Baneturneringen (BT9) (2017)

Indhold

Optakt

Løbet

Tanker ovenpå løbet

Mo’s Friends Resultater

Optakt

(Mig & Verdens bedste pacer)

Da jeg stod af bussen ved Stadion Allé efter en hel dags hvile, og gik op af alléen mod Ceres Park kom jeg til at tænke på at der to dage tidligere var topkamp i superligaen mellem AGF og Brøndby IF. Her var der næsten fyldt stadion og en udfra tv billederne enormt god stemning.

Der gik jeg så næsten helt alene på fortovet og drømte lidt om at skulle løbe Baneturneringen foran fuldt stadion, hold kæft det kunne være en fed oplevelse og mon ikke man kunne få de sidste procenter presset ud af kroppen i sådan en kulisse?

Desværre er der i Danmark ikke den tradition og interesse for at gå ind og se atletik, men det kunne jeg godt tænke mig at være med til at prøve at skabe. Fx. har jeg udnævnt mig selv som ambassadør for at få flere til at deltage i Baneturneringen i Aarhus. Skrev blandt andet dette indlæg.

Tankerne på asfalten fik også tankerne over på kampen fra i søndags, her tabte Brøndby desværre 2-0 til AGF, og her gik jeg så som Brøndby fan på netop det fortorv hvor et utal af skuffede fans gik på i søndags. Jeg smed tanken væk hurtigt for jeg skulle ikke gå på det fortov hjem skuffet, det lå helt fast!

Jeg kom ind på stadion cirka 20 minutter før det første 800 meter heat skulle i gang, og ventetiden brugte jeg på at finde startnummer til mig og min pacer Jonas.

I mit forsøg på at løbe under 20 minutter havde jeg allieret mig med en dygtig og rutineret AGF atletik løber Jonas Kvottrup Nielsen, som jeg løber med i Mos Friends. For mig er sub 20 på 5000 meter på grænsen af det mulige, for Jonas er sådan en tur 5 km i marathon tempo.

Kort før klokken 18 var der utroligt mange Mos Friends løbere og heppere på pladserne, i andet 800 meter heat havde vi Mo‘s løberen Abdishakur som skulle have noget opbakning, selvfølgelig efter der var uddelt krammere imellem os alle. Mos Friends er 100% kærlighed og 100% løb.

For at holde lidt styr på hele indlægget så kommer der lidt resultater på Mos Friends løberne i bunden af indlægget.

Mens jeg så heat efter heat blive afviklet prøvede jeg at holde fokus på opgaven, og selvfølgelig at holde styr på “tidsplanen” i forhold til at nå opvarmning, tisse af, komme i singlet og baneskoene. Jeg var blevet placeret i heat c, det var der ikke den store overraskelse i. Men derimod var det en positiv overraskelse at næsten 75 løbere var tilmeldt 5000 meter, og der var dermed brug for et heat c.

Tidsplanen var rykket lidt fra den oprindelige plan hvor vi skulle løbe klokken 19:50 til i stedet at skulle løbe klokken 20.05. Så jeg havde god tid til at hjælpe Mads Tærbøl med at tage hans omgangstider på 1500 meteren.

Marius som oprindeligt ikke var tilmeldt fik sneget sig med i feltet og skulle også jagte sub 20, så da klokken blev lidt over 19 begyndte vi så småt opvarmningen. Vi var nødt til at tilpasse den lidt så vi kunne se Omar og Esben løbe og heppe på dem. Så noget af min opvarmning foregik på fodboldbanen i 30-40 sekunder af gangen efterfulgt af at heppe på Omar og Esben, sådan gjorde jeg 12,5 gange 😛

Så var der et enkelt heat inden det var vores tur, endnu et hurtigt heat på omkring 15-17 minutter. Mens det foregik hoppede jeg i pigskoene og fortsatte opvarmningen i dem for at sikre at de sad ordentligt. I denne del af opvarmningen blev tempoet sat lidt op uden at det blev stigningsløb eller flowløb.

Løbet

Med 12-15 minutter til løbsstart blev vi kaldt over til opråb, her bliver man i bedste folkeskole stil råbt op i forhold til om man er fremmødt. Herefter bliver der informeret om at der er 10 minutter til løbsstart, det var lidt en streg i regningen med så stor afstand fra opråb til løbsstart.

