Copenhagen Half Marathon (CPH Half) (2016)

Advarsel: Meget langt indlæg, så sørg for at der er kaffe i koppen inden du sætter dig til rette!

Hjemme i Aarhus igen efter en actionpacked weekend i København i forbindelse med CPH Half, en tur som bød på mange ups and downs, og en tur hvor vi blev udfordret både under løbet men i høj grad også på vej til løbet. En tur hvor vi måtte grave dybt i os selv, og bevare overblikket da det spidsede til og blev svært.

Kaos turen til København

Dem der kender mig godt ved at jeg altid er utrolig velforberedt, og der er ikke overladt noget til tilfældighederne og der er taget højde for nærmest alle tænkelige scenarier, jeg havde derfor sendt en detaljeret tidsplan til eliteløberen Esben Hornum, hans kæreste Anne og halvmarathon debutanten fra Mo’s Friends Alien aka Mohamed Abdikarim, hvor alle vidste hvornår de blev samlet op, hvad tid færgen sejlede, hvornår vi var i land og hvad tid vi var inde i København.

Bilen havde selvfølgelig også fået et tjek up hvor der var blevet rystet måtter, tjekket dæktryk og selvfølgelig fyldt diesel på dyret, med andre ord der var styr på det hele så det var bare at nyde turen. Udover ovennævnte personer havde vi også en GoMore passager med på turen, en sød ung gravid kvinde som hedder Vibeke og pudsigt nok kendte hun én af de andre løbere i Mo’s Friends, og har været inde og se teaterstykket med én af de andre Mo’s… Verden er sku lille, og heldigvis var hun en ret aktiv kvinde, for jeg indrømmer gerne at 90% af snakken handlede om løb og CPH Half… Nørdet i know!

Vi kørte planmæssigt ombord på Mols-linien med kurs mod Sjællands Odde, og efter en hyggelig overfart satte vi kursen det sidste stykke indtil København, og snakket gik og det var bare skide hyggeligt… Lige indtil at der udenfor forruden i venstre side lød et psssssss i et par sekunder som om en pose havde ramt vinduesviskeren og fløjet videre, og Anne når lige at spørge hvad var det? Og 2 sekunder efter hun har sagt sætningen kører vi på fælgen med 130 på motorvejen, og så er det bare med at bevare overblikket og holde bilen på vejen mens vi krydser vejbanen og indfletningssporet og ind og holde i rabatten.

Får fat i Dansk Autohjælp og får at vide at der går op til 1 time før der kommer en autohjælper og får os og bilen kørt til Køge, klokken er ca. 16:20 og vi har stadig okay tid, men da vi nærmer os 1 times ventetid i nødsporet begynder vi at blive ramt at lidt panik over at få hentet startnumre, da de kun har åbent til kl. 19:00 og vi godt kan se at hvis vi først skal til Køge med en lastbil, bilen skal fikses og vi skal afsted ja så kommer vi i tidspres.

img_2158img_2157

Esben får fat i Dan Olesen som er træner for AGF’s løbere, og han er så sød at hente Esben’s og mit startnummer, men Mohamed’s nummer har vi fortsat ikke fået hentet da vi har et gavekort som skal laves om til et startnummer, og Esben ville ikke sætte Dan i den situation at han skulle stå for det, så i stedet får han fat i sin søster som forlader sin egen indflytterfest for at køre ind til Sparta hallen… What a girl!

Med startnumrene på plads var vi alle lettede for pludseligt forsvandt stressen over at nå det, og Vibeke som vi havde med skulle til fødselsdag på Amager og var bare helt igennem cool. Da autohjælperen kom var det bare den mest finurlige hygge onkel, og han fik bilen op på ladet mens vi kravlede ind i lastbilen, og da vi skulle til at køre parkerede en politibil bagved lastbilen, og et kort øjeblik blev jeg bange for om nu PBS aftalen med vægtafgift var glippet… Så åbnede politimanden døren indtil lastbilen og spørger så om alle der var i bilen sad i lastbilen, og vi svarede overrasket “JA” så sagde han okay, og gik… Vildt underligt, dér tror jeg at vi begyndte at blive opmærksomme på at den her tur ikke ville gå efter planen, og ville blive en tur vi vil kunne huske i mange år… Og det fik vi ret i!

