Den olympisk kaotiske Kenyatur

Den 28 Februar ved 3 tiden satte vi os i bilen med kurs mod Billund lufthavn. Det var cirka minus 9 grader og med en reelfeel i nærheden af minus 20 grader i snestormen.

Det er der ikke meget sjov ved i min optik.

Derfor var det så meget federe at vide at der ventede 20-25 plus grader i Ngong i Kenya, så depressionen over vejret var skiftet ud med en enorm forventningsglæde, med udsigten til splitshorts og singlet i plusgrader.

Men vi startede ud med at sidde og vente i flyveren i 3 timer, og mens vi sad der måtte vi erkende at vores mellemlanding i Paris fløj os af hænde. Pis også!

Jeg skal ærligt indrømme at i ventetiden var jeg stresset over situationen. Der var flere ting der spillede ind i stressen, dels havde jeg aldrig prøvet at misse en mellemlanding, og jeg var nervøs for om man nu fik nye billeter osv. Dels havde jeg folk som ventede os i Kenya, min ven Esben Hornum og taxachauffør m.fl.

Da jeg indså at løbet var kørt faldt roen over mig, og jeg fokuserede på at bevare det gode humør, og dermed give ro og tryghed til min søn som i forvejen var lidt spændt over at skulle til Afrika.

I Paris var der hurtigt en medarbejder som tog sig af os i forhold til at blive ombooket, og efter lidt ventetid og tasten på computeren var der en ny plan klar i forhold til at få os til Nairobi. Dog lettere forsinket.

Vi fik lidt madkuponer og slog ellers ventetiden på 3-4 timer ihjel med telefonen i hånden. Herefter kom vi ombord på vores nye afgang til Amsterdam hvor vi en times tid senere skulle flyve til Nairobi.

Meeeen Airfrance viste sig at være nogle kæmpe idioter, så de satte os ombord på en maskine som hele dagen havde haft computerproblemer, og som havde fløjet med forsinkelser hele dagen. Og vi missede derfor endnu engang vores mellemlanding.

Her skulle KLM vise sig at være de største idioter af alle vi mødte på vores vej, så vi fik bare beskeden om at vi måtte komme igen imorgen klokken 6 og at de selvfølgelig ville refundere vores overnatningsudgifter, vi skulle bare selv ligge ud. (Red: Efter 27 dage har vi stadig ikke fået dem refunderet….).

Vi accepterede ikke bare at dukke op dagen efter vi ville have nye billeter, så efter en hel dag på farten stod vi ved 21 tiden i kø for det, og KLM havde ikke travlt med at sætte personale på for at hjælpe med at få hjulpet folk. Så vi stod i kø i mere end 3 timer… Helt vanvittig dårlig kundeservice både af KLM og Airfrance, kan stærkt fraråde at flyve med dem!

Lidt over midnat ramte vi Hilton Amsterdam som førte os forbi det Olympiske stadion, her har jeg en masse oplevelser og følelser fra. På hotellet fik vi en fantastisk lasagneagtig ret inden vi gik kolde.

I stedet for mere primitiv morgenmad i Kenya startede vi dagen ud med en overdådig morgenbuffet inden kursen blev sat mod lufthavnen. Den nye rute hed Dubai – Nairobi.

Så ville skæbnen det værre eller bedre end at vi blev lidt forsinket på turen til Dubai, og sikkerhedskontrollen og den tid det tog at bevæge os mod gaten tog så lang tid, at vi nåede at få last call da vi endelig nåede frem. Tæt på endnu en misset afgang.

Vi landede i Nairobi efter små 54 timers rejse, personligt med en hel masse rejsekuller i hoved og krop.

Turen skulle have heddet: Billund – Paris – Nairobi og knap 14 timers rejse.

Og kom til at hedde: Billund – Paris – Amsterdam – Dubai – Nairobi.

Jeg havde på forhånd besluttet ikke at lave dagbog over mine dage og træning i modsætning til sidste gang, jeg ville i stedet fokusere på at være tilstede i nuet, få flest mulige oplevelser med vennerne og hygge med min søn. Derfor bliver resten af indlægget små historier og funfacts fra turen.

