Anmeldelse: Garmin Forerunner 920XT

Garmin Forerunner 920XT

7.5

Design

7.0/10

Funktioner

9.5/10

Nøjagtighed

7.0/10

3 parts apps

8.0/10

Pris

6.0/10

Plus

  • Mulighed for at oprette træninger i Garmin Connect og blive guidet igennem på uret
  • Multisport
  • Vandtæt
  • Fede apps
  • Automatisk overførelse af gennemførte pas
  • Indbygget aktivitetstracker

Minus

  • Batteritiden holder ikke til en hel Ironman for de fleste.
  • Pris
  • Begrænset antal slots til apps
  • GPS nøjagtigheden
  • Reagerer langsomt på paceudsving, hvilket gør korte intervaller problematiske hvis ikke man starter med at øge pace tidligere
  • Dårlig kundeservice

Mærke: Garmin.
Model: Forerunner 920XT
Anvendelse: Multisport.

Garmin Forerunner 920XT er Garmin’s topmodel når det kommer til multisports (triatlon) GPS ur, det er spækket med alle funktioner som er nødvendige for at kunne kaste sig ud i en Ironman.

Svømning

Men også til udelukkende løb eller svømning er uret i topklasse hvor man ikke mangler nogle funktioner, ved svømning kan man indstille uret til pool længde til indendørs tracking hvilket er en topfed funktion. Og ved open water svømning kan man gøre brug af GPS tracking og efterfølgende se ruten.

Blandt de ting man efterfølgende kan analysere er SWOLF, svømmetag/min, tempo m.fl.

Løb

garmin_connect_træningPå løbedelen har jeg personligt gjort meget brug af 3. parts apps som Smart Predictor, som er en app som forudsiger din forventede sluttid på 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon udfra hvad den pace du har løbet, og aktuelt løber. Alle apps hentes via Garmin Connect og overføres nemt via din smartphone.

I Garmin Connect kan man desuden oprette sine træninger og overføre dem til uret, som så efterfølgende informere om hvad du skal løbe, det gør det både visuelt og med bip som indikerer når du nærmer dig et skift eller når træningen er slut.

Uret kan naturligvis vise tempo, hastighed, distance, tid, puls m.fl.

Cykling

På cykeldelen får man vist basis data dvs tempo, distance, tid og rpm, hvis man har brug for dybere detaljer skal man investerer i fx. specielle pedaler, speedometer o.lign.

Multisport (Triatlon)

Da uret både kan håndtere cykling, svømning og løb med en masse fede funktioner så klarer det sig naturligvis også godt til multisport (triatlon). Uret har en funktion der hedder triathlon hvor man efterfølgende har hver enkelt disciplin separeret og med tid for skiftezonerne, det kræver dog et manuelt tryk når man skifter fra det ene til det andet, men det giver god mulighed for at analysere sin indsats efterfølgende.

Og med det nye (2016) vandtætte pulsbælte er det nu også muligt at få puls data for svømmedelen.

Men netop ved multisport opstår ét af urets største begrænsninger for multisports udøvere, og det er naturligvis batteritiden når det kommer til 1/1 Ironman, for med en batteritid på omkring 12 timer når uret er optimeret for maksimal batteritid vil de fleste komme i problemer med batteritiden.

Opsummering

img_1673Personligt har jeg haft (og har) problemer med GPS nøjagtigheden så snart jeg er i nærheden af skov, eller hvis der er bygninger på begge sider af mig, det har Garmin Support ikke været i stand til at løse og med en dårlig ombytningsmulighed som betyder at jeg skal sende uret med PostNord (som jo ikke ligefrem er hurtige) til Garmin, vente 3 dage på ombytning og efterfølgende vente 7-10 hverdage på at modtage uret. Selvom jeg tilbød at indlevere det selv ville ombytningen stadig tage 7-10 dage, og indleveringen ville i øvrigt ske i en sluse på eget ansvar. Der er helt klart grundlag for forbedret service fra Garmin, for personligt kan jeg ikke undvære mit ur i op til 1 måned.

Design mæssigt syntes jeg ikke at det firkantede design er ret pænt, det skriger lidt for meget trænings ur hvilket det jo er, men det gør uret mindre anvendeligt som hverdags ur i min optik. Her er Garmin Forerunner 735XT et markant pænere ur i min optik.

Batteritiden er som tidligere nævnt ikke god nok til multisport, men er rigtig fin til både løb, cykling og svømning.

Men alt i alt et rigtig godt ur, som har de funktioner man kan forvente af et topklasse multisports ur, men samtidig et ur med plads til forbedringer i fremtidige modeller. Det bliver også spændende at se om Forerunner 920XT serien fortsætter eller om det bliver helt erstattet af Forerunner 735XT. Det skal dog nævnes at uret er dyrt, meget dyrt, så man skal virkelig gøre op med sig selv om man har brug for de ekstra funktioner.

Uret kan i øjeblikket købes hos Løbeshop til en skarp pris! Og der er helt sikkert en masse funktioner jeg har glemt at fortælle om 😉

Update 1: Løste nøjagtigheden ved at slå GLONASS fra.

marathonpepe_signatur

 

Kom med din egen bedømmelse af produktet i kommentarfeltet herunder 🙂

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.