5 på stribe!

Med en stressende dag ventende imorgen, valgte jeg at rykke lidt rundt på ugens træninger således at jeg i stedet for at holde hviledag i dag, tog den løbetur der var i vente imorgen, nemlig 12 km med nogle km med fart på. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har løbet 5 dage i træk, men det er en fed følelse at være i stand til det. Lige i tiden nyder jeg bare at løbetræningen går bedre end den har gjort længe, og det er mega fedt fordi det har været en mental hård periode at skulle slide sådan i det.

Aftensmaden blev lavet ret tidligt så jeg kunne nå at spise, løbe de 12 km og stadig nå hjem og se “Moskeerne Bag Sløret”, som jeg er lidt spændt på at se. Ikke helt optimal forberedelse til en løbetur, men dagen har været lidt hektisk så det har været nødvendigt at improvisere lidt for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Når man løber mange timer om ugen kan planlægningen nogle gange være det sværeste, hvor man i sin sparsomme fritid skal finde tid til løb, kæreste, børn og alt det andet som folk gerne vil have man deltager i. Men med god planlægning, støtte fra baglandet og villighed til ofringer kan det løses 🙂

Dagens træning startede egentligt udemærket, benene føltes overraskende friske så jeg lagde ud i ALM T i stedet for RT, og havde ingen problemer med tempoet. Men da jeg nåede 3-4 km ramte stressen mig, stress som stammer fra min aktuelle situation med arbejdet. Det har egentligt været okay i et par uger da jeg har været sygemeldt, men stressen er kommet voldsomt tilbage i dag da jeg skal til møde deroppe imorgen 🙁 Jeg er virkelig overrasket over hvor syg og dårlig man kan blive af stress.

Fik sneget mig op på 5 km, og satser på at indhente de 7 km en af de andre dage, nu skal jeg bare have overstået mødet imorgen og have styr på mig selv igen, så jeg kan få løbet en masse gode træninger. Og så fik jeg overholdt min nye regel jeg har lavet med mig selv, som går ud på at jeg ikke må skippe en træning fra sofaen….

Dagens beklædning: 
Balaclava (Under Armour)
Handsker (Under Armour)
Langærmet baselayer (Skins)
Langærmet Løbetrøje (No name)
Løbejakke (Nike)
Vintertights (Under Armour)
Split Shorts (RaceReady)
Løbesokker (Darn Tough)
Løbesko (Adidas Ultra Boost)
Løbeur (Garmin Forerunner 920xt)

Hvor langt har du løbet i dag?

marathonpepe_signatur

 

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.