Asics DynaFlyte

Asics DynaFlyte

8.8

Komfort

9.8/10

Affjedring

8.9/10

Holdbarhed

7.1/10

Design

9.4/10

Plus

  • God konkurrencesko
  • Letvægt
  • Lavt drop
  • God kvalitet
  • FlyteFoam mellemsål
  • Perfekt til intervaller

Minus

  • Meget dyr (1400,- ved test begyndelse)

Har du løbet i denne model? Så husk at give din bedømmelse af løbeskoen nederst på siden!

Fakta

Mærke: Asics
Model: DynaFlyte
Pronation: Neutral.
Drop: 8 (m) / 8 (k) mm.
Vægt: 264 (M, US 9) / 221 (K, US 8) gram.
Tag(s): #Asics, #WantItMore, @AsicsEurope

Intro

Da jeg første gang stødte på Asics DynaFlyte faldt jeg for det dynamiske design, og følelsen af at her kunne være tale om en løbesko som kunne bruges som konkurrence sko på de lange distancer, eller som mængdetræningssko.

Unboxing og første indtryk af Asics DynaFlyte

Det første indtryk af Asics DynaFlyte lever fuldt op til min forventning om en konkurrence løbesko, som med sit dynamiske udtryk giver en illusion om fart og konkurrence. Farvetemaet er jo altid en smagssag men i min optik er det en flot løbesko, hvor farvetemaet underbygger letvægts indtrykket af skoen.

Det virker samtidig som en løbesko som er lavet af utroligt gode materialer, hvilket man naturligvis kan forvente af en topmodel fra en af sværvægterne indenfor løbesko.

Affjedring & komfort

Asics DynaFlyte benytter Asics FlyteFoam mellemsål som er op til 55% lettere end standard EVA foam mellemsål. Udviklingen af FlyteFoam har betydet mere end 300 prototyper før man er nået frem til den endelige FlyteFoam formular.

Asics DynaFlyte: FlyteFoam

Der er ingen negative ting at sige omkring affjederingen som er rigtig god, men når det handler om affjedring så er det meget en smagssag hvordan man foretrækker den. Asics DynaFlyte har god affjedring som føles ret kontant hvilket i min optik er perfekt til fx. en hurtig 5 km eller 10 km, men personligt foretrækker jeg en blødere sko på længere distancer. Men hvis man foretrækker en kontant løbesko som er letvægt og med god affjedring på længere distancer, så kan Asics DynaFlyte være den optimale sko.

Asics DynaFlyte: FlyteFoam

Som mængdetræningssko er den ideel på træningsture hvor der er elementer af fart som fx. tempoture eller intervaller, personligt benytter jeg den på ture op til 15-16 km herefter foretrækker jeg personligt blødere sko, som fx. Adidas Supernova.

Ydersålen i Asics DynaFlyte giver et utrolig godt vejgreb både på asfalt, men også i en mudret blød skovbund hvor man ellers nemt kan ende på rumpen. Personligt har jeg med stor tiltro til skoen løbet på ujævn skovbund med masser mudder, og jeg har på intet tidspunkt løbet med en frygt for at ende på røven, som jeg har gjort i andre løbesko som fx. Brooks Ghost 8.

På vægten ligger Asics DynaFlyte i UK 10 på 314 gram hvilket er 14 gram lettere end Adidas Supernova, og der er helt sikkert klogere mennesker end mig der kan sige at de 14 gram gør alt verden til forskel, men personligt er 14 gram ubetydeligt og jeg vil altid hellere have den rigtige sko end spare 50 gram på skoen.  

Materialer

Materialerne i Asics DynaFlyte er helt i top og er lavet med et minimalt antal samlinger som mindsker risikoen for vabler og ubehag når man løber i dem.

Overdelen er utrolig lækker og føles super godt, og på mine ture i våd vejr holder overdelen meget af vandet væk, det koster selvfølgelig lidt på varmetransporten men det er givet godt ud i forhold til at løbe 15-20 km med våde fusser.

Bindedelen på Asics DynaFlyte er god og giver mulighed for at binde skoen stramt, men med mindre risiko for at binde dem for stramt som fx. risikoen ved Adidas Supernova hvor man virkelig skal passe på.

Tåboksen er utrolig behagelig og er hverken for smal eller bred og vil føles behagelig for de fleste, og kombineret med et minimalt antal samlinger er risikoen for ubehag minimal.

Ydersålen giver som tidligere nævnt et super godt vejgreb som jo klart er det vigtigste punkt, det næst vigtigste er holdbarheden er her er viser Asics DynaFlyte igen at der er tale om en topmodel hvor kvaliteten er i top, og ved mindre man slæber sine fødder over jorden så holder DynaFlyte snildt 800 km. Og i modsætning til mange andre løbesko vil der være godt vejgreb i det meste (hvis ikke hele) skoens levetid. 

Det sidste punkt som er værd at tale lidt om er hælkappen som Asics DynaFlyte giver en super god stabilitet, på mine fødder bliver min hæl holdt super godt på plads og kvaliteten her føles også super god. Man skal selvfølgelig altid binde sine sko helt op og bruge løbestrømper for at passe bedst mulig på hælkappen.

Opsummering & brugstest

Jeg hoppede direkte i mine Asics DynaFlyte da de kom ind af døren og ud på en løbetur, det er i min optik den mest ærlige måde at teste en løbesko at tage dem direkte ud og bruge dem til det de skal bruges til… Nemlig løb!

Og min første tur i dem var Nytårscuppen efter jeg havde været skadet, ja det var faktisk min første 10 km tur i 1-2 måneder og alligevel oplevede jeg hverken vabler, manglende vejgreb eller mangel på stødabsobering.

Og jeg må bare sige at jeg er vild med Asics DynaFlyte, det er virkelig lykkedes at lave en letvægts løbesko hvor man ikke er gået på kompromis med kvalitet eller stødabsoberingen. Så er du på udkig efter en letvægtssko til hurtige træninger eller konkurrencer, så snyd ikke dig selv for at prøve et par Asics DynaFlyte.

Har du fået lyst til at købe et par så besøg:

– Asics,
Sportsmaster

og husk at bedømme skoen herunder ?

* Brugstestene er lavet uden at have gået skoene til, men out of the box test.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center