Men ventetiden blev brugt på lidt stigningsløb og ellers at holde mig i gang ved at gå rundt. Jeg fandt også sportstapen frem og rev 2 stykker af som jeg skulle bruge til at dække mit Garmin gps ur til med, for aftalen med Jonas var at jeg skulle under 20 minutter, men at han havde styringen.

Med et par minutter til start blev vi placeret i den rækkefølge vi skulle stå på, jeg blev placeret mellem to dygtige løbere fra AGF atletik; Jakob Worm og Lise Kandborg, det må siges at være godt selskab.

De sidste sekunder inden start fokuserede jeg på opgaven, og gjorde mig mentalt klar til at nu skulle jeg ud og lide og at jeg skulle være villig til det.

BANG!

Så var løbet i gang, jeg var placeret yderst i inderste bane så jeg kunne nemt flette ind uden at komme i nærkamp med nogen. Marius kom hurtigt ind bag ved mig sammen med Anne mens Jonas og Esben lagde sig frem som pacere for os. Så 2 pacere til 3 løbere hvor Esben ville falde ned hvis ikke Anne kunne hænge på tempoet.

I gruppen placerede en Viborg AM løber sig også, hun havde været skadet og gik efter at løbe sub 20.30 på trods af en PR på 18.xx.

Vi havde derfor det måske største felt til at løbe omkring 20 minutter i Baneturneringens historie?!?

Hele dagen havde jeg haft en sitrene fornemmelse i kroppen, noget nervøsitet som jeg især kunne mærke i benene. Jeg kunne mærke at benene var friske men alligevel føltes nervøse, så jeg var lidt spændt på hvordan de ville reagere når vi nu kom i gang.

Og da vi rundede de første 200 meter kunne jeg mærke at de reagerede som håbet, helt uden problemer.

Jonas styrede tempoet og jeg fokuserede bare på at holde mig indenfor 1 meters penge af ham eller Marius de gange hvor han lagde sig foran mig. Da vi rundede 1200 meter var den eneste tanke jeg havde at det var underligt at jeg intet tænkte. Absolut ingen tanker hverken gode eller dårlige. Ikke noget med hvad der skulle ske i morgen eller hvad jeg skulle have til aftensmad. Intet!

Mellem 1200 og 1600 meter ender jeg med at sluge en flue som flyver ind i min mund, ikke engang det tænker jeg over efterfølgende, det skete bare… Nærmest naturligt.

Da vi rammer 2000 meter har jeg fortsat gode ben, og jeg har egentligt følelsen af at det går langsommere end hvad jeg føler er naturligt. Fra 2000-2400 meter løber jeg og overvejer om jeg skal trække fra, men jeg bliver enig med mig selv om at det er en kæmpe risiko.

Kort efter gør Marius det jeg havde tænkt på at gøre, han overhaler Jonas og trækker 10-15 meter fra. Jeg kan mærke på mig selv at han ikke skal have lov at slå mig, så jeg ligger mig mere op mod siden på Jonas og vi holder afstanden til Marius, og begynder kort efter langsomt at indhente ham igen. Han falder ind i gruppen igen.

Anne var faldet fra gruppen sammen med Esben, jeg erindrer ikke hvornår det skete for jeg kunne hele tiden høre en kvinde trække vejret kraftigt bagfra, længe troede jeg at det var Anne som stadig hang på indtil jeg fik drejet hovedet og skulle til at sige hun var sej. Men det var Viborg AM løberen som stadig hang på, hun lød voldsomt besværet det meste af vejen.

Ved ca. 3500 meter fik tempoet yderligere et hak op som vi holdt frem til omkring 4400 meter, herfra fik tempoet et voldsomt ryk op, og med små 300-400 meter til mål begyndte jeg at trække en smule fra Marius og Jonas som blev ved ham, men Viborg AM løberen havde desværre fået 10-20 meter på mig.

Og da vi rammer de sidste 150 meter bliver det en regulær spurt, jeg kan mærke at jeg henter ind på hende men ikke så hurtigt som jeg gerne ville.

Mine ben kan jeg ikke mærke fordi de syrer til i en kombination af anstregelse og forløsning, selv mine arme syrer til i en sitrene fornemmelse.

Jeg krydser målstregen i tiden 19.26.0, desværre 3 hundrede dele efter Viborg AM løberen som løber 19.25.7. I følge Runalyze løb jeg undervejs i de sidste 150 meter i pace 2:31, så der var ingenting at sige til at jeg måtte ligge og få vejret et øjeblik på den røde løber da jeg kom i mål.

