DHL Stafetten, Aarhus (2017)

Sidste år havde jeg ikke fornøjelsen af at deltage i DHL stafetten i Aarhus. Men til gengæld fik jeg lov at opleve at løbe til DHL stafetten i København, da vi af Dansk Flygtningehjælp var inviteret over og løbe under deres faner, men selvfølgelig som Mos Friends.

På alle måder var det en fed oplevelse og ikke mindst tur, hvor vi var mandsopdækket af landets medier hele turen. Hvis du vil læse om den tur kan du læse den her.

(Foto: Mos Friends)

Min optakt til årets DHL stafet i Aarhus har været helt anderledes. Sidste år var det en jagt på PR som var målet, mens jeg allerede ved tilmeldingen sammen med de andre Mo‘s gjorde opmærksom på at jeg skide gerne ville løbe, men at det ville blive en træningstur.

Det var for at give holdet mulighed for at finde en der ville løbe all-out i jagten på den bedste mulige holdplacering.

Til mit held ville holdet gerne have mig med.

Maliha kom forbi mig i Sabro så vi kunne følges derind, og hun ville rigtig gerne løbe ny PR så der var lidt spænding i luften.

For mit eget vedkommende havde jeg rykket lidt på træningerne i ugens program, og havde fundet den som passede bedst til at løbe ved DHL stafetten. En træning som indeholdt små 7 km i taget HM tempo nemlig 4:15/km.

Der var mødetid klokken 17.00 foran Ceres Park for alle i Mos Friends, så Maliha og jeg fik timet det sådan at vi var der til tiden, men stadig kunne ordne toilet besøg der i stedet for at stå i kø. Smart!

Der var for at Esben Hornum ikke skulle få stress og mavesår udpeget en holdkaptajn på hver af de 4 hold som skulle holde styr på tropperne på holdet, for vores hold var det Mads som havde tjansen og da vi alle var der fik vi startnumre.

Da vi begyndte at gå fra Ceres Park til Mindeparken begyndte det at dryppe lidt. Ja vejrudsigten havde truet med store mængder regn så det var ikke uventet. Vi nåede dog over til Integrationsnet‘s telt inden det blev alt for voldsomt, her fik vi sat startnumrene på trøjen og lagt de sidste planer for holdet.

(Foto: Mos Friends)

Jeg havde sat mig på første tur. Til dem som ikke kender DHL Stafetten så er man 5 på et hold som hver løber 5 km. Så da depechen var rullet og alt var klar på holdet satte Esben, Omar og jeg i gang med opvarmningen, her fik jeg lejlighed til lige at se bakken an som man skulle forcere på den første kilometer.

Den var ikke så stejl men til gengæld lang, så jeg lagde en plan udfra den observation. Planen var som sagt at løbe de 5 km med et snit på 4:15/km, så jeg besluttede at jeg ikke ville brænde mig selv af på den første kilometer, men bare fokusere på at holde en fornuftig hurtig pace og så indhente det tabte på de resterende 4 kilometer.

Under opvarmningen var det begyndt at pisse ned, og da vi inde i teltet få minutter før start skulle mod startstregen blev regnen kun værre. Bestemt ikke gode forhold til at skulle ud og løbe hurtigt i.

Vi fik listet afsted til starten og fik placeret os blandt de forreste, og jeg brugte ventetiden på at fokusere på opgaven helt uden nervøsitet. Faktisk står jeg og tænker kan vi ikke bare komme i gang i stedet for at stå her i regnvejr og fryse.

Starten går fra startstregen som er placeret midt på græsplænen i Mindeparken, og allerede fra første skridt kniber det med at få fodfæste, men fokus er på planen om at komme hurtigt afsted men ikke stresse den første kilometer. Så jeg fokusere bare på at komme sikkert igennem græsstykket ved starten som hurtigt bliver til mere mudder end græs.

