Planen holder!

(fra dagens første tur)

Det er længe siden jeg har været til Mo's Friends træning, så jeg havde fået planlagt sådan at jeg kunne deltage i dag. Så jeg tullede rundt herhjemme og undrede mig over at der ikke kom et opslag om dagens træning, så slog det mig at der var en træning der var aflyst for at deltage i et løb i stedet... Og det var selvfølgelig i dag.

Så jeg fik iklædt mig løbetøjet kl. 12:36 og prøvet at geare Otto en smule ned. Han er så vild med at komme ud og løbe at han er helt overgearet, og sådan er han altid de første 3-4 kilometer, så dér må jeg konstant råbe af ham for at få ham til at løbe ved siden af mig. Eller i hvert fald næsten ved siden af mig.

En ting der undrer mig er at uanset hvor hurtigt eller langsomt jeg løber, så løber han altid 1 meter foran :O

Vi satte kursen mod skoven, hvor der er en 3 km runde på skovsti med fint med stigninger, og hvor der er blandet underlag undervejs, med passager med sten, grene og smalle stier. En runde der fysisk er rimelig krævende, og hvor underlaget konstant er ujævn og skiftende.

Her ville jeg løbe runden med lidt tempo, men med fokus på at løbe det i et kontrolleret tempo, så slet ikke noget all out eller fast besluttet pace. Det skulle føles naturligt at løbe det her tempo, ala marathon tempo.

Pt aner jeg ikke hvad mine zoner er, men jeg løber hurtigere og mindre besværet end jeg har gjort før, så fokus er at få bygget noget udholdenhed og mængde på, og så kan jeg begynde at kigge på zonerne derefter.

(dagens første tur, markeringen er 3 km runden)

Turen ned til skoven er "flad" og de 3 kilometer derned blev splittet i 5:03, 4:42 & 4:49. Løbet med overskud i modvind.

Runden i skoven blev løbet med fuld fokus og med et rigtig godt flow med splits: 4:54, 4:52 & 4:32, de to første kilometer indeholdte omkring 45 højdemeter. Jeg forbedrede i øvrigt min tid på runden med 3:18, og nappede en 1. plads på segmentet.

Turen hjem fra skoven blev løbet i 4:41, 4:44, 4:55, 4:46 & (4:46)...

Samlet blev det til 10,11 km på 48:40 (snit pace 4:48) på en kontrolleret tur med tempo, hvor fokus var på at forberede mig lidt til næste weekends 1. runde af Cross Nationals crossløbet. (En opfordring til at deltage! Du er god nok til at deltage!)

(fra dagens anden tur)

En tanke jeg kom til at tænke på ved 2 km og igen ved 8 km var ydmyghed. Jeg husker som var det i går at jeg jagtede at komme under 30 min på en 5 km, og under 60 min på en 10 km. Og nu ligger jeg ubesværet i dårlig form og løber markant hurtigere end det. På træningsture. Det er jeg taknemmelig for, og ydmyg overfor.... Og jagter du en af ovenstående milepæle så krydser jeg fingre for dig! Og pacer gerne!

Min datter kom ved 16:30 tiden, så jeg fik kørt den 12 år gamle Emmaljunga barnevogn frem og fik hende spændt fast. Hun er frygtløs og stoler blindt på at far har styr på det, og det har han selvfølgelig.

Klokken var 16:43 da vi kom i gang med løbeturen. Kursen var REMA 1000 for at købe boller og nutella til min kostplan, som jeg startede med at følge i går med det forbehold at der er nogle dårligdomme som skal "forsvinde" først, så det er en overgang til kostplanen igen. Gad godt se hvilken fart jeg kunne skyde med 5 kg lettere :D

Vi løb en omvej ned til REMA 1000 og fik klaret indkøbene derinde, og da vi ramte boligen havde datteren fået 6 km frisk luft, og jeg 6 km i benene med et snit på 4:59 med en barnevogn som blev tungere undervejs :P

I alt 16,11 kilometer i benene i dag med et snit omkring de 4:50, og 33 km på ugen... Håber på at ramme 50-60 km i denne uge... Hvilket vil være mængderekord i sindssygt lang tid... Måske 5 måneder.... :O

Og nååååå ja, så er bloggen "tilbage" i et eller andet omfang. Som motivation og terapi for mig selv, håber naturligvis det stadig har din interesse, og er der noget der skal være mere eller mindre af, eller har du en fed idé så kom gerne med den på kontakt@marathonpepe.dk eller via en af de sociale medier. Tak fordi du læser med, og din støtte... Den er værdsat!


