Fartlek er en hård leg…

Inden i dag var det virkelig længe siden at jeg havde løbet intervaller, og meget meget lang tid siden at jeg har løbet Fartlek (Fartleg), og nogle gange glemmer man hvor meget man holder af noget indtil man igen står i det. Jeg ved godt at mange har et anstrengt forhold til at løbe intervaller, men bare kald mig mærkelig men jeg kan altså ret godt lide det.

På programmet for dagens træning var der en pyramide med Fartlek startende med 1 minut, så 2, 3 og 4 min, og tilsvarende ned af igen. Jeg valgte at løbe Fartlek intervallerne fordelt på mine træningszoner; MT, AT, IT & ST, med andre ord mine 4 hurtigste træningszoner.

Efter en lang periode med skader og dertil manglende fart i træningerne, var jeg lidt usikker på hvordan min krop ville reagere på det, og om jeg ville have luft til at gennemføre alle intervallerne i de valgte tempi. Men da jeg startede dagens træning med de 3 km opvarmning havde jeg stort overskud på trods af en voldsom side/modvind, det gav en god selvtillid inden der skulle fart på drengen.

Jeg startede dagens træning i Harlev med kurs mod Aarhus, og da jeg kom til Årslev kom første omgang Fartlek, selvfølgelig ved bunden af bakken, men der var ingen problemer hverken med bakken eller tempoet, og den første interval var nemt og sikkert i hus.

Og mens intervallerne én efter én kom ind på løbekontoen passerede jeg forbi Brabrand søen på nordsiden, søen viste sig fra sin smukkeste side i dag, med en flot sol som oplyste hele søen. Bagsiden af dagens solskin var at det var pissehamrende koldt, ja faktisk så koldt at jeg frøs igennem mine vinterhandsker på hele turen.

Dagens beklædning:
Adidas Supernova
Darn Tough løbesokker
Sub Sports løbebukser
Sub Sports langærmet baselayer
Nike løbejakke

Fra Brabrand søen fortsatte jeg ind mod byen mens jeg fik de sidste 5 km i roligt tempo løbet, lidt træt de sidste 5 km men ikke mere end at det var “nemt” at komme igennem, men kan godt mærke at jeg i denne uge løber træningerne som de er planlagt, og dermed er de hårdere end når man “bare” løber kilometerne uden at tænke på pace eller opbygning.

Da jeg sad i bussen og prøvede at få varmen i hænderne igen, kunne jeg med både stolthed og glæde gøre status over den første interval tur i et par måneder, og en helt vildt vellykket en af slagsen. I dag i mit eget selskab da jeg ikke kunne får det til at passe med RUNAAR Wednesday Wheeze, som jeg ellers havde planlagt med min ven Henrik, men det kan være han kan lokkes med på en langtur søndag med lidt fart…

Dagens løbetræning (med splits):
3 km RT (5:45-5:25)
5:25
5:24
5:31

6 x 100 meter teknik

Fartlek:
1 min (4:15-4:00)
4:11

2 min (4:30-4:15)
4:27

3 min (4:45-4:30)
4:35

4 min (5:05-4:45)
4:49

3 min (4:45-4:30)
4:37

2 min (4:30-4:15)
4:31

1 min (4:15-4:00)
4:13

5 km RT (5:45-5:25)
5:28
5:31
5:33
5:39
5:39

Dagens løbetræning blev gennemført med en snitpace på 5:37, og var en flad en af slagsen med kun 67 højdemeter.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.