Dobbelt op på Maliha & søndagstur med Omar

Har du været ude og løbe i dag? Smid en kommentar om din tur…

Torsdags Intervaller

Jeg havde torsdag aftalt med Maliha at vi skulle løbe mit træningspas med intervaller sammen, det er nu en gang hyggeligere at løbe sammen end at løbe alene, så jeg havde aktiveret Otto og satte mig ind i bussen med kurs mod Aarhus og stoppestedet ved Ringgaden/Botanisk Have.

Herfra løb jeg afsted mod det aftalte mødested ved Falck ved Søren Frichs vej, som også er mødested for de fleste weekend ture med RUNAAR rundt om Brabrand Søen, jeg kom i lidt for god tid så jeg fortsatte op over Ringgade broen for at løbe hende i møde.

Da vi fik kontakt havde jeg allerede 1,5 km på uret så vi fortsatte mod Ceres Park hvor kvalitetsdelen i træningen startede med først 1 km i AT, efterfulgt af 20 x 100 m intervaller med 100 m jog i mellem. Vi arbejdede os fra Dronningens baghave og ned til Tangkrogen hvor vi på gruset i halvmørke afsluttede intervallerne.

Herfra løb vi mod byen først 500 m i roligt tempo efter fulgt af 1 km i AT, inden vi kunne løbe de sidste 3 km i roligt tempo og dermed afslutte træningen hvor jeg startede, nemlig ved busstoppestedet med 13 km på Garmin løbeuret.

Torsdagens løbetræning (med splits):
3 km RT (5:45-5:25)
5:32
5:22
5:25

1 km AT (4:45-4:30)
4:48

500 m RT (5:45-5:25)
5:48

20 x 100 m ST (4:30-3:00)
3:38
3:54
3:48
4:15
4:02
4:14
4:10
4:13
4:03
4:16
4:19
4:23
4:17
4:22
4:30
4:10
4:21
4:13
3:40
4:03

500 m RT (5:45-5:25)
6:06

1 km AT (4:45-4:30)
4:33

3 km RT (5:45-5:25)
5:44
5:41
5:49

Det blev til en snit pace på 5:27 og 98 højdemeter på de 13 km.

Fredags skøjte”løb”

Maliha kom fredag formiddag hjem til mig i Sabro så jeg kunne lære hende lidt om funktionerne i hendes Garmin løbeur, og for at vi kunne nappe en 12 km løbetur sammen i området.

Så da vi havde fået oprettet træningen i Garmin Connect overførte vi den til vores løbeure og kom i løbetøjet. Jeg havde planlagt en løbetur fra Sabro – Mundelstrup – Geding – Kvottrup – Ristrup – Sabro, og vi kom godt afsted fra Sabro på trods af en smule sne og is på vejene og det fortsatte også igennem Mundelstrup, men på det sidste stykke af Mundelstrup til Geding var det helt vanvittigt hvor det var én stor skøjtebane fordi Aarhus Kommune er hamrende ligeglad med borgerne i den østlige del af Aarhus.

Og netop det faktum at Aarhus Kommune i et svar til mig omkring sikkerheden for børnene som skal i skole, løbere, gående og borgere i området har skrevet at de bevidst har valgt at skide på borgerne i den østlige del af Aarhus, har fået mig til at deltage aktivt i kommunalvalget 2017.

På grund af vej forholdene måtte vi hurtigt opgive at løbe de planlagte træningszoner og blot fokusere på at gennemføre de 12 km med liv og lemmer i behold, det betød at vi hvor det var muligt måtte løbe på græsset i kanten af vejen, og de steder hvor man ikke kunne det måtte vi løbe eller gå det vi kunne. I et enkelt tilfælde måtte jeg ud og ligge i planken på marken fordi jeg ikke kunne stå fast, og i det hele taget er det mega ubehageligt ikke at have kontakt med jorden.

