Guide: Garmin Connect Træninger

En af de udfordringer jeg oftest ser folk har med deres Garmin løbeure når jeg kigger rundt på diverse fora på nettet er at oprette en træning.

Og faktisk er det en af de fedeste features Garmin løbeurene har, det giver mulighed for at indtaste løbetræningen på uret, og uret vil herefter hele træningen igennem guide dig så du ikke skal løbe med en seddel i lommen med hvad du så skal, og uret gør dig opmærksom på hvis du løber for hurtigt eller langsomt. Skide smart hvis man som jeg har en coach der fra tid til anden laver træninger som er svære at huske i hovedet.

Derfor har jeg lavet en guide til hvordan man opretter træninger og får dem over på uret.

1) Åben en browser (Ikke app’en) og gå til connect.garmin.com

2) Tryk på de tre vandrette streger i venstre hjørne og vælg Træning. (Se billedet herunder)

3) Vælg typen af træning (Løb, Cykling, svømning…) og tryk på Opret en træning. (Se billedet herunder)

4) Nu får du 3 test linjer som jeg anbefaler at slette og starte med en blank side.
Tilføj et trin giver dig mulighed for at oprette et trin som kun skal gentages en gang.
– Tilføj en gentagelse giver dig mulighed for at oprette et trin som skal gentages (Fx. 3 x 1 km).
(Se billedet herunder)

5) Herefter vælger du trintype, fx. Løb, Hvile etc. (Se billedet herunder)

6) Herefter vælger du varighed (Distance, tid etc.) (Se billedet herunder)

7) Herefter tilføjer du de trin og/eller gentagelser din træning indeholder. Bemærk at hvis du skal løbe 3 km opvarmning så vil jeg anbefale at du opretter det som en gentagelse af 3 gentagelser af 1 km, for ellers får du ikke km splits på de individuelle km men kun samlet for de 3 km. (Se billedet herunder)

8) Hvis du har dit ur tilsluttet til din pc og har installeret Garmin Express så tryk på Send til enhed i højre side, ellers gå til trin 9. (Se billedet herunder)

9) Åbn Garmin Connect på din smartphone (dette trin forudsætter at dit ur er forbundet med Garmin Connect på mobilen), vælg Træningsture. (Se billedet herunder)

10) Vælg din træningstur på listen, og tryk send til enhed. (Se billeder herunder)

11) Nu skulle din træningstur gerne være på uret. For at starte din overførte træning skal du følge disse trin på dit Garmin løbeur (En smule forskel fra model til model, men overordnet ens):
– Menu
– Træning
– Min træning
– Vælg den overførte træning
– Start træningen
– Vælg profil (Løb)
– Tryk start

Hvis du kan lide denne guide så husk at dele den på dine sociale netværk, og husk at følge mig på Facebook, Instagram, Twitter m.fl.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center