde dermed kun 1 km tekniktræning tilbage, og dér fokuserede jeg på at arbejde med høj kvalitet, og lav intensitet med øvelser som:

  • Vejrtrækningsøvelser.
  • “Hjortespring” med fokus på eksplosivitet.
  • “Fremad spark”.
  • “Hælsparksøvelser.
  • “Høje knæløft”.

Gårsdagens løbetræning (med splits):
9 km RT (5:45-5:25)
5:34
5:24
5:23
5:26
5:21
5:22
5:23
5:28
5:34

1 km teknik

Træningen bød på samlet 10 km med en gennemsnits pace på 5:27, og 65 højdemeter. Turen blev løbet i mine Adidas Supernova Glide 8 Boost.

Langturs slalom mellem uopmærksomme trafikanter

Min oprindelige tanke var at løbe fra Sabro og ind til Skanseparken for at deltage i RUNAAR Wednesday Wheeze, men jeg havde i min planlægning glemt at kæresten ikke var hjemme i dag, og at det derfor ville være lidt et problem i forhold til at Otto skulle være alene hjemme i så lang tid.

Derfor var jeg kommet i tvivl om jeg skulle løbe langturen i dag, eller om jeg skulle tage en hviledag, den indre kamp fortsatte jeg fra morgenstunden og et godt stykke ud på eftermiddagen, og det meste af dagen lå hviledagen i førersædet, så derfor tog jeg ikke nogle særlige forholdsregler i min planlægning, da der jo ikke var nogen løbetur som det skulle planlægges udfra.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Men sidst på eftermiddagen kom løbeturen og overhalede hviledagen på målstregen, og det gjorde den kun små 30 minutter efter jeg havde spist eftermiddags mellemmåltid, og dermed var det rigtig dårlig timing.[/otw_shortcode_quote]

Men sidst på eftermiddagen kom løbeturen og overhalede hviledagen på målstregen, og det gjorde den kun små 30 minutter efter jeg havde spist eftermiddags mellemmåltid, og dermed var det rigtig dårlig timing. Men jeg måtte bare følge den pludselige og overraskende vinder, så jeg begyndte at iklæde mig løbetøjet så jeg kunne komme afsted på turen som var en 18 km rolig langtur.

Det havde regnet on/off hele dagen og der har været en kraftig vind, så jeg fandt min langærmede Skins base layer frem  for at kunne holde varmen på turen, det er en svær periode vi er inde i rent beklædningsmæssigt, for enten er det for varmt eller også er det for koldt og nogle gange begge dele på samme tur.

Da jeg var kommet i løbetøjet begyndte jeg at løbe mod Aarhus med tanke om at følge Viborgvej hele vejen til centrum, og derfra finde de manglende 6 km inde i Aarhus c. Men da jeg kom til Tilst gad jeg ikke stoppe og vente på at jeg kunne krydse vejen, så i stedet svingede jeg til venstre og dermed på eventyr da jeg ikke vidste hvor jeg ville ende, men 15-20 minutter senere kom jeg ud ved McDonalds ved Tilst og så vidste jeg igen hvor jeg var, og jeg fortsatte min færd mod centrum.

Da jeg nærmede mig Ringvejen skulle jeg til at overhale en kvinde, men pludseligt svingede hun til venstre ind imellem nogle træer, og det vækkede min interesse og da jeg kunne se et skovsti skilt så hoppede jeg ud i endnu et eventyr, og jeg skal ærligt sige at jeg ikke havde nogen som helst idé om hvor jeg var på vej hen, men efter at have løbet på den lækreste skovsti stortset uforstyrret, så kom jeg til intervalruten som vi løber på med Mo’s Friends, jeg var nærmest i chok for den havde jeg slet ikke set komme, men tænkte alligevel “yes” for nu vidste jeg hvor jeg var.

img_2217

Men i stedet for at tage den sikre vej mod byen så fik jeg mod på endnu et eventyr, måske fordi de 2 første var gået godt, så jeg fulgte en skovsti som fortsatte ligeud, og pludseligt var jeg i min gamle baghave bag Skejby Sygehus hvor jeg har løbet sååååå mange kilometer, det var min gamle 5 og 10 km rute som jeg pludseligt var på. Så jeg fortsatte baglæns af ruten mod min gamle lejlighed, og derfra ned mod byen.

Og her begyndte slalomen for alvor, hvor har jeg dog ikke savnet at løbe i Aarhus centrum i “prime time”, først var det en ung mand som gik med hovedet nede i sin telefon som pludseligt gik ind foran mig, heldigvis for ham havde jeg forudset det for ellers havde han nok ikke haft hans (åndssvage) telefon længere, og nok haft ondt i kroppen af et frontalt sammenstød med undertegnede.