Herefter kommer vi til et stykke med asfalt før vi for alvor skal bestige bakken, det første stykke steg også men ikke lige så meget. Her på asfalten kommer vandet styrtende og man løber i 2-3 centimeter vand konstant. Her går det op for mig at der ikke bliver nogle nemme stykker at løbe på.

Kort før bakken og især på bakken begynder jeg at overhale en masse som har lagt for hårdt ud, og hele vejen op af bakken kværner jeg bare meter efter meter helt efter min plan om ikke at stresse.

Da jeg rammer toppen af bakken har jeg ingen syre i benene og sætter straks fart på, og hurtigt ligger jeg og løber pace 3:45-4:00 på trods af et regnvejr jeg ikke har oplevet så vildt tidligere. Farten føles utrolig godt så da vi igen skal ind igennem mindeparken og de dertil hørende græsstykker, grusstier og til sidst skarpe sving på perleasfalt holder jeg farten. Men fokus er hele tiden sikkerhed før alt andet.

(Foto: Aarhus Motion)

Herefter kommer der et stykke på asfalt som fortsætter direkte over i et 500 meter langt skovstykke, her er der mudret og store vandpytter, men det værste er faktisk at der er meget mørkt på grund af at vi nærmer os “solnedgang” og fordi himlen er helt mørk. I de 500 meter kan jeg på intet tidspunkt se hvad jeg rammer med mine fødder, men jeg holder farten fint, en fart som på dagen føltes meget nem at holde.

Efter skovstykket kom vi ud på det åbne stykke langs vandet tilbage mod mindeparken, regnen stod fortsat ned og nu fik vi også modvind at slutte de sidste 1,5 km af med. På dette stykke overhaler jeg en del, og farten blev ved med at ligge stabilt og ubesværet.

Lige indtil jeg ramte bunden af mindeparken, her kom der en stejl lille græsskråning man skulle op af, men på grund af vejret var den trådt i stykker så man skøjtede rundt for at komme op af den. Det ødelagde lidt af rytmen jeg havde haft de foregående 3,5 kilometer.

Det sidste stykke af ruten foregik på mudder græs, og flere gange var jeg ved at ryge på røven i svingene, men jeg fokuserede på at kværne afsted når jeg kunne.

Jeg krydsede målstregen i 20.26 og dermed min næsthurtigste 5 km nogensinde, og på intet tidspunkt var jeg presset hvilket mine pulsdata efterfølgende bekræftede. Jeg havde samme gennemsnitspuls på de 5 km som jeg havde ved Aarhus Half.

Depechen blev afleveret til vores Irske kriger Sean som fik sig en tur på DHL crossbanen, noget som han påstår Irske løbere er født til at mestre…

Tilbage i Integrationsnet‘s telt fik jeg skiftet til lidt varmt tøj, og en efter en forsvandt folk ud på ruten og kom efterfølgende tilbage gennemblødte og mudrede fra top til tå. Rent løbemæssigt ikke de bedste forudsætninger for et motionsløb, men på den anden side var det sjovt at prøve at løbe i.

Som altid var hyggen enorm i Mos Friends lejren, og gjorde en vejrmæssig lortedag til en fantastisk dag.

Splits for løbet blev:
4:38
4:00
4:08
4:00
4:13

Ruteprofil:
(Kilde: Runalyze)
DHL Stafetten i tal:

Distance

(2,96 km) | 5 km | (2,65 km)

Pace

(5:58/km) | 4:05/km | (6:32/km)

Varighed

(0t 17m 37s) | 0t 20m 26s | (0t 17m 19s)

Højdemeter

(54,7 hm) | 62,8 hm | (54,1 hm)

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Et super tilfredsstillende løb, og en super god test op til baneturneringen på tirsdag, på en rute og vejrmæssige udfordringer som man nok skulle have været der for at forstå.

Så kom der lidt billeder:

Tak til Aarhus Motion og fotograferne!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.