Galten Løbet (2016)

TOP 10!
Ja faktisk var jeg ikke langt fra en podieplads, men holder lige spændingen lidt endnu om hvad plads jeg så kom på, så læs endelig videre 😛

Hentede Anders i Horsens ved 11:30 tiden, og efter at have spist en avokado ved bilen blev kursen sat mod Galten. Da vi kom til Galten fik vi klaret det praktiske og afhentet vores startnummer, her blev der også tid til at snakke igennem hvilken taktik vi hver især havde tænkt sig i dag. Både Anders og jeg havde døjet med maven, i Anders’ tilfælde handler det nok om stress, og i mit eget tilfælde var det vist mest før løbs nervøsitet, og sådan skal det være! Hvis ikke man er lidt spændt så er der ikke nok på spil.

Jeg var meget i tvivl om hvordan jeg skulle gribe løbet an, for jeg vidste jeg havde benene og luft til at løbe ny PR, men var i tvivl om benene var til mere end bare at barbere et par sekunder af. Men på vej til Horsens for at hente Anders hørte jeg et afsnit af The Rob Watson Show, og jeg kan ikke huske hvad der præcist blev sagt, men fik i hvert fald motivationen til at gå all-in og så måtte det bære eller briste.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Fik klaret den obligatoriske lige-før-løbs-tisser og stillet mig klar ved start, her blev det til en kort samtale omkring distance og forventninger sammen med Rasmus Djurhuus, som var stor favorit på 5 km distancen, en favorit værdighed han i den grad levede op til og vandt i tiden 17:30 med små 4 minutter til nummer 2.[/otw_shortcode_quote]

Begyndte en halv times tid før at varme op, først i roligt tempo og herefter teknik løb, inden jeg fik løbet nogle høj intense løb for at få kroppen varm og klar til at give den gas. På sidste del af opvarmning deltog Anders også, og han brokkede sig over hans mave, og jeg ville ikke fortælle ham at jeg selv havde døjet med maven hele morgenen, for han skulle ikke udligne den lille overhånd jeg havde på ham.

Fik klaret den obligatoriske lige-før-løbs-tisser og stillet mig klar ved start, her blev det til en kort samtale omkring distance og forventninger sammen med Rasmus Djurhuus, som var stor favorit på 5 km distancen, en favorit værdighed han i den grad levede op til og vandt i tiden 17:30 med små 4 minutter til nummer 2.

Efter at have givet Anders high five, og ønsket godt løb gik starten, og her fløj jeg ud af starthullerne og lagde ud i pace 4:08, for jeg var blevet enig med mig selv om at jeg ville løbe løbet i Steve Prefontaine stil, jeg ville hellere udgå efter 3 kilometer fordi der ikke var mere at skyde med, end jeg ville forlade denne 5’er uden at have givet mig fuldt ud.

De første 1,5 kilometer gik strygende, benene føltes gode og jeg havde overskud, men så kom den første af to bakker og da jeg kom op af den var det som om jeg løb direkte ind i en mur, jeg måtte virkelig kæmpe med mig selv for at blive ved, og blive ved med at løbe alt hvad jeg kunne. Havde på dette tidspunkt sat Anders med omkring 15-20 sekunder, og jeg lå bagerst i gruppen bag nummer 1 og 2, det var desværre ret svært at finde ud af hvem man løb med/imod da både 5 km, 10 km og halvmarathon blev skudt afsted samtidig og løb de første 2 kilometer af samme rute. Det betød at jeg ikke kom til at ligge i gruppe med nogen, og samtlige 5 kilometer løb jeg helt alene.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Så var det en PR med små 90 sekunder![/otw_shortcode_quote]

Havde store problemer med min astma på hele turen, for selv om det var en rundtur så var der modvind på hele turen så jeg har lydt som en søløve, men det var en søløve der løb for at komme i top 10, og for at holde Anders bag ved mig. Det lykkedes mig at holde Anders bag ved mig, med 25 sekunder til ham kom jeg i mål som nummer 6, men det der irritere mig mest var at jeg ikke kunne få fart i benene ned af bakken som sluttede 500 meter før mål, så jeg kunne desværre ikke indhente nummer 4 og 5 som slog mig med ca. 15 sekunder. Men stort tillykke til Anders med hans første top 10 placering også, med sin flotte 7 plads. Men er stadig ubesejret mod ham, 3 ud af 3 😛 Men sandheden er at jeg var pisse bange for at jeg skulle tabe til ham i dag, men lad endelig være med at sige det til ham 😀 Jeg er så pisse dårlig en taber 😉

Den officielle sluttid blev 23:22, som er en forbedring på 22 sekunder i forhold til min PR fra Dupont Løbet. Ruten var dog jfr. mit ur 300 meter for lang, så det var lidt træls at jeg havde løbet efter uret og havde glædet mig over at jeg efter det ramte de 5 km i tiden 22:06, men hey det er den officielle tid der tæller uanset om uret eller ruten har ret. Men PR’en fra DuPont løbet på de 5 km, havde jeg fra mit Garmin gps ur, så det betyder at hvis jeg sammenligner ur tiden fra DuPont med i dag, så var det en PR med små 90 sekunder, man må antage at mit Garmin gps ur er nogenlunde lige nøjagtig fra gang til gang. Efter at have dobbelttjekket ruten på GPSies, så stemmer mit Garmin gps ur med den reelle distance som var 5,3 km og ikke 5 km, men fuck det 😉

Det blev i øvrigt under løbet også til en ny PR på 1 mile i tiden 6:56, en forbedring på 17 sekunder fra forrige (7:13).

Skærmbillede 2016-05-05 kl. 18.57.49(Top 8 m/k ved dagens løb)
Link til samlede resultater.

Pace splits:
4:14
4:27
4:37
4:38
4:30
4:21 (sidste 200 meter).
I følge Smashrun så var der kun en pace variation på 6%, det er jeg vanvittigt godt tilfreds med taget i betragtning af min tilgang til løbet.

Efter løbet var vi kort forbi svigerforældrene i Skanderborg efter at have sat Anders af i Horsens, her steg jeg lige en tur på vægten som jeg vejede mig på for 10 dage siden, og til min store overraskelse var der et vægttab på 3,5 kg på de sidste 10 dage! Var så chokeret at jeg trådte op på vægten igen 10 minutter efter. Min kostplan fra SundFokus ser ud til at give resultater 🙂

Billeder & Videoer:

img_1388
(Foto: Galten Folkeblad)

IMG_0945IMG_0946

(Er placeret længst til venstre forrest, video er optaget af Galten Byfest)

certificate591-page-001

Billeder og videoer er benyttet efter aftale med Ole Kristensen, Galten Løbet.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.