30 km i bagende sol ☀

Hvad var mest udmattende i dag? De 30 km eller den bagende sol? Jeg føler mig overbevist om at fordelingen hedder 70/30 med solen som udmattende vinder. Føj en hede at løbe langt i.
Jeg startede træningen fra Skanderborg station, jeg har tidligere løbet fra Aarhus banegård til Skanderborg station og der er 21,2 km helt præcist. Så det var et godt udgangspunkt for en langtur på 30 km, det var i hvert fald planen for distancen inden jeg satte i gang.
Ruten i sig selv er ikke ret inspirerende, det er bare meter for meter langs Skanderborgvej, hvor de få højdepunkter er udsigten til Skanderborg sø og Stilling sø.
Ved 8 km begyndte den lille djævel inden i hovedet at så lidt tvivl om vi nu skulle løbe 30 km i dag, og 20 km begyndte at dukke op som et tal. Fik tankerne væk og fokuserede på at nå frem til Viby stadion og en tår vand.
Ved 19 km mødte jeg den gode @_rasmuslindgren netop på Viby stadion, vi besluttede at følges ad til Brabrand hvor Rasmus bor. Jeg selv skulle en tur i @billigblomst_reenberg og købe lidt bøgehæk til haven.
Så vi fulgtes ad i 6-7 km, og det var en kæmpe hjælp i forhold til at ramme de 30 km, og så var selskabet jo i verdensklasse samtidigt.
Fra jeg sagde farvel til Rasmus og de sidste 4 km havde jeg noget krise, selvom jeg havde været inde og købe en flaske vand i et Tyrkisk supermarked, så havde jeg lidt kvalme, men turen skulle løbes færdigt og jeg havde det ikke dårligt ellers… Da jeg gik ind i @billigblomst_reenberg havde jeg 28,95 km på uret, men bussen kørte 20 minutter senere så jeg var nødt til at handle før jeg løb færdigt.
Det betød så at den sidste km blev løbet med bøgehæk i den ene hånd, men de 30 km kom ind på løbe kontoen. Den (delt) længste træningstur fra mine tykke ben ?

Benene har det overraskende godt, men jeg er helt bombet i hovedet. Sofaen bliver vist der jeg er at finde resten af dagen ?


➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖➖
#marathonpepe
#running
#løb
#løber
#marathon
#runtoinspire
#furtherfasterstronger
#seenonmyrun
#runner
#time2run
#marathontraining
#marathoner
#marathonløber
#happyrunner
#run
#runhappy
#loverunning
#runisfun
#instarunners
#löp
#löpning
#laufen
#treningsinspiration
#løberliv
#getitdone

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.