14,5 km rundt i København

Dagen har været tilbragt i København på firmaets hovedkontor, det har været en kæmpe oplevelse at følge den øverste chef en hel dag. Unik mulighed for at forstå forretningen endnu bedre.

Efter at have siddet ned hele dagen til møder trængte jeg virkelig til at røre stængerne, så jeg fik indlogeret mig på et hotel med udsigt ud over søerne, som passende nok også er Københavns mest populære sted at løbe.

Kom i løbeskoene og ud i de Københavnske gader, hvilket er lidt af en oplevelse for en eksil Københavner som mig. I de første 29 år af mit liv har jeg vadet de her gader tynde, men har aldrig løbet i København… For jeg løb slet ikke i de 29 år.

Jeg startede med at jogge i det skønne vejr sammen med sindsygt mange andre langs søerne, det lyder skørt men det er noget som har ret høj status hos mig, for det er the place!

Herefter løb jeg ud til Østerbro stadion hvor jeg lavede nogle 100 meter løb, det er noget jeg har aftalt med min coach i AGF Atletik, for at forbedre min skridt længde… Eller i hvert fald et forsøg på det.

Efter dem fortsatte jeg igennem Østerbro og den Fona som jeg i 2001 blev udlært i, som nu er en isenkrammer men stadig med samme lokaler og indvendig opbygning, det vækkede nogle gode minder.

Fra 9-14 km løb jeg i marathon pace, og som om det ikke kan være udfordrende nok løb jeg dem igennem Kongens Have, Nyhavn og vesterbro… I Nyhavn løb jeg forbi den Tattoo biks jeg i 5 år arbejdede i som tatovør og piercer.

Dagens træning kom til at se således ud:
4,28 km @ 5:46
8 x 100 M @ 2:44-3:15
3, 20 km @ 6:03
5 km @ 4:50
0,5 km @ 6:20

Nu vil jeg nyde en burger inden jeg finder sengen på hotellet.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.