Anmeldelse: Brooks Ghost 8

Brooks Ghost 8

5.6

Komfort

3.3/10

Affjedring

4.7/10

Holdbarhed

6.3/10

Design

8.0/10

Plus

  • Flot løbesko
  • Anmelderrost

Minus

  • Meget glatte i vådt vejr
  • Meget stive
  • Affjedringen
  • Ligger i den dyrere ende
  • Ligger i den tunge ende

Mærke: Brooks.
Model:
 Ghost 8.
Pronation: Neutral.
Drop: 12 (m) / 12 (k) mm.
Vægt: 292 (m) / 249 (k) gram.

Da jeg i efteråret 2015 stod og manglede et par nye løbesko var jeg rundt på nettet, for at finde inspiration og andre erfaringer i forhold til et par gode mængde træningssko. Her faldt valget på Brooks Ghost 8 som mange omtalte rigtig positivt, og jeg valgte derfor at gå ned i In Sport i Aarhus for at få råd og vejledning til størrelse, samt for at prøve dem og lige få en “lige før jeg køber dem er de gode” snak.

På diverse anmelder sider bliver skoen rost til skyerne, og med karakterer omkring 90/100 eller 9/10 på point skalaen. Så det var med store forventninger at jeg endte i Brooks Ghost 8 løbeskoene, og jeg havde forventninger om at de skulle erstatte mine Adidas Boston Boost 5, som på daværende tidspunkt var mine foretrukne løbesko.

Hvor Adidas har deres Boost materiale i mellemsålen, så har Brooks deres BioMoGo DNA mellemsål, og nu er det jo meget individuelt hvad man kan lide og ikke lide, og hvordan ens fødder og krop reagerer på de forskellelige ting. Men personligt syntes jeg er affjedringen er meget kontant, og at jeg ikke oplever den store hjælp fra BioMoGo DNA mellemsålen, hvor Adidas‘ Boost stadig er markedets bedste i min optik.

Men mit største problem med skoen er komforten, efter at have opgivet at løbe i skoene på grund af ydersålen som er vanvittig glat i vådt vejr, samt konstante vabler og en følelse af at de bare ikke er komfortable at have på, så begyndte jeg at bruge dem som hverdagssko for når man nu har givet små 1000,- for et par sko så skal de jo benyttes, men hælkappen giver mig så store problemer at uanset hvilke strømper jeg har på så får jeg vabler i hælene ved blot få km gang.

Det er en neutral løbesko i den tungere ende, så den egner sig bedst til træning på grund af vægten, der findes lettere alternativer som egner sig bedre til konkurrenceløb.

Som allerede skrevet er det en meget anmelderrost løbesko, personligt bliver jeg aldrig gode venner med den og benytter den nu blot til at køre bil eller gå ud med skraldespanden. Hvis du overvejer at købe skoen vil jeg anbefale dig at iklæde dig dit løbetøj og købe skoen et sted hvor du har mulighed for at løbe nogle km på et løbebånd.

KOM MED DIN EGEN BEDØMMELSE AF PRODUKTET I KOMMENTARFELTET HERUNDER ?

Besøg Brooks eller Sportsmaster for at købe et par.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.