Løb er det mentale spejl!

Løb virker så simpelt.

Løbeskoene på fødderne og det ene ben foran det andet, ikke?

Ja faktisk behøver man jo reelt ikke en gang løbesko... Eller tøj for den sags skyld.

Man kan løbe som man er født.

Det er jo det som er så fantastisk med denne motionsform -og konkurrencesport. Alle kan gøre det med det de har, og efter de evner de besidder. Det er en sport som vi alle har udøvet på et eller andet tidspunkt i vores liv, enten direkte eller indirekte.

Hvis man gerne vil teste sig selv til det yderste indenfor denne fantastiske sport, så er det ingen hemmelighed at det mentale aspekt er sindssygt vigtigt. Ja nogle vil sige at det er hele forskellen mellem de allerbedste løbere i verden. Og selvfølgelig også blandt motionister. Jeg mener personligt at fx. Wilson Kipsang og Kenenisa Bekele er større løbetalenter end Eliud Kipchoge, men Kipchoge er et mentalt monster og et balanceret og seriøst menneske. Det er i min optik forskellen på at være i toppen og at være toppen!

Læg mærke til ordet jeg bruger om Kipchoge balanceret. Det ord er alt for undervurderet.

Det sidste halve års tid i mit liv har været de hårdeste jeg har været igennem. Den korte version er at jeg mistede min nyskabte familie, da min kæreste igennem 7 år skred. Jeg mistede den daglige opvækst af min nyfødte datter, og kvinden i mit liv. Der ligger en længere historie bag, men af respekt for ikke at udstille andre personer holder jeg den del for mig selv.

Men det har rystet hele den platform jeg stod på, og de ting som tidligere gav værdi i mit liv gav pludselig ikke værdi, og alting kom til overvejelse. Det betyder at løb som jeg havde prioriteret voldsomt højt pludselig ikke betød noget, når det blev holdt op imod det jeg havde mistet... Og i tabet havde løb en meget stor rolle.

Jeg har derfor ikke løbet ret meget det sidste halve års tid. Meget af min tid har gået med at være ked af det, og så har jeg brugt -og bruger en del tid på at nå ind i mig selv, og være tro mod den jeg i virkeligheden er. For en stor del af mit voksne liv har jeg ladet mig påvirke af andres forventninger om mig, og prøvet at efterleve dem. Det har betydet jeg har mistet mig selv undervejs, og har prøvet at være hårdere og sejere end jeg i virkeligheden er. For jeg er en god dreng som elsker at synge med på Lars Lilholt sange, og endda tager i den lokale kirke og synger Lars Lilholt sange højt ud i kirkerummet.

Det er noget af en kontrast til altid at blive sat i bås med at man er en hård fyr.

Jeg har ambitionen om at fylde min hverdag ud med løb igen, men selvfølgelig i den rette prioritering, som er at være verdens bedste far med prioritering nummer 1. Den prioritering så anderledes ud for et halvt år siden, og det var en kæmpe fejl fra min side.

De sidste 12-16 ugers tid har jeg ikke løbet mere end 30 km på en uge. Og det er egentligt en underlig følelse jeg har, for jeg løber hurtigere end jeg har gjort tidligere på mine træningsture, og med en puls som ligger på niveau med mine joggeture for 1 år siden. Så er resten vel kun et spørgsmål om udholdenhed?

Men min mentale balance er helt i torvene. Så på trods af den lave puls på turene bliver jeg ramt af en underlig form for "hjertebanken", hvor jeg har svært ved at få vejret på trods af at jeg ikke fysisk presset overhovedet. Men det er en slags stress reaktion fra min krop, som kommer fra min mentale tilstand. Og fra de tanker som æder mig op, og som man desværre har rigtig meget tid til at tænke over når man løber.

Hvad skal jeg gøre? Jeg har lyst til at løbe, men når jeg løber skriger min krop at jeg ikke skal løbe, selvom den siger du er i god form og kan løbe godt.... Mine træningsture ligger primært med en snitpace på 4:30-4:50 med en lav puls, så formen er overraskende god. Og på plus siden har jeg verdens bedste område at træning i her i Hinnerup/Søften. Hvor der er de lækreste grusstier, og måske Danmarks bedste skov at træne i... Så den ydre motivation fejler i hvert fald intet.