30-40 minutter efter ankom vi til Dansk Autohjælp’s værksted i Køge, og vi blev guidet ind i deres vagtstue med tv, køkken og vigtigst af alt kaffe, i mellemtiden fik han bilen ned fra ladet og i hans hygge onkel tempo begyndte han at arbejde på bilen, og med hygge onkel tempo menes at han bestemt ikke havde travlt!14333144_10154503788648627_5090025434351084718_n

Imens i vagtstuen fik Esben én af hans store drømme opfyldt, nemlig at have uniform på da han gaflede en uniform og legede politibetjent, både Mohamed og jeg blev anholdt af ham. Efterfølgende gik han og Anne bananas i de stakkels autohjælperes personlige mad, så de gaflede både frugt og mysli fra skufferne… Der kan man tale om at tage hele armen når man får stukket en finger 🙂 Men det var vores høje humør og at vi kunne hygge os i situationen der gjorde at denne lorte situation blev vendt til noget fedt!

Da vi 3-3,5 time efter at dækket “sprang” igen ramte landevejen var det med kurs mod Amager, for at sætte Vibeke af til fødselsdagen som hun nu var 2 timer forsinket til, hun fik et pænt tak for turen og undskyld for hvordan den var gået, men hun havde faktisk haft en god tur på trods af hvordan den gik.

14355665_10154503787108627_2491618581814493282_nI bilen da hun var sat af og med tanke om at vi var i København med busser, metro og tog alle vegne tror jeg vi alle drog et lettelsens suk, men så snart vi havde pustet ud begyndte næste del af stressen for Dan og AGF var i Taastrup, og da han jo havde vores startnumre måtte vi køre ud af byen og til Taastrup, og vi nåede at fange dem da de forlod den Italienske restaurant, og vi fik startnumrene og blev enige om at gå pasta amok på samme restaurant da vi ikke havde fået aftensmad, og klokken var nu i nærheden af 21… Langt over spisetid. Og på trods af at vi alle nok helst ville have siddet i en sofa eller ligget i en seng og slappet af, så tog vi os tid til at få en fed oplevelse på restauranten.

Vores restaurant besøg var nok det eneste på turen som var normalt, for da vi fortsatte derfra var det med kurs mod Esben’s søster som jo havde hentet Mohamed’s startnummer, og som du måske husker holder hun indflytterfest. Da vi ankommer ved lejligheden får Esben idéen om at vi skal lave fis med hende, og det skal siges jeg aldrig har mødt eller set hende før, og så siger jeg at vi skal da udgive os for at være stripperne som er bestilt. Så Mohamed og jeg går op af trappen og banker på, og da hun åbner døren fortæller vi at vi er stripperne som er bestilt hvorefter hun bare flækker af grin og spørger om Esben har sendt os… Vi bliver inviteret indenfor og pludseligt at vi omgivet af 25 kvinder, og det er 25 kvinder som i den grad er glade for mandligt selskab så pludseligt kommer der 25 kvinder som alle vil give hånd og snakke med os, og nærmest tigger og beder os om at blive… Og vi er bare sådan “beklager vi skal løbe halvmarathon i morgen”….

Da vi endelig kommer ud tænker yes, nu skal vi bare køre 1 km og sætte Esben og Anne af inden Mohamed og jeg kan komme til Herlev og i seng, da vi ankommer hvor Esben og Anne skal af er vi en smule usikre på det er det rigtige sted, så vi går lige med ind for at sikre at stedet er det rigtige, hvilket det er, men nu er vi pludseligt fanget i en fest kun med mænd, og da Mohamed skal tisse inden vi går så ender han med at skulle give hånd til dem alle inden han kan forlade festen som han ikke er med til…

I bilen de sidste stykke til Herlev får Mohamed og jeg talt dagen igennem, hold kæft den har været actionpacked, og med tanke om optimal optakt til et løb så er det her jo nærmest den værste optakt man kan have til et løb, og jeg kom personligt først i seng 23:30 fuldstændigt fysisk og mentalt udkørt, med viden om at vækkeuret ringede 7 timer senere.

