15 km progressiv (svømme)tur

Som nævnt ved flere lejligheder så løber jeg hurtigt på vrede, og her kan uopmærksomme bilister fx. være ganske fint kul på bålet, og efter at have haft en samtale i telefonen med ejeren af firmaet jeg er ansat i, så manglede der i hvert fald ikke vrede. For barnlige som de er så smækkede han røret på efter at have skabt sig som et lille barn, magen til barnlig, stædig nærigrøv skal man lede længe efter.

Men udover det er træls at de ikke udbetaler løn og fortsætter deres chikane, hvilket de får endnu en sag på nakken på grund af, ja så er det ikke et dårligt udgangspunkt for en progressiv tur, det eneste der kunne have gjort den tur bedre og hurtigere havde været hvis jeg havde haft samtalen mens jeg løb 😛

Havde brugt hele formiddagen i går på at snakke med fagforeningen, hjulpet kæresten med at søge job som frisør når hun er udlært og så den førnævnte samtale. Og vejret havde ikke vist sig fra sin bedste side så jeg håbede det ville klare op i løbet af dagen, så jeg ikke skulle løbe i pisøsende regnvejr.

Efter aftensmaden havde lagt sig i maven hoppede jeg i løbetøjet på trods af at det regnede, det var ikke det nemmeste at komme i tøjet i det vejr skal jeg ærligt indrømme, men en opdatering af coach Them fik mig ud over stepperne og i tøjet.

Hans kloge ord lød:

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Hvis du tænder for DR3 eller Eurosport så overvej hvor mange tusind træningstimer det har kostet, at være med. Træningstimer i alt slags vejr. Konstante overvejelse om hvordan du bedst kan optimere tingene i forhold til søvn, kost, træning osv..[/otw_shortcode_quote]

Det er imponerende hvor lidt der skal til at få en afsted (eller at blive i sofaen), og derfor skal man ikke undervurdere den motivation man kan finde i forskellelige personer, opdateringer o.lign. Èn af de ting som motiverer mig er på Strava har RUNAAR en “klub side” hvor man kan følge hinanden, og her kan man se hvad nummer man ligger fx. på km, højdemeter og et par andre ting, og jeg har et vanvittigt konkurrence gen og vil bare være den bedste til alting, og det motiverer mig derfor at ligge så højt som muligt på listen. Det samme gælder for mig vs mine forbindelser på Garmin Connect, ved godt det er primitivt men det fungerer for mig, og man skal finde og holde fast i de ting som motiverer én.

Men afsted kom jeg og inden jeg nåede det første lyskryds, som kommer efter 250 meter var jeg helt og aldeles gennemblødt, det stod ned i stride strømme i mængder der svarer til når du er i bad. Men jeg var kommet afsted og så kunne man ligeså godt lave træningen færdig, for jeg var jo våd og jeg var jo i gang.

Løb mod Marselisborg skoven for at komme en smule i læ for regnen, men det regnede så meget at det ikke var til at finde andet end 50 meters passager hvor der var lidt mindre regn, og derfor måtte jeg et par gange stoppe og klappe i hænderne for at få gang i armene, for det var bidende koldt at løbe i over 1 time i det vejr, og mine hænder, arme og ben frys af helvedes til, kan faktisk ikke mindes at jeg har løbet i så “dårligt vejr” ikke engang i vinters.

Træningen var 15 km progressiv tur hvor den efterfølgende km skulle være hurtigere end den forrige, det er lidt svært at styre så på mit Garmin Forerunner 920xt havde jeg oprettet 15 splits á 20 sekunders intervaller, som så faldt med 5 sekunder for hver km. Det gik uden de store problemer indtil de sidste par splits hvor jeg skulle have været under 4:30, men pga kulden kunne jeg ikke få gang nok i benene til at komme helt derned, men så løb jeg dem til gengæld med alt hvad jeg kunne få ud af dem. Det positive var at det var benene jeg ikke kunne få gang i, og ikke vejrtrækningen som voldte problemer.

Men det skal dog siges at jeg endte meget tæt på de ønskede splits på de sidste km, var inden for ca. 10 sekunder af hvor jeg skulle have ligget. Og med et vejr som var voldsomt imod én, store 10 cm dybe vandpytter som helst skulle passeres udenom, biler som sprøjtede store mængder vand op på én, jep du læste rigtigt fik flere store bade fra bilister på turen, ja så er det van(d)vittigt opløftende at gennemføre denne træning med så godt et resultat, og det blev faktisk til en ny 10 km PR på turen, en forbedring på knap 1 minut… Den havde jeg ikke set komme, og tænk hvad det kunne blive til hvis jeg løb efter en 10 km PR under andre betingelser. Det er helt vildt så gode resultater jeg har fået, og fortsat får under Henrik Them’s kyndige træning og vejledning.

Gårsdagens løbetræning (med splits):
15 km progressiv tur
5:17
5:14
5:13
5:09
5:05
4:59
5:03
4:55
4:48
4:48
4:49
4:29
4:30
4:30
4:35

Det blev til 85 højdemeter på turen.

På trods af vejret var det en kanon tur, og respekt til alle som var ude i det vejr i går!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center