Man kan sige at løb er et mentalt spejl, hvor jeg via mine løbeture kan få kontant afregning i forhold til hvor jeg er mentalt. Og kan bruge det som pejlemærke for hvor jeg er, og arbejde videre på at komme tilbage i balance. Og den vej igennem få gang i løb igen, og ikke mindst får glæden ved det tilbage. Lige nu er glæden der kun indtil stressreaktionen kommer, og så bliver det ikke så sjovt derfra.

Men i dag havde jeg en af de gode ture, hvor jeg kunne nøjes med at stoppe op og råbe lidt af hunden, og ellers kunne gennemføre træningen uden at det var det mentalt-fysiske der skulle ødelægge turen.

Dagens træning blev 8,4 km med et snit på 4:54 og 74 højdemeter. Jeg krydser fingre for i denne uge, at kunne nå lidt mere end de 19 km fra sidste uge.

Husk at passe på dig selv! Balancen i livet er vigtig! Jeg kæmper i hvert fald videre for at genfinde balancen i mit liv.

Og husk hvad jeg glemte:

Family is not an important thing. It's everything. (Michael J. Fox)


Der er en tid til at tale og en tid til at tie...

Lars lilholt synger i "for at tænde lys"; der er en tid til at tale og en tid til at tie.

I Januar fik jeg en dejlig lille pige, Ea. Jeg troede at mit liv kunne fortsætte på samme måde som de seneste mange år, men jeg har måtte indse at det kan jeg ikke, og vil heller ikke.

Det vigtigste for mig er at være en god kæreste og en god far for både den lille ny, og de to store; Emil og Caroline.

De seneste par måneder har jeg mærket efter hvad der betød mest i mit liv, og svaret er IKKE at sætte pr eller være på træningslejr i Kenya... Det er familien.

På samme måde må jeg konstatere at indsats og udbytte på bloggen ikke (længere) står mål, så jeg kan ikke forsvare at bruge den tid jeg har brugt på den længere!

Det her bliver derfor det foreløbigt sidste indlæg.

Håber vi ses på landevejen til en løbetur, og ellers nyd et af de gamle indlæg.

P.s. på Instagram vil jeg fortsat ligge et billede op i ny og læ....


Tempotræning i farmave singlet

Jeg kæmper med at holde farten i mine løb, og det er der jo kun en medicin imod...

Og korrekt det er interval og tempotræning!

Tirsdag løb jeg knap 16 km med 6 km i marathon tempo i det smukke Skanderborg, Boes og Ry område. Boes må være en af de smukkeste byer i Danmark, men én af de farligste at løbe igennem da gaderne er så smalle, og der er så mange sving. Og yes jeg løb med tempo på netop det stykke ?

Onsdagens træning blev aflivet kl. 4 om natten da jeg løb ind i en anderledes skade. Jeg var oppe og tisse, man er vel en gammel mand ? og da jeg var færdig drejede jeg mig en halv omgang og smadrede skinnebenet ind i kummen... Flot!

Desværre gjorde det så ondt om aftenen at jeg ikke skulle løbe på det...

På dagens tur hoppede jeg i "farmave singletten" aka bar mave. Det gør jeg ellers aldrig, for gør man det skal man være lige så hakket som min ven Omar Hassan!

Men det var pisse varmt og der var 20 × 1.5:1 fartlek på programmet i 5k pace.

De blev løbet på bedste Kenya maner, nemlig ved at løbe der hvor man løber og ikke noget med løbebane eller planlagte ruter, så må farten når det går op af justeres så det føles ens.

Det blev til 12,5 km fartlek efterfulgt af 600 meter teknik træning med følgende splits på intervallerne :
4:01
3:46
3:48
4:04
3:55
3:51
3:47
4:00
3:58
3:53
4:03
3:59
3:57
3:55
4:09
4:05
4:04
4:06

På intervallerne blev der løbet op til 14 højdemeter på de enkelte af dem. Fokus var på at prøve at få et flow samtidig med at have fokus på skridtlængden og hælsparket.
Det lykkedes meget begrænset.