Splits (GPS):
3.49.9
3.49.7
3.52.7
3.43.5
3.37.4
3.01.7

Baneturneringen i tal:

Distance

(3,13 km) | 5 km | (1,59 km)

Pace

(6:02/km) | 3:53/km | (6:49/km)

Varighed

(0t 18m 53s) | 0t 19m 26s | (0t 10m 15)

Højdemeter

(14,5 hm) | 6,3 hm | (1,0 hm)

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

En sjov lille øjenåbner deltaje; GPS uret registrede de 5 km i tiden 18.44 og dermed hele 42 sekunders forskel!! :O

Tanker ovenpå løbet

Jeg fik lykønskninger fra alle dem jeg kendte inklusiv alle vennerne fra Mos Friends, de havde undervejs i løbet ydet en enorm opbakning som havde hjulpet meget. Også Jens Søndergaard’s hep for hver omgang var en kæmpe støtte.

I det sidste års tid har jeg drømt om at komme under de 20 minuter. Jeg har før flere af de løb hvor jeg har forsøgt gennemlevet løbet og “set mig selv fejre bedriften”, og hver eneste gang jeg har gennemlevet oplevelsen i mit hoved er jeg brudt ud i et gigantisk råbende YEAAAAAAAHHHH!

Nu var det så endelig lykkedes og endda et fint stykke under, og så havde jeg det ikke i nærheden af hvordan jeg havde “drømt” det. Først og fremmest var jeg skuffet over at jeg ikke havde slået Viborg Am løberen. Det var det første jeg sagde da Anne spurgte om jeg ikke var mega glad. Jeg tabte til hende havde jeg sagt.

Min glæde over at løbe under 20 minutter blev straks afløst af en enorm appetit til at løbe sub 19. Esben og Anne krammede mig og sagde at jeg skulle fejre det og nyde det i dag. Og det stod jeg og snakkede lidt med Anne og kæresten om, og som jeg sagde så stiller jeg store krav til mig selv og jeg stiller mig aldrig helt tilfreds. Præcis som Esben som hun jo er kæreste med.

Hun konstaterede tørt at det er derfor vi har brug for dem (min kæreste og Anne), og ja hun havde så meget ret. Hun konstaterede også at det nok er en del af hemmeligheden til at vi forbedrer os, vores iver efter at blive bedre.

I min evaluering af selve løbet er der nogle ting jeg kan forbedre, først og fremmest mener jeg at jeg kunne have løbet en endnu bedre tid hvis jeg havde haft højere tempo på de første 3500 meter, der løb jeg lidt for safe og det var først de sidste 1500 meter at jeg løb som jeg burde have løbet løbet. Min puls data er på niveau med mit halvmarathon ved Aarhus Half, og næsten 10 slag under et tidligere 5000 meter løb.

Der er derfor potientiale til at forbedre tiden. Hvilket også bekræftes i at det kun var de sidste 150 meter at min vejrtrækning var udfordret.

På den positive side kan jeg tage resultatet med mig, ligesom jeg var i stand til at beherske mig og ikke tage chancer som jeg ikke ville kunne overskue eventuelle konsekvenser af i et så vigtigt løb for mig.

Det var også første gang hvor jeg gav mig det der skulle til. Jeg var villig nok til at lide nok for det.

Det var samtidig et hak ved det første af 3 mål for resten af sæsonen, one down two to go!

Som den sidste afrunding på indlægget vil jeg gerne takke AGF atletik, tilskuere og løbere for at skabe en mega fed stemning. Den bedste jeg har oplevet til et banestævne i Aarhus i min korte løbekarriere!

Resultater Mo’s Friends

Omar Hassan – 14.32.21 (5000m PR)
Esben Hornum – 14.49.81 (5000m PR)
Marius Thøgersen – 19.33.7 (5000m PR)
Abdishakur Mohamed – 2.03.92 (800m)
Anne Scherrebeck – 20.42.3 (5000m PR)
Allan Persson – 19.26.0 (5000m PR)
Jonas Kvottrup Nielsen (5000m Pace)

Kæmpe stort tillykke med de flotte resultater skal der lyde til alle, og hvor er det imponerende at være en del af en så vild familie som Mos Friends <3 Og en særlig tak til Jonas for pace!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center