Anmeldelse: Eremitageløbet (2016)

Eremitageløbet (2016)

7.1

Rute

10.0/10

Stemning

8.0/10

Organisering

6.5/10

Pris

8.0/10

PR Venlighed

3.0/10

Plus

  • Flot rute
  • Blødt (og fast) underlag
  • Historien
  • Prestigen
  • Pressedækningen
  • Fantastisk dyreliv

Minus

  • Svært at overhale
  • Mange løbere som er fejlplaceret i feltet
  • Ikke PR venlig
  • Nedadgående populariet
  • For lidt aktivitet før/efter løbet
  • For lidt styring med løbet (Før/under/efter)
  • Manglende bagageopbevaring

Der er ingen tvivl om Eremitageløbet’s placering blandt de Danske motionsløb, det er det mest prestigefyldte løb som i år blev skudt afsted for 48. gang. I alt har 638.265 løbere i alderen 4-96 år deltaget i årene 1969-2015 i verdens ældste motionsløb.

Det er derfor et prestige -og historiefyldt løb som tiltrækker både bredden og eliten, og som fører én igennem dyrehavens herligheder i form af smuk natur, dyrevildt som på den mest idylliske vis kommer til syne flere steder på ruten (hvis man er heldig).

Før løbet

Som nævnt i karaktergivningen er der meget få officials, og der er i det hele taget ingen styring med startområdet og det er derfor overladt til selvjustits i feltet. Jeg ved ikke om det skyldes at mange har overtaget andres numre, eller om det skyldes folks egen evne til at vurdere deres niveau, men jeg har ikke oplevet et løb før hvor så mange har været placeret sååå forkert i feltet. Mange som løb pace +6:30 stod placeret i feltet i under 2500 som svarer til under 1 time som sluttid.

14670622_1207122029351198_8744506781329748792_n

Antallet af toiletter var bestemt i underkanten med ca 40 toiletter til op mod 21000 løbere, især taget i betragtning at alle skal lave både stort og småt inden løbsstart. Herudover mangler der en mulighed for at få opbevaret bagage mens man løber.

Løbet

Som nævnt er det meget svært at overhale på ruten, og kombineret med meget smalle stier og mange fejlplacerede løbere så giver det en masse farlige situationer nede i feltet. Blandt elitefeltet var der ingen der viste vej for nummer 2 og nedefter da der kun var 1 cykel som fulgte første herre og 1 cykel som fulgte 1 kvinde, det falder igen tilbage til at der generelt manglede officials i start/mål området og ude på ruten.

14543929_1594514393907618_3642452840348089266_o

Men bortset fra organiseringen så er ruten utrolig smuk, og når man kan løbe på stierne så er det dejligt blødt underlag, og overordnet set et meget stabilt underlag selv på en dag som havde budt på regn hele morgenen. Undervejs på ruten var der god opbakning, og flere steder på ruten løb der dyrevildt med langs løberne og gav løberne endnu en på opleveren.

Efter løbet

Så snart man kom i mål så blev man lidt ramt af følelsen “det var det”, der var ikke fest og farver og ikke engang præmieoverrækkelsen kunne man rigtigt overvære, da den foregik ved start/mål området hvor folk stadig kom i mål. Det var lidt sigende at den vej vi gik til og fra løbet var der mere gang i den, med små piger der havde sat boder op med salg af saftevand, vand, kage og kaffe, og nå ja lidt loppemarked i deres haver.

14612527_1207183842678350_1021619403200660629_o

Der manglede bare en grund til at blive i skoven da man var kommet i mål, på en eller anden måde så skulle man tage det bedste fra Eremitageløbet og det bedste fra Kaiser Sport Challenge, og så ville man have et vinderløb! Kaiser Sport Challenge havde et mega hyggeligt område før/efter løbet men en dårlig rute, og til Eremitageløbet har man en fed rute men dårligt før/efter område….

Personligt var jeg glad for og heldig med at have min løbeklub SØAM at hænge ud med efter løbet, og her var der sørget for både kaffe og kage som gjorde at vi blev i 20 minutters tid efter løbet.

Konklusion

Der er ingen tvivl om at Eremitageløbet har historien og prestigen med sig, men deltager antallet er kraftigt nedadgående og den forholdsvis høje deltagerpris, og den manglende “specialisering” giver løbet problemer. Man er simpelthen nødt til at profilere sig på noget andet end blot at være et prestigefyldt motionsløb.

På elitesiden mangler der præmier til mere end blot nummer 1, og penge præmier vil i den grad lune i stedet for en sølvplatte til vinderen… Sølvplatte…. Hmm…

Men alt i alt er godt løb som jeg håber finder sine ben at stå på, så det også om 52 år mere er her til at fejre 100 års jubilæum.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.