Eremitageløbet (2016)

Intet i min optakt til Eremitageløbet var optimalt, og hvorfor skulle det egentligt være det når det bare skulle være en 13,3 km træningstur, hvor jeg skulle nyde de flotte omgivelser i Dyrehaven og ikke mindst dyrelivet i form af råvildt.

Mit ærinde i København var fejring af min søns fødselsdag i Herlev, og da jeg fandt ud af at der var Eremitageløbet samme dag så syntes jeg det ville være åndssvagt at jeg i København skulle løbe 8 km alene, så kunne jeg ligeså godt løbe sammen med 19.000 andre i stedet, det er da trods alt lidt hyggeligere.

Derfor havde jeg skrevet på begivenheden på Facebook at jeg søgte en billet til maks 50,-, og det opslag så min onkel Carsten Sillehoved heldigvis og han kunne skaffe et startnummer og vupti så var jeg tilmeldt… som Anette…

Til Lyserød Lørdag i Thorning sad jeg og snakkede med Omar Hassan om at jeg skulle til København søndag, og han var helt vild fordi han skulle hente noget i København, så sagde jeg til ham at han kunne tage med og fortalte ham om Eremitageløbet og at jeg ville kunne hjælpe ham med et startnummer, og så var han sådan “helt sikkert ven” og dermed var planen for et roadtrip på plads.

Jeg skulle derfor hjemmefra kl. 5:00 for at hente Omar inden vi angreb den 3 timer lange køretur til Herlev, hvor Carsten havde været så sød at han ville hente os. Carsten er noget mere kendt i Dyrehaven end jeg er da han hver lørdag løber med Runners United (løbefællesskab for Danmarks bedste løbere) i netop Dyrehaven, og jeg selv er kun kommet i Dyrehaven for at løbe én gang, og ellers kun for at komme på Dyrehavsbakken (Bakken) fra tid til anden.

Vi havde 45 minutter i Herlev inden vi blev afhentet, og min vigtigste opgave som Omar’s agent og manager er at sørge for at han er klar når vi kører, for med 20 minutter til afhentning sad Omar og snakkede med sin ven og tidligere træner Erling Worm med en kop fyldt med kaffe og en banan som han ikke var gået i gang med. Med 5 minutter til afhentning var han stadig ikke kommet i gang med hverken kaffe eller banan, og begyndte at få stress over hvilke sko og tøj han skulle have på… Når vi gik…. 1 minut senere 😛 Men vi nåede det heldigvis 🙂

I bilen på vej derud fik Omar og Carsten lært hinanden at kende, Omar er netop blevet medlem af Runners United og mangler i den grad ligesindede legekammerater da han er én af Danmarks absolut hurtigste løbere, så det var super godt for ham at få udvidet sit Runners United netværk. Omar var tilmeldt som Helle (navnet fik vi ændret) med startnummer 10.000 så Carsten var så sød at “holde Omar i hånden” så han kunne blive placeret hvor han hørte til.

14610977_10154484512813346_8492995700928402161_n

Løbet

Imens de varmede op og sørgede for korrekt placering i feltet hyggede jeg mig indtil start, det var pissekoldt og jeg kampfrøs mens jeg ventede, men det var første gang i halvandet år hvor jeg stod ved startstregen og ikke havde nogen kilden i maven, for jeg skulle jo bare cruise igennem de 13,3 km og hygge mig.

Jeg havde startnummer 8035 og havde kigget lidt på sidste års resultater og regnet lidt på hvor jeg skulle placere mig, men i min udregning havde jeg regnet totalt forkert så jeg startede som nummer ca. 6000 ved løbet, og jeg skulle have fulgt min mavefornemmelse som sagde at jeg skulle starte som nummer 2500.