Raceday!

Vækkeuret var sat til 6:45 så jeg kunne få lavet min raceday morgenmad i form af havregrød, og da jeg efterhånden har ret godt styr på at jeg skal spise ca. 4 timer før løbsstart for at det ikke giver mig problemer med maven, en erfaring som giver ro og tryghed på løbsdage. Mohamed var med til sit første halvmarathon så han blev lidt hevet igennem min forberedelse, selvfølgelig med mulighed for at han gjorde det på sin måde.

Da vi havde spist pakkede vi vores ting og satte kursen stille og roligt mod København, men på vejen svingede vi forbi McDonalds og fik 2 gratis kaffe’r til køreturen, og nej vi købte ikke nogle vamle McEgg eller hvad pokker de hedder. Vi fandt en hurtig ledig parkeringsplads på Blegdamsvej og gik roligt over til løbsområdet, jeg elsker at være der i god tid og få dannet mig et overblik og for at kunne bruge toiletterne før der bliver 2 km kø til dem, og for mit vedkommende var maven lidt ramt, ramt fordi jeg var spændt så jeg måtte på toilet 3 gange inden jeg tog en Imodium plus for at “binde knude” på maven.

Herefter ankom Cathrine og Thomas som havde været så venlige at løbe pace for mig i tiden 1.40:00, som var mit meget optimistiske mål for CPH Half, et mål som er 5 minutter hurtigere end sæsonmålet på 1.45:00, men jeg havde på forhånd besluttet at jeg ville satset på netop CPH Half og give det et skud at komme under 1.40:00.

Vi fik startet opvarmningen og fik gjort os klar til løbsstart, og fik gennemgået hvordan vi ville gribe løbet an, og vi besluttede i stedet for at løbe en kraftig negativ split med udgangstempo på 4:50, så besluttede vi at vi gik efter at løbe even pace på 4:44 og så forcere tempoet lidt yderligere til sidst på ruten.

De 2,5 time jeg havde været i området før start havde jeg brugt på at komme “in the zone”, og jeg var bare klar til at angribe ruten da starten gik. Vi kom afsted i et lidt langsomt tempo de første 3-400 meter, så jeg satte lidt tempo på så vi ikke skulle bruge de næste 19 km på at indhente et stort tidstab, men allerede efter ca. 700 meter havde vi gik styr på tempoet og fik fundet et stabilt tempo, og ikke mindst fundet ind i et godt samarbejde med en god stemning i vores 3 personers gruppe.

Personligt havde jeg rigtigt gode ben, og det gav mig et fint overskud til både at nyde turen og ikke mindst at snakke undervejs frem til omkring de 14-15 km, her begyndte jeg at blive træt, ikke i benene de havde stadig overskud men jeg blev bare træt, måske det var vores hårde overfart til byen, men vi havde løbet lidt hurtigere end planlagt så vi lå til en sluttid på 1.39:00 og den ville jeg ikke glippe så jeg hang gladeligt på, og for at vende tilbage til vores gode samarbejde så var jeg personligt meget opmærksom på at ligge i læ på de vindblæste strækninger, og på hele tiden at holde mig helt oppe i røven af dem, og ved 17 km måtte jeg sige til dem at jeg ikke kunne lukke huller mere, så overhalingerne skulle være mere kontrollede uden at forcere farten da jeg ikke havde overskud til at cykle i tempoet, men jeg var samtidig heller ikke presset på at holde tempoet og benene føltes overraskende godt.

Da vi nåede 19 km vidste de at jeg ville klare cuttet, så vi fik lavet en “plan” for de sidste km og at Cathrine ville hente 2 kvinder som lå længere fremme inden mål, og jeg selv havde som sagt gode ben så jeg skulle lige holde lidt igen at jeg ikke åbnede med at forcere tempoet for tidligt i forhold til at jeg kunne holde det hjem, så ved omkring 20 km porten satte jeg tempoet op som jeg holdt hele vejen hjem, med en halvmarathon spurt på de sidste 100m.

