14,2 km Tur & Første opfølgning på min kostplan

Startede morgenen kl. 7 med at lave spejlæg og grøntsager inden mit morgenbad, havde i dag en aftale med Mia fra SundFokus til opfølgning og status på min kostplan, og jeg har selv skaffet mig en vægt så jeg har kunne følge med i min udvikling og vidste godt jeg var på rette vej, men glædede mig alligevel til at få det “officielle” resultat.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Jeg er rigtig godt tilfreds med mit vægttab, og ikke mindst at fedtprocenten er faldet så meget også, og ser frem til fortsat at arbejde videre mod mit mål om et vægttab på 15-20 kg.[/otw_shortcode_quote]

Satte derfor kurs mod Vejle for at mødes med Mia, og velankommet til samtalen gennemgik vi mine sidste 4 ugers tid på hyggeligste vis, Mia er skide sød så det er så hyggeligt. Efter at have gennemgået min kost oplevelse i den første periode og mine spørgsmål til den kommende periode, var det tid til resultatet… Trådte op på vægten og frem kom resultatet af de første 4 uger:

Vægt: – 5 kg
Fedtprocent: – 7%

Jeg er rigtig godt tilfreds med mit vægttab, og ikke mindst at fedtprocenten er faldet så meget også, og ser frem til fortsat at arbejde videre mod mit mål om et vægttab på 15-20 kg.

Til dem som tænker at det er skørt at træne så meget og være på kur samtidig, der kan jeg sige at jeg ikke er på kur, det er en kostændring hvor jeg spiser sundere og de rigtige ting på de rigtige tidspunkter, og jeg sulter på ingen måde! Kan på det varmeste anbefale SundFokus hvis du vil stå skarpere. Jeg har samtidig fået meget mere energi i det daglige, og jeg klarer mine løbeture bedre end inden jeg startede på min kostplan.

Tilbage i Aarhus efter mit besøg i Vejle var det tid til mit mellemmåltid inden min løbetræning, fik spist min avocado mens jeg hoppede i løbetøjet og planlage hvilken rute jeg skulle løbe, ved ikke hvorfor jeg altid planlægger min rute for jeg ender altid med at løbe en anden vej end jeg planlægger, det er sku for dumt at bruge energi på når jeg ikke fører det ud i livet.

Endte med at løbe i modsatte retning af hvad jeg havde planlagt, og jeg havde så sindssygt gode ben i dag så jeg hyggede mig bare mens jeg løb afsted, og på grund af mit store fysiske overskud nød jeg bare at kigge på mennesker og bygninger i dag. Løb langs Ringgaden og tænkte jeg ville løbe ned til bunden af Ringgade broen, hvor min tanke var at dreje fra og prøveløbe den del af Aarhus City Halvmarathon som går op langs botanisk have, for der er en del højdemeter på det stykke, og det ville jeg faktisk gerne lige prøveløbe inden løbet om 1 måned, selvom jeg deltog i 2012 har jeg aldrig løbet det stykke da jeg vrikkede voldsomt om ved bunden af netop bakken op til botanisk have.

Men som sagt så bliver tanker og virkelighed ikke altid ført ud i livet når det handler om min løbetræning, så fik i stedet lyst til at forcere Ringgade broen i mit marathon tempo, som jeg havde 4 km af på dagens træning og jeg havde netop rundet 1. km da jeg ramte Ringgade broen, så det var en kærkommen lejlighed til at se hvordan kroppen reagerede på marathon tempo op over en lang stigning. Og også her var benene i den grad samarbejdsvillige så broen blev forceret som var det flad vej, og det er endda på trods af at jeg stadig løber mine zoner 10 sekunder hurtigere end tidligere indtil jeg får de nye zoner.

Endte inde på Ceres Park’s løbebane til sidste km af min Marathon tempo, og efter at have løbet den km faldt jeg i snak med en idrætsunderviser fra Aarhus Universitet og Aarhus 1900 løber, som var på Ceres Park fordi de netop var blevet færdige med at få undervisning i Atletik.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Benene havde det så godt på trods af det højere tempo end jeg plejer, så jeg valgte at løbe de sidste 2 km til bussen i stedet for at gå, så i stedet for 12 km blev det til 14,2 km i dag.[/otw_shortcode_quote]

Efter en kort hyggelig snak løb jeg videre ud af stadion mod Mindeparken, og her kunne jeg se på afstand at noget var anderledes, og ganske rigtigt de var i gang med den helt store opsætning til Classic Race Aarhus, et sikkert rigtig fint arrangement som absolut siger mig intet, men syntes sku det er synd at hele det smukke område skal svines til at racerbiler og tusindvis af mennesker, men fandt i hvert fald ud af at det nok ikke er der jeg skal løbe før det er afsluttet.

Ved Skanseparken hvor RUNAAR holder til var min træningen egentligt færdig, og de sidste 300-400 meter før løb jeg og tænkte på hvor meget jeg savner at være med til træningerne, så onsdag der skal jeg altså ned og løbe med Laura og de andre RUNAAR’s igen. Benene havde det så godt på trods af det højere tempo end jeg plejer, så jeg valgte at løbe de sidste 2 km til bussen i stedet for at gå, så i stedet for 12 km blev det til 14,2 km i dag. Nyder bare at benene har det fantastisk.

4 km RT (5:50-5:30)
5:41
5:29
5:32
5:35

4 km MT (5:10-4:50)
5:06
4:49
5:02
4:45

4 km RT (5:50-5:30)
5:40
5:38
5:27
5:32

Ekstra km
5:19
5:20
5:05

Samlet blev det til 14,2 km med et snit på 5:22, og med 68 højdemeter til benene.

Kæmpe shout out til venner og bekendte som løb Copenhagen Marathon i går, jeg er stolt af jer og beundrer jer alle!
Og apopros Copenhagen Marathon så tjek lige denne artikel fra Politiken, det er en billedserie med før og efter billeder, fascinerende!

SÆLGER i øvrigt min billet til Landsbyløbet d. 4/6 i Smørum, smid en besked hvis det har interesse 🙂

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center