Da starten så endelig gik kom vi afsted i pace 7:41 og jeg tænkte at nu åbner det om lidt og så kan jeg finde pace 5:30, og dermed få et stabilt og roligt løb, men det skete bare ikke og i stedet blev jeg irriteret og begyndte at overhale folk, så de efterfølgende 13 km kom til at lyde sådan:

14601003_1207162446013823_8008670024126773658_n

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Kommer højre om, kommer højre om, kommer højre om, kommer højre om, kommer højre om, kommer venstre om, kommer venstre om, kommer venstre om, kommer venstre om, kommer venstre om, kommer venstre om, kommer venstre om, kommer venstre om, kommer højre om, kommer højre om, kommer højre om, kommer højre om, kommer højre om, kommer højre om! gange 1000000!![/otw_shortcode_quote]

14589742_1594656713893386_8885911720425612839_o

Men mens jeg begyndte at overhale folk så burde jeg have været vildt træt efter lørdagens løb, og efter en uge som bød på ny uge PR (84 km), men sandheden var at jeg havde enormt overskud og følte mig hamrende godt løbende, så jeg greb hurtigt chancen for at løbe yderligere 5-10 km i mit forventede Amsterdam Half Marathon pace på en kuperet rute.

14642389_1207165672680167_8375794959604194395_n

På grund af at jeg kom til at skulle overhale ca. 4500 personer så kom jeg til at løbe ret ustabilt med mange temposkift, og med ca. 80% af turen løbende i rabatten eller på hestestierne som var noget mere ujævne, så mit samlede resultat på 1.02:38 tror jeg at jeg kunne have løbet en del hurtigere hvis jeg havde lagt mig i den korrekte gruppe, hvis jeg havde løbet all-out og fra start havde været i racemode. Men i stedet fik jeg en god halvmarathon pace træning i fede omgivelser og til ét af landets mest prestigefyldte løb.

Jeg havde hørt meget om hvor hård ruten er, og ikke for at være arrogant men i Aarhus er sådan en rute ikke noget specielt, det er da ikke en hurtig rute men vi er vant til at alle vores løbeture har sådanne rulle bakker. Så jeg tror mere det er Kjøvenhavnerne der frygter lidt bakker 🙂

Og så blev det samtidig første løb i selskab med min (DAF) løbeklub SØAM, og min første tur i den bolchefarvede singlet 🙂

Da jeg kom i mål fik jeg hurtigt besked om at Omar Hassan var blevet nummer 2, så da jeg så ham flere hundrede meter længere fremme tog jeg min Mo’s Friends t-shirt af og pegede på logoet mens jeg løb ham i møde og gav ham en kæmpe krammer. Han var i gang med afjog sammen med vinderen af løbet, Abdi Ulad, så vi stod og snakkede lidt omkring deres løb og hvordan det var gået dem på ruten.

Mens vi stod og snakkede kom en kvinde og spurgte Abdi om hun måtte få et billede med ham, og selvfølgelig måtte hun det, og imens hun stillede op til billedet spurgte hun Abdi om han havde slået løbsrekorden, og han svarede slukøret “nej”.
Så kunne jeg jeg ikke dy mig så jeg sagde til fotografen “så kan du godt slette billedet igen”, hvorefter vi alle 5 skraldgrinede…

14612527_1207183842678350_1021619403200660629_o

Herefter sluttede Omar, Carsten og resten af SØAM Eremitageløbet af med kaffe, kage og røverhistorier fra løbet, det rundede et fantastisk løb af.

14670622_1207122029351198_8744506781329748792_n

Personligt er jeg helt vanvittigt stolt af Omar Hassan, og selvfølgelig også min seje onkel som blev nummer 10 i hans aldersklasse, og jeg er så glad for at jeg havde Omar med ovre og vise frem i det store København, for han har et kæmpe talent og med den rette hjælp og et Dansk statsborgerskab så er han OL deltager i Tokyo i 2020! Håber personligt også at der er nogle sponsorer som melder sig på banen efter i søndags, det fortjener han!

Mine splits (Officielle):
5 km: 24:27 (4:54)
10 km: 23:00 (4:36)
12,9 km: 13:22 (4:37)
13,3 km: 1:51 (4:36)

Startnummer: 8035
Samlet placering: 1695 (startgruppe: 8000-10.000)
Pace gennemsnit: 4:43

skaermbillede-2016-10-10-kl-12-07-54

Omar Hassan Race Report

Omar har været så sød at han vil dele sin løbsberetning her på Marathon Pepe, det er jeg naturligvis glad for.