Da vi kom ind til Geding var jeg 2 gange indenfor 50 meter ved at blive påkørt, først var det en bil der kom bagfra der i et helleanlæg hvor 2 vejbaner bliver til 1 ikke havde tålmodighed til at vente på at jeg kom igennem på trods af at jeg var halvvejs igennem. Han var tæt på at påkøre mig, og kombineret med at vejbanen var dækket med is var det endnu en hjernedød handling fra en bilist, og endnu en gang har Aarhus Kommune en stor aktie i at sikkerheden for bløde traffikanter ikke er bedre.

50 meter længere fremme kom et skarpt sving og her var bilen jeg var ved at blive påkørt bagfra nået hen, og samtidig kom en bil imod som ikke havde tænkt sig at stoppe indtil det gik op for ham at der ikke var plads til 1 “fodgænger” og 2 biler, hvorefter han bremser og skrider imod mig da han ikke kan få vejgreb på grund af isen, og en halv meget før han ramme mig stopper han så…. Puls: 20000!

De sidste 6 km løb vi med en frygt for at ryge på røven indtil vi nåede til Ristrup skov hvor vi for første gang på turen havde fast grund under fødderne, eller rettere det var en lidt mudret bund men den føltes usædvanelig fast i forhold til de foregående 5-6 km.

Vi sluttede træningen af med at Maliha svingede sig i en gynge i bunden af bakken i skoven, hvilken fantastisk timing at slippe for bakken. Skoven stod fantastisk smuk.

Det blev til 12 km med en snitpace på 5:22 og 87 højdemeter.

Søndagstur med Omar Hassan

Havde aftalt med Omar at vi skulle løbe 12 km sammen i går lørdag, men kroppen var ikke til træning 3 dage i træk og der var sygdom i det lille hjem som gjorde at den måtte rykkes til i dag søndag.

Normalt ville Omar løbe 20-30 km i hans rolige tempo som er pace 4:00 på sådan en smuk søndag, men Omar har ligesom jeg selv været plaget af skader de sidste par måneder, og for at gøre ondt værre så har han været sygdomsramt i denne uge.

Så mit udgangspunkt med ca. 12 km i pace 5:30 passede os begge to rigtigt godt i dag, så jeg troppede op hos Omar kl. 12 og overlod rutevalget til ham selvom jeg havde en ide om at han ville vælge at vi skulle løbe runder i Riis Skov.

På vejen ud til Omar havde jeg lyttet til den nye FrontRunner podcast omkring Nike og Adidas’ SUB 2 projekter, så jeg var i den grad tændt på at komme ud og løbe.

Jeg kan varmt anbefale at lytte til FrontRunner det er nørdet på den fede måde.

Ganske som forventet og frygtet valgte dagens løbeguide Omar at vi skulle løbe runder i Riis Skov, og for dem som ikke er kendte i Riis Skov så er det en rundstrækning på 4,2 km med en del rulle bakker, men der er også djævlebakken på hver runde som vel er næsten en kilometer lang med en voldsom stigning på ca. 200 meter hvorefter den fortsætter med at stige mere moderat over et godt stykke.

Og for at nå de 12 km skulle vi løbe til Riis Skov og igennem 2 runder, og de matematiske studenter har nok allerede regnet ud at man så skulle igennem djævlebakken to gange, og det er korrekt! Jeg kan supplere med at jeg fortrød at jeg ikke blev på sofaen i dag begge gange jeg løb op af den, og jeg sagde mange grimme ting om Omar inde i mit hoved mens jeg løb op af den.

På anden runde løb vi også ind i Søren fra Mo’s Friends som holdt os ved selskab resten af runden, og alt i alt var det en vanvittig flot dag at løbe på og selskabet var i top.

Det blev til 13,15 km med en snit pace på 5:35 og hele 160 højdemeter.

Samlet bød ugen på 54,2 km som er ny uge PR i de seneste 3 måneder, og på alle parametre er der fremgang i øjeblikket, og jeg nyder bare hver eneste træning og bevarer tålmodigheden og begge ben på jorden. Og det er en kæmpe gave at have Danmarks bedste coach i denne periode!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.