12 af de hårde!

Perioden fra jeg fik coach på og til i dag har været en fysisk og mental rejse, da jeg inden jeg fik coach på havde løbet alt for få ture på 10 km og over, det gjorde at da jeg startede med at få træninger fra min coach var det en mental svær opgave at skulle løbe 12, 15 eller flere km ture, den udfordring har jeg ikke længere da jeg ved at jeg kan klare en 12 km tur på en times tid, og jeg er ikke længere usikker på min egen formåen.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Men heldigvis er jeg vokset meget på det punkt det sidste halve års tid, og det hænger naturligvis sammen med min egen tro på mig selv, og fordi jeg så mange gange nu har overvundet min indre dæmon der siger jeg ikke kan.[/otw_shortcode_quote]

Men engang i mellem er jeg ikke så mentalt stærk på dagen, og i dag var en af dagene hvor min hjerne var en hård modstander. For mit vedkommende kan det ske på én af to måder, enten er den mentale udfordring inden jeg skal løbe, altså når jeg kigger på dagens træning, og her kan det være alt fra distance til enkelt elementer af træningen der trigger mig. Andre gange kan det være på turen hvor jeg mentalt bare ikke er på toppen, og ender med alt for mange pauser.

Men heldigvis er jeg vokset meget på det punkt det sidste halve års tid, og det hænger naturligvis sammen med min egen tro på mig selv, og fordi jeg så mange gange nu har overvundet min indre dæmon der siger jeg ikke kan. Men som sagt var jeg ikke mentalt på toppen da jeg vågnede i morges, jeg syntes at 12 km var meget i dag og havde allermest lyst til en hviledag, men fik heldigvis løbetøjet på, smidt The Rob Watson Show i høretelefonerne og begyndte at bevæge mig ved blot at sætte et ben foran det andet.

Og heldigvis gik starten på dagens tur ganske fint, så den mentale udfordring forsvandt inden der var gået 1 km fordi at starten på træningen gik så godt, og selvom jeg har kørt mig selv hårdt -og stadig gør det, måtte jeg kæmpe for ikke at løbe for hurtigt i starten, og det gav mig det overskud jeg manglede i dag.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Da jeg for nyligt løb på Skovbakken Stadion hvor der var Skole OL var børnene jo helt oppe og støde, og elskede bare disciplinerne så det er ærgerligt de aldrig begynder i en klub men at alle vælger fodbold eller håndbold.[/otw_shortcode_quote]

Vejret var rigtig flot i dag, men en smule koldt og med en god vind, så valgte at løbe med medvind/sidevind da benene ikke var til at kæmpe imod vinden i dag, så turen gik ad Ringgaden mod Harald Jensens Plads, og kort før Ringgade broen drejede jeg fra og løb langs Aarhus Å og nød den flotte natur og de mange mennesker på stierne. Efter nogle kilometer drejede jeg fra og satte kurs mod Viby Stadion for at færdiggøre de sidste små 3 kilometer på løbebanen, her var der en mor og søn i gang med at øve hækkeløb’s teknik, det er fedt med liv på løbebanen og jeg ville ønske at atletik ville få en større plads i Danmark, og at der ville komme endnu bedre faciliteter og støtte til udøverne med talent. Da jeg for nyligt løb på Skovbakken Stadion hvor der var Skole OL hvor børnene var helt oppe og støde, og elskede bare disciplinerne så det er ærgerligt de aldrig begynder i en klub men at alle vælger fodbold eller håndbold.

Tilbage til dagens træning så led jeg sku noget fra 6-12 km, benene var trætte efter nogle hårde dage og jeg måtte virkelig grave dybt for at komme igennem træningen, men med til historien hører også at jeg i dag løb træningen 10 sekunder hurtigere i alle træningszoner, hvilket jeg fortsætter med indtil jeg modtager de nye træningszoner. Så det er ikke så underligt at benene er ømme, og især ikke med de sidste par konkurrencer i tankerne sammenholdt med mit hårde træningsprogram for tiden.

Dagens løbetræning (med splits):
4 km RT (5:50-5:30)
5:42
5:28
5:39
5:31

4 km MT (5:10-4:50)
5:04
4:58
4:43
5:03

4 km RT (5:50-5:30)
5:43
5:41
5:42
5:44

Nu er der kun 3 dage til mit 1 års jubilæum, men inden da kommer der et par hårde træninger.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.