Omar Hassan som løber for Aarhus Fremad Atletik og Mo’s Friends, blev i forbindelse med løbet interviewet af BT’s Peter Fredberg, du kan læse interviewet her. Jeg havde på forhånd tippet Peter om at der kom en hurtig løber fra Aarhus med et stort potientiale.

Er glad for og stolt over at en løber fra eliten som Omar, har valgt at dele sin løbsberetning på bloggen!

14567537_1207137326016335_7020411306006601859_o

Søndag var en kold med sjov dag. Jeg forventede ikke så mange mennesker til løbet, så jeg tænkte at jeg var lidt træt efter at have løbet konkurrence lørdag også, så planen var bare at løbe det som en træningstur.

14610900_1594411827251208_789805841572101683_n

Men da jeg så hvor mange mennesker der var, og hvor mange tilskuere der var til løbet ændrede jeg mening, jeg gik ind i race mode og var klar til at konkurrere med de olympiske deltagere Abdi Ulad og Anna Emilie Møller, og nogle andre hurtige løbere.

14590313_1800559436895492_8348691787816412915_n

Da startskuddet lød var jeg helt i front med Abdi, vi løb afsted og efter 1 km var jeg sammen med en lille gruppe, mig, Kasper Laumann Hartlev, Joachim Weel Rosbo og 2 andre. Jeg førte an i gruppen og efter 3 km blev ruten lidt mere kuperet og ændrede sig lidt, samtidig med at der var mere vind.

Det var første gang jeg løb Eremitageløbet så jeg havde svært ved at finde vej, det kostede en del tid da der ikke var nogen til at vise os vej, men efter hvert sving kom vi tilbage i fart.

Da der var 3 km tilbage til mål spurgte jeg Joachim Weel Rosbo om han havde gode ben, og han svarede ja og selvom jeg var meget træt så satte jeg tempoet op, og selvom jeg gerne ville hjælpe ham hele vejen til mål holdt jeg min anden plads, og havde en helt vild sidste kilometer med fed opbakning.

14543929_1594514393907618_3642452840348089266_o

Det var virkelig et fedt løb, og jeg er ked af at jeg ikke havde nedtrappet til løbet, da jeg først fik tilbudt at løbe det dagen før, men næste år er jeg klar til at komme og prøve kræfter med ruten igen. Og prøve at gå efter sejren 🙂

Følg Omar på Instagram.

Efter Løbet

Da vi ikke kunne klemme mere kage, kaffe og SØAM hygge ned var Carsten så flink at han også kørte os “hjem” til Herlev igen, der joinede vi min søns fødselsdagsfest som var startet kl. 11, så vi kom noget for sent med vores ankomst ca. kl. 14 men det afholdt os ikke fra at hygge med folk.

Da vi forlod fødselsdagsfesten skulle vi forbi mit gamle hood i Vangede hvor jeg boede med min eks kæreste Nadia, det vækkede naturligvis minder, også fordi det er i Vangede kirke min oldemor blev begravet for efterhånden en hel del år siden. Mens Omar var oppe og hente det mad han oprindeligt var taget til København for at hente, så kunne jeg ikke dy mig for at tage pis på ham så jeg kørte 100 m væk og gemte bilen fra ham, så da han kom ned så stod han bare på gaden i Vangede Omar alene i verdenen…. God værkstedshumor eller noget 🙂

I bilen havde vi også min kæreste, min søn og hans kæreste og så fik vi en hjerneblødning og satte hip hurra sangen på, og så fik den fuld roulade mens vi råbte ud af vinduerne at han havde fødselsdag, og med Tommy Seebach for fuld hammer. Min søn kunne ikke blive mere pinlig over os, og ej heller mere rød i hovedet 😛

Vi satte ham og hans kæreste af i Skælskør på hans efterskole efter vi havde spist aftensmad på et pizzaria i byen kaldet Corner, herefter forcerede vi de sidste 2 timers køretur i pisøsende regnvejr inden vi kl. 21:30 igen ramte Aarhus.

En helt igennem fantastisk dage med dejlige mennesker fra morgen til aften, man er helt fyldt med lykke og kærlighed 🙂

(Foto kredit: Run Denmark, Carsten Sillehoved, Jørgen Olsen)

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center