Forsvundne kufferter og slidte løbesko

På trods af en hel kuffert fyldt med løbesko og løbetøj, så endte vi uden kufferter de første 7-12 dage hvor de begyndte at ankomme én og én. Desværre var halvdelen af indholdet i hver kuffert blev stjålet i lufthavnen eller chaufføren.

Så jeg endte med at måtte have det samme tøj på i én uge, og låne et par slidte små hullede Puma løbesko, samt lidt løbetøj.

Det positive er at jeg fandt ud af at den model af Puma løbesko jeg lånte var ret fed!

Skovskider konkurrencen

Jeg skal være den første til at indrømme at os 5 som var afsted sammen (Omar Hassan, Esben Hornum, Peder Mølbak, Emil Hempel og jeg) alle sammen er lidt småskøre. Èn af de konkurrencer vi havde kørende var at være færrest gange i skovskider stillingen under løbeturene.

På trods af mange ture i skoven normalt, så lykkedes det mig at komme igennem med 0,5 gange. Jeg var i stillingen men kun med en stor prut.

Vinderen blev til gengæld Esben Hornum med 5 gange, imponerende nok med hele 2 gange på samme rolige tur… Tillykke buddy med skovskider VM guld <3

Trætte ben gav vredesudbrud

På en af de få aftenture hvor vi var en stor gruppe var jeg helt kaput, så pace 6:30 var det pace jeg kunne og ville holde. De øvrige var mindre mærkede af træningen end jeg, så de løb en smule hurtigere og lå 100 meters penge foran mig og øgede en smule meter for meter.

Paul Chege vinkede vej på et tidspunkt da de drejede og jeg vinkede at jeg havde fanget den, derefter så jeg dem ikke igen og endte på en omvej på 2 kilometer alene. Og jeg var fuldstændig brugt og omvejen fik mig op af en ret voldsom bakke med små 100 højdemeter på den.

Kort før jeg var tilbage hvor de andre stod og chillede mødte jeg min gode ven William Morwabe, hans rolige venlige væsen fik taget 10 % af min vrede, men jeg fik dog stadig et vredesudbrud overfor dem alle da jeg kom frem til dem.

Vapor fyldt med verdensstjerner

Den ene dag vi var på track og løbe intervaller var Bedan Karoki med i gruppen til intervallerne, gruppens træner dikterede 8.10 på de første 3000 meter af en træning som så således ud: 1 x 3000 / 2 x 1600 / 2 x 1200 / 2 x 800 / 10 x 200. Voldsomt tempo!

Samtidig joggede Hellen Obiri rundt efter at have deltaget i VM inde få dage inden.

Personligt led jeg 20% mere end normalt fordi jeg gravede lidt dybere, det er svært andet når man er omgivet af så mange dygtige løbere som kommer buldrende som tog. Desværre forbi mig omgang for omgang.

Korruption gav unik oplevelse

Vi var taget i Nairobi national park for at se dyrene i deres naturlige land, desværre ikke i deres naturlige omgivelser. Det gav nogle fede oplevelser med bavianer som nærmest gik ind i én.

Den vildeste oplevelser kom dog da de lokale dyrepassere skulle score lidt penge fra os, så vores Kenyanske venner blev parkeret og vi blev isoleret med dem.

Her fik vi lov til at røre en gepard, hold kæft hvor var jeg bange. Men fuck en fed oplevelse.

-og ja de fik en skilling på 12 kr hver, men jeg har aldrig givet 24 kr bedre ud, en oplevelse for livet!

Anholdt i Kenya

Vi havde netop sat Esben af i lufthavnen i Nairobi, og vi havde besluttet os for at spise inde i Nairobi. Omar havde fundet en Etiopisk restaurant og vi andre takkede ja tak til den oplevelse.

Omar havde det skønneste smil smurt udover hele fjæset, og det blev kun større da han mødte en nær ven han kendte fra Etiopien han ikke havde set i mere end 6 år.

Maden var mega god og vi havde det mega fedt.

Mens Omar sagde farvel til sin ven gik vi andre ud i taxien, og da vi mistede tålmodigheden med Omar fik vi endelig fat på ham via telefonen. Her sagde han “jeg er blevet anholdt”, og jeg troede han lavede fis for vi var jo selv lige gået ud.