Dybt lykkelig for deres hjælp takkede jeg Cathrine og Thomas, mens jeg i en lykke rus gik rundt i målområdet for at komme ind i løbsområdet for at finde min onkel Carsten Sillehoved for at høre til hans løb, og med deres bolche farvede singlet’er er de nemme at finde, og fik siddet og hygget med dem 10-15 min indtil jeg kunne få fat i Esben. Han var i elite området så Mohamed og jeg satte kursen over i eliteområdet, her var de hurtige Kenyanere på vej ud til bussen væk derfra. Og mens jeg stod og lyttede til hvordan Esben’s løb var gået kunne jeg se at den ene af dem der holdt vagt ind til området var barndomsven fra min hjemby Måløv, så fik lige snakket lidt med ham.

På vej hjem fik jeg hilst på min veninde Carina Korsholm som løber med Team Tvilling, Respekt!

14368923_10154424723883346_2723010162605233265_n

Mit løb endte med en sluttid på 1.38:34 som er en ny PR med 7 minutter og ca. 40 sekunder fra den forrige PR ved Aarhus City Halvmarathon i Juni, og i den forbindelse må jeg endnu engang takke min coach Henrik Them for den fremragende træning og sparring. Indtil videre har jeg i år barberet over 22 minutter af min halvmarathon tid, i det jeg startede året med en PR på 2.01:04.

Splittider:
skaermbillede-2016-09-19-kl-11-26-43

Som det ses på billedet blev løbet gennemført med ret even paces, og grunden til at de første 5 km ikke lå i niveauet 4:40-4:44 var at folk kastede sig over første vanddepot som om de aldrig havde set vand, så folk væltede på kryds og tværs og folk kastede sig ind.

Jeg er vanvittigt godt tilfreds med tiden, og den er vigtig for min selvforståelse og ikke mindst udadtil i forhold til at jeg er så seriøs omkring løb, og bruger så meget tid på det at mine tider rent faktisk også afspejler det. Men som den perfektionist jeg er så er jeg allerede mentalt igang med at se hvordan jeg kan blive endnu bedre, og hvordan jeg kan komme under 1.30:00….

Lidt fakta om løbet:

  • Ny 10 km PR (46:34).
  • Ny 15 km PR (1.10:45).
  • Flest km på 1 time (13,13 km).
  • Ny Vo2Max PR.
  • Ny Halvmarathon PR (1.38:34).

Og en lille ekstra bemærkning så valgte jeg at løbe i mine Adidas Supernova Glide 8 Boost, da affjedringen er meget bedre end mine Nike Lunartempo 2, så jeg valgte at løbe i nogle tungere sko men hvor komforten er bedre.

Hjem til Aarhus, åhåååå, hjem til Aarhus, åhååå

Mohamed og jeg brugte resten af eftermiddagen i Herlev sammen med mine børn, eller rettere Mohamed var så ødelagt af sin første halvmarathon (respekt ven!) at han gik helt død i sengen, og da vi skulle afsted kunne jeg ikke få liv i ham, troede et kort øjeblik han havde forladt os, men heldigvis lykkedes det med et skarpt lys i ansigtet på ham at få ham tilbage til os.

Herefter satte vi kurs mod lufthavnen hvor vi skulle have en GoMore passager med i bilen, men da hun var næsten 30 minutter forsinket måtte jeg sige til hende at vi måtte køre uden hende for ellers ville vi ikke nå færgen, hun blev ikke glad, men da vi ramte færgen med 7 minutter til at færgen havde forladt havnen så viste det sig at være den rigtige beslutning, ærgerligt men nødvendigt.

På færgen fik vi bundet knude på en fantastisk omend kaotisk tur, en tur vi vil huske de næste mange mange år 🙂

Billeder

Flere billeder kommer løbende….

14330059_10209573776035807_1791453912108850847_n

14316969_10209573776115809_8880645508368260827_n14344711_10209573777555845_5516725623932195940_n14333581_10154304172025622_6401790618593492848_n

Fotocredit: Esben Hornum, Mie Dalgaard, Luis Lorente

Rulletekster

Tusind tak til: min coach Henrik Them for træningsprogrammer og sparring, Mia fra SundFokus for kostplan, Catrine Johansen og Thomas for at ville pace en gammel mand igennem København, Esben Hornum og Mohamed Abdikarim for en fantastisk tur.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center