Et skridt af gangen… Fremad!

Nogle gange må man bare erkende at på trods af massere gode intentioner, ja så bliver udfaldet et andet end forventet. Det bekriver nok bedst min uge rent løbemæssigt. Mandag klarede jeg alene flytningen fra Aarhus Nord til Sabro, og om natten fik jeg en voldsom krampe i min læg, og da smerterne havde lagt sig faldt jeg i søvn igen og tænkte ikke mere over det, andet end at jeg håbede det ikke kom igen.

Men desværre kunne jeg tirsdag mærke at det havde sat sig i min læg som en lille overbelastning fra flytningen, lidt skørt at en flytning skal give én en lille skade, men ikke desto mindre var det præcis det der skete. Så har ugen igennem måtte mærke efter på dagen hvordan min læg havde det, og så løbe udfra min lægs dagsform. Det er derfor blevet til markant færre km i benene end jeg havde forventet, og håbet på.

IMG_1769

Kort torsdags tur

Efter tirsdagens små 7 km som hvad var hvad min læg kunne holde til, var det igen tid til at prøve at løbe på den. Men allerede fra start var den spændt godt op, og jeg måtte derfor ret hurtigt tage beslutningen om at det blev endnu en kort tur, for selvom det er pisse hamrende irriterende at man tager løbetøjet på, og så må kaste håndklædet i ringen så hurtigt, så er det vigtigste at holde sig skadesfri, og hvis ikke man kan det ja så at holde pausen så kort som muligt.

Det positive har så været at jeg har kunne bruge tid i den nye bolig, og er kommet mere på plads end jeg ellers ville have været hvis mine løbeture havde forløbet efter planen 😉 Og én af de ting jeg har haft tid til har været at slå græsplænen i haven med vores fine nye brugte håndskubber, og inden jeg tog den første tur på den voldsomt bevoksede græsplæne bad jeg kæresten om at fjerne hundelorte i haven, og nu skal jeg komme med et godt råd: Dobbelttjek altid om ALLE hundelorte er fjernet.

Efter jeg havde slået græsset i haven skulle jeg samle datterens nye seng på hendes værelse, og så kan jeg bare lugte en fæl lugt af hundelort, så jeg spørger kæresten om hun har trådt i en lort hvortil hun svarer nej, og så kigger jeg ned af mig selv og kan se at mit skinneben er smurt ind i lort…. FML! 🙂

En weekend der ligner normalen

Efter meget få kilometer i løbet af ugen, men med en læg som begyndte at føles normal var det i weekenden tid til at komme lidt nærmere et normalt træningsmønster, og med en masse træninger som ikke var forløbet efter planen i løbet af ugen valgte jeg at fortsætte med at mærke efter, og på bare at få lidt km i banken her sidst på ugen uden at forcere min læg unødigt.

Derfor valgte jeg at udforske et nyt området i lokalområdet, hvilket førte mig til blandt andet Søften og kendetegnende for hele området herude er at det er små smukke veje med kornmarker på alle sider, og med de mest idylliske bindingsværk gårde i de små landsbyer, det er virkelig smuk og inspirerende omgivelser jeg har fået som min nye legeplads.

Men lørdagens tur bød også på blæsende og regnfuldt vejr, og der er ingen tvivl om at jeg går en hård vintertræning i møde, for der er ingen læ til at tage fra nogle steder, hvilket undervejs på turen gav mig visse udfordringer med at komme frem, men frem kom jeg.

Og det var dejligt at få 12 km i hus uden at mærke noget synderligt til benet.

I dag var programmet endnu engang presset, da vi skulle have gjort den gamle lejlighed ren til udflyttersyn, så vi brugte det meste af eftermiddagen derinde, så jeg måtte se det meste af OL Marathon kvinderne på mobilen mens jeg gjorde rent. Og med en Brøndby IF kamp på tvet som jeg skulle se inden jeg løb, og med den Spanske supercup sidste på aftenen også så var programmet noget presset, men jeg kunne alligevel finde tiden lige omkring aftensmad tid, så jeg måtte spise min mad tidligt og lidt for tæt på løbetidspunktet.

IMG_1765

Løb afsted af en nyfunden rute på omkring de 10 km, som byder på den før omtalte smukke natur, og midtvejs ligger der et spejdercenter som har en vandhane, så det er helt optimalt i forhold til at træne væskestrategi med en 10 km rute med mulighed for vand hver 5. km, men noget af det jeg savner herude er toiletter og jeg kom til at løbe 6 km med “nu skal jeg snart skide mave”, og de sidste 2 km løb jeg med “nu er mudderrosen ude og kysse bomulden mave”, en meget ubehagelig mave at løbe med, men kan kun takke min egen planlægning for det.

Men efter at have skubbet døren op og løbet på toilettet kunne jeg glæde mig over, at det er lykkedes at få 22 km i benene de sidste 2 dage, i sig selv ikke imponerende men glædeligt at der igen er realistisk håb om at kunne få de ønskede km løbet, både fordi min læg føles i bedring, og da flytningen er overstået med undtagelse af et udflyttersyn på onsdag, så det hele lysner.

(En kort video fra dagens tur, det var smukkere i virkeligheden end telefonen ville gengive, men håber det giver en idé om hvor smukt der er)

Opsummering

Men på trods af en låååååårte løbeuge kom der alligevel små 33 km i benene, skuffende uge total men med min læg og flytning i tankerne, så er jeg sku alligevel godt tilfreds med trods alt at få klokket 33 km.

Nu venter en ny uge, hvor jeg skal tilbage til den normale rytme!

Har også måtte melde fra til DHL Stafetten med Mo’s Friends på tirsdag, ville skide gerne prøve løbet for første gang i mit liv, og især med Mo’s Friends, men jeg må prioritere CPH Half og Amsterdam Halvmarathon og med de par uger jeg har haft, så kommer jeg til at skulle kæmpe røven ud af bukserne for at nå mit sæsonmål.

Og nu vil jeg prøve at holde mig vågen til OL 100m, hvor Usain Bolt vinder…. I hørte det her først!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center