Fucking JAAAA!!

I søndags havde jeg inviteret mine løbe buddies fra Mo’s Friends på besøg hos mig, så vi kunne se Abdi Hakin Ulad’s Marathon ved OL i Rio 2016, det var hamrende hyggeligt og vi havde nogle fede timer hvor vi fik delt røverhistorier om løb, og hvor løbet blev debatteret og der blev gættet på vinder, og selvfølgelig kippet med dannebrog for Abdi.

Herfra skal der lyde et kæmpe respekt for at kæmpe 100%, Abdi Ulad er en kæmpe inspiration for mig personligt, og ikke mindst Mo’s Friends hvor de unge kan relatere til ham, da de kommer fra samme baggrund.

Intervaller

Det er sindssygt at man kan være så lykkelig over at gennemføre en planlagt træning, og så endda en omgang intervaller på “kun” 14 km. Men når man i nogle uger træning efter træning ikke er i stand til at gennemføre den som planlagt, eller er nødt til at skære hjørner af træningen for at skåne sin læg, ja så ender man i en løbe depression, hvor lykken når man så igen gennemfører et godt træningspas er så sindssyg stor.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Det er sindssygt at man kan være så lykkelig over at gennemføre en planlagt træning, og så endda en omgang intervaller på “kun” 14 km.[/otw_shortcode_quote]

Men ikke desto mindre er det i en mindre lykkerus at dette indlæg bliver skrevet, selvom jeg har været lidt presset på logistikken for at få træningen gennemført, og for at få indtaget mine måltider så en træning var mulig.

Kunne ikke rigtigt have Otto med på løbeturen når der var intervaller på programmet, 14 km med hurtig hastighed og en tung labrador hvalp i en løbevogn er en dårlig cocktail, så jeg var nødt til at vente til jeg havde været til hvalpetræning med ham fra 17:30-18:30, det ligger også i Sabro men i udkanten af byen, så jeg havde taget løbetøjet på indenunder mit tøj så jeg kunne starte løbeturen så snart træningen var slut.

Så da kæresten kom så hun kunne tage Otto med hjem startede jeg løbeturen, og det var sku lidt at en hård opstart med byens værste bakke fra 1 meter 😛 Men det var bare på med pilen i dag, og derud af. Løb mod Borum som jeg aldrig har løbet i før, men som jeg har kørt igennem og vidste man kunne komme til Mundelstrup, og dermed kendte jeg en rundtur på +10 km, så der var ikke andet for end at komme på eventyr.

Men da jeg skiftede tempo fra marathon tempo til de egentlige intervaller løb jeg på en befærdet landevej uden cykelsti og fortov, det er måske ikke det smarteste sted at prøve at løbe stærkt, især ikke hvis man lukker sig helt ind i sig selv, så jeg var nødt til at være oppe på dupperne med traktorer der kom bagfra, og med dertilhørende bilister som overhaler, og bilister der kommer lige tæt nok på efter min smag. Og for at gøre ondt værre så stank der hæsligt at grisse hømhøm 🙁

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Nu står aftenen på selvmassage med Ball Of Pain og foamroller, og så er der bare tilbage og krydser fingre for at min læg har det ligeså godt i morgen :)[/otw_shortcode_quote]

Men det vigtigste i dag var ikke om jeg løb 4:20 eller 4:22 i intervallerne, men det var at jeg kunne komme igennem de 14 km, og at det skete uden gener fra min læg, og heldig-fucking-vis så mærkede jeg absolut intet til den undervejs, hvilket selvfølgelig betød at der var overskud til at overholde intervallerne så godt som muligt undervejs 🙂

Nu står aftenen på selvmassage med Ball Of Pain og foamroller, og så er der bare tilbage og krydser fingre for at min læg har det ligeså godt i morgen 🙂

Dele af dagens træning (med splits):
2 km MT (5:10-4:50)
4:52
5:00

1500 meter AT (4:50-4:35)
4:38

2 x 1km IT (4:35-4:20)
4:28
4:23

3 x 500 meter ST (4:20-4:05)
4:12
4:14
4:21

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.