Herefter gik en kvinde ud foran mig uden at kigge sig for fordi hende bus var 500 m fra at være ved stoppestedet, igen slap hun for en body tackle på grund af min opmærksomhed, og da jeg er næsten ved havnen skifter en kvinde pludseligt fortov helt umotiveret med sin kuffert, og igen måtte jeg tænke hurtigt.

Det er altså en farlig tendens at folk er så uopmærksomme i trafikken, og gående er en del af trafikken det glemmer de nogle gange. Man kan i hvert fald ikke sige det er kedeligt at løbe i storbyerne.

Men træningen blev alligevel løbet med høj kvalitet, og da jeg ramte Aarhus Rutebilstation og de 18 km og stoppede mit Garmin Forerunner 920XT, så kunne jeg se at der stod 18 km med 5:28 i snit pace og med 92 højdemeter, men det der virkelig fangede min opmærksomhed var tiden 1:38:37 som er 3 sekunder langsommere end mit resultat fra CPH Half, og ligesom jeg har svært ved at forstå at jeg kan løbe et halvmarathon eller marathon, så er det svært at forstå at jeg kunne have løbet 3,1 km mere og endda 3 sekunder hurtigere. Forstår sku ærlig talt ikke altid at jeg løber så langt, og så “hurtigt” nu…. Men nyder det bare.

Dagens løbetræning (med splits):
18 km RT (5:45-5:25)
5:33
5:27
5:23
5:28
5:43

5:32
5:29
5:28
5:34
5:33

5:29
5:28
5:29
5:28
5:29

5:24
5:17
5:15

Mine ben er mærkede af det hårde program, og min venstre læg er begyndt at drille en smule igen, så den kommer til at få en masse “kærlighed” i aften af min Ball Of Pain…. Kærlighed gør ondt! Av!

DAF Klub

Efter lange og grundige overvejelser har jeg også fundet mig en Dansk Atletik Forbund klub at repræsentere, og hvorfor nu det? Jo jeg ville egentligt gerne have løbet DM i halvmarathon som foregik i CPH Half, men for at kunne det skal man være medlem af en DAF klub, så jeg kunne ikke deltage. Øv!

Men hvorfor vil jeg overhovedet deltage i DM når jeg ikke har en chance for at vinde alligevel? Jo jeg bliver motiveret af at stikke snotten frem, også selvom jeg risikerer at få en på snotten. Men det motiverer mig når jeg ved at der er nogle der følger mig på CPH Half app’en, det motiverer mig når jeg løber et DM i halvmarathon at jeg ikke skal komme på sidstepladsen, og at jeg skal æde så mange startnumre som muligt. Det motiverer mig at jeg på min statletik profil kan se udviklingen ved officielle løb, og det motiverer mig at andre kan se de resultater, og de dermed skal være så gode som muligt.

Men vigtigst af alt så giver det mig mulighed for at deltage i alle DAF løb, og der er blandt andet DAF Cross Challenge som kunne være interesant at deltage i henover vinteren. Og nogle flere muligheder for næste sæson at jagte en ny PR på 5000m.

Så tænker du nok hvorfor løber du ikke bare med Mo’s Friends som klub? Ganske enkelt fordi Mo’s Friends ikke er en DAF klub.

Hvad så med RUNAAR? De er godt nok blevet en DAF klub, men det lyder åndssvagt men jeg vil ikke løbe i deres klubdragt fordi jeg ikke vil løbe i et hvidt sæt… (og så syntes jeg det er grimt, undskyld), Åndssvagt i know!

AGF Atletik må da være lykken? Jeg ved godt man ikke skal sammenligne fodbold og atletik, men som gammel Brøndby spiller så vil mit blå gule hjerte have det svært i den hvide singlet, og den er også hvid som bare ikke er min farve… Stadig åndssvagt i know! Og så er der det største minus at kontingentet er meget højt, hele 1500/året og da jeg ikke bruger deres kompetente træning da jeg har min egen coach, så vil jeg ikke betale det.

Derfor er valget faldet på Stenløse – Ølstykke Atletik og Motion (SØAM), men hov hvorfor nu det? Jo for det første så kommer jeg fra det område, for det andet så er det min den løbeklub min onkel løber i og dermed vil jeg gerne være med til at støtte den, og især fordi den opererer i mit barndomsområde, og så er det rart at have et sted at træne når jeg er “hjemme”.

Og vigtigst af alt så er kontingentet billigt, og deres klubtøj er…. unikt 🙂 Ligesom mig 🙂

SØAM
(På billedet ses blandt andet min onkel, midten)

Jeg har allerede bestilt en singlet, og jeg glæder mig til at repræsenterer SØAM som deres udsendte i Aarhus området 😛

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.