Dobbelt op på cross træningen

Dagens første træningspas foregik i morges hvor jeg havde slæbt hunden Otto med på løbetur. Kursen var sat mod fodboldbanerne ved Sabro IF, som består af 1 grus fodboldbane og 2 x 2 græsbaner. Dertil er der ved klubhuset en lille kunstgræsbane hvor det er muligt at løbe rundt om på græs og hvor der er nogle gode små stejle bakke man kan træne på.

Og træningen havde fokus på at løbe op af enhver af de her små og lidt større stigninger, og fokus på at løbe på så mudret og ujævnt underlag som muligt. Og her har de sidste 6 måneders non stop regn hjulpet en hel del.

Den første træning på græs, mudder, store sten, bakker, grus, trapper m.m rundt omkring på og ved fodboldbanerne kom til at se således ud:

Træningen i tal:

Distance

6,05 km

Pace

6:05/km

Varighed

0t 36m 48s

Højdemeter

46,9 hm

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Dagens anden træning foregik i den lokale ristrup skov igen sammen med Otto, her var fokus præcis som i morges at løbe på så kuperet, mudret og ujævnt underlag som muligt, altså i bedste cross stil. Og her er denne skov perfekt da der ikke er nogle lækre flade grus skovstier som man finder i mange andre skove. Det her er en mere “vild” skov så den er perfekt til formålet.

På denne tur var fokus på i skoven at holde farten høj, og derfor kom skovdelen af turen til at foregå omkring marathon tempo. Og så sluttede jeg af med min allerførste segment jagt, da jeg lige skulle vinde titlen for bjergkongen på den grimme stigning op til Sabro, og endda i voldsom mudder og en å af vand der flød ned af bakken.

Turen kom samlet til at se således ud:

Træningen i tal:

Distance

6,16 km

Pace

5:29/km

Varighed

0t 33m 49s

Højdemeter

96,9 hm

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Ugen indtil videre har budt på 62,98 km indtil videre, og jeg er inde i en stime på 19 dage i træk med løb.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.