Så vi røg ud af taxien og tilbage hvor Omar ganske rigtigt var spærret inde af politiet, årsagen var at der var blevet røget vandpibe på restauranten og det er netop blevet ulovligt i Kenya. Politiet troede Omar havde røget og derfor blev han tilbageholdt.

Men det egentlige formål var at få korruptionspenge fra restauranten.

Vi andre blev også stoppet af en politimand som vi dog fik overbevist om vi ikke havde været der…

Efter 10-15 minutter lykkedes det Omar at komme ud… Stakkels fyr!

Uvenner med udlejeren

Efter 1 uges tid i Ngong fik vi nok af udlejeren hvor vi boede, og vi endte med at måtte flytte tju-hej-vilde-dyr.

Hun er et af de mest nederen mennesker jeg nogensinde har mødt, og udover at behandle os af lort så behandlede hun også vores venner dårligt.

Så hun gav alt for meget stress -og alt for lidt ro… Det var trods alt det vi var kommet for at have, ro til at træne og være sammen med vores venner.

Kom nær ikke hjem!

Nu havde vi haft så meget forsinkelse på turen til Kenya, så ville det ikke være dejligt med lidt ekstra tid dernede? Tjo umiddelbart lyder det lækkert, hvis ikke det var fordi at der var et arbejde der skulle passes også 🙂

På afrejse morgenen havde jeg selv haft det lidt skidt, ondt i halsen og følte jeg havde let feber.

Peder til gengæld havde det noget værre, og var ved at kaste op i taxien på vej mod lufthavnen. Og da vi kom ind i lufthavnen og var kommet igennem sikkerhedskontrollen strøg han på toiletter og kastede op.

Så ventede vi ellers i 1,5 times tid indtil boardingen. Her blev vi stoppet af en ansat som havde fået information om Peders opkast tidligere, så han skulle tilses af en læge. Peder så ærligt heller ikke for godt ud.

Peder fortæller ham at han ikke har nogle penge, og får svaret det skal han ikke tænke på.

Lægen konstatere at det er madforgiftning, og giver Peder nogle piller mod det og grønt lys til at flyve. Årsagen til madforgiftningen var at Peder dagen forinden havde spist koknogle suppe lavet i malerspande… Lyder ikke rigtigt vel?

Da vi kom ind i flyet startede Peder med at fylde en brækpose, og jeg tog den og vendte mig rundt og gav den til en steward…. Take away 😛

Smidt ud af matatu og næsten igen

En matatu er en bus, en vanvids bus hvor der er høj musik og chaufførerne er som regel høje.

Her fik vi forhandlet en pris på 50 ksh til Kibera, og som mange gange før prøver de efterfølgende at snyde en. Her ville ejeren pludselig have 100 ksh og vi ville ikke give mere end de aftalte 50, så da vi nåede halvvejs blev vi smidt af i Karen.

Efter en længere diskution fik vi lov at komme med igen til den aftalte pris. Herefter fyldte de bussen mere end der var plads til, og da Emil gjorde plads til et barn på sædet kom vi pludselig i problemer igen.

For bussen blev stoppet og Emil stod op, og ejeren blev pisse sur og ville have flere penge, og vi var igen ved at blive smidt af bussen.

Men vi endte dog med at nå til Kibera… med bus.

Der skete en hel masse andre fede ting på turen, men det er ikke alle jeg kan dele med jer 🙂

Rent løbemæssigt var turen en blandet oplevelse, de første dage blev ødelagt af træthed i krop og hoved af transporten. De følgende dage var jeg småsyg.

Og så var der en god uges tid hvor jeg fik trænet godt og med en masse kvalitet, inden jeg sluttede af med ondt i ryggen og igen småsyg.

Men alt i alt en fed tur og hvor jeg fik løbet bedre og mere end jeg ville have gjort herhjemme, og så fik jeg en fornyet motivation mod sæsonens store mål om at løbe stærkt på halvmarathon distancen.

When life gives you lemons, ask for salt and tequila!

Tak fordi du læste med! <3

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.