Har det blæst for nyligt?

Flyvende Mo’s Friends træning

Mandag sluttede vi lidt tidligere på arbejde og det passede mig helt perfekt, for så kunne jeg nå hjem og komme i løbetøjet og gøre noget som jeg har haft svært ved siden jeg er startet med fuldtids arbejde igen. Nemlig at hente Samere og Ahmad i henholdvis Skanderborg og Hørning og tage dem med til Mos Friends træning.

I bilen på vej til Aarhus havde vi en kæmpe fest i bilen med musik fra Somalia og Eritrea, jeg selv lagde ud med en sang som jeg ikke fatter en brik af hvad handler om, men jeg er vild med melodien og så er der mange fantastiske minder forbundet med sangen. Omar som leder an i dansen ved alle Mos Friends komsammener. Dejlige smil fra alle min Mo‘s venner. Minder og gode oplevelser.

Og hvis du er blevet nysgerrig på sangen er det denne:

Da vi kom ind til Mo‘s hule kom jeg dansende ind til ovenstående sang som den pause klovn jeg kan være, og da alle var kommet samledes vi i den obligatoriske lovecircle hvor der var flere som skulle fejres med en flyvetur på grund af nylig fødselsdag.

Herefter satte vi kursen mod Ceres Park hvor der skulle løbes 400 meters intervaller, eller rettere det skulle de andre for jeg havde clearet træningen med Esben inden for at sikre mig at den kunne tilpasses den træning min coach havde planlagt til mig.

På vejen mod Ceres Park var jeg godt løbende og havde friske ben på trods af en hård uge i sidste uge, og heller ikke det blæsende vejr kunne få benene til at føles som gele. Det passede perfekt at vi ankom ved Ceres Park netop som jeg skulle i gang med de 2 x 1 km i MT efterfulgt af 1 km i AT, og mens de andre lavede nogle bakkesprinter udenfor stadion startede jeg på de 3 km kvalitet.

Jeg var fast besluttet på at selvom der var en kraftig vind på den ene halvdel af stadion som virkede som om at bygningens udformning gjorde den blev kraftigere derind, så skulle der ikke holdes så meget som 1 sekunds pause under kvalitetsdelen, med andre ord de 3 km skulle løbes ind på løbekontoen non stop.

Overskuddet var stort også under kvalitetsdelen og de kom nemt i kassen, og den eneste grund til at splitsene ikke blev bedre var den kraftige modvind hvor man følte man stod stille, og det virkede ikke som om der var medvind nogle steder som man ellers kunne forvente.

Da jeg kun havde 3 km afjog tilbage manglede de andre 1 runde intervaller, og så fik de i næsten fuld mørke en pludselig indskydelse at afholde Mos Friends 100 m mesterskab i mørke… Jeg stod over og kiggede på dem, eller rettere jeg kunne først se dem efter 80 meter altså 20 meter før målstregen.

Herefter løb vi roligt igennem Aarhus og tilbage til Mo‘s hule hvor nogle blev til madmekka mens jeg kørte Samere og Ahmad hjem igen.

Mandagens træning (med splits):
4 km RT (5:45-5:25)
5:46
5:32
5:12
5:38

2 km ALM T (5:25-5:05)
5:10
5:06

2 km MT (5:05-4:45)
4:58
4:59

1 km AT (4:45-4:30)
4:40

3 km RT (5:45-5:25)
5:50
5:55
5:40
5:17

Samlet blev det til 12,62 km med en gennemsnitspace på 5:22 og bød på 52 højdemeter.

Tirsdags styrke

Det er ikke verdens hårdeste eller mest avancerede styrketræning, men ikke desto mindre så er jeg kva mit arbejde som er hårdt fysisk, og for at blive bedre som løber nødt til at styrke min kerne og selvfølgelig mine ben.

Gårsdagens styrke:

10 x Air Squats
10 x Jumping Air Squats
10 x Lunges
10 x mavebøjning (lige)
10 x core
3 x 20 sek Planke
10 x hælløft
10 x tåløft

Blæst omkuld

Det mest spændende ved dagens træning var vinden. Den var til gengæld voldsom og gjorde flere dele af dagens tur meget svære, men min astma har det svært når der er kraftig modvind så jeg valgte at fokusere på det positive nemlig muligheden for at træne vejrtrækning i dag.

Mine ben var trætte i dag, meget trætte som nok skyldes de mange km jeg har løbet på det seneste, men nok i virkeligheden mest fordi jeg har løftet rundt på flere tons de sidste dage på arbejdet hvor jeg har flyttet og ophængt et utal af tunge radiatorer, men igen det er bare betalt ekstra træning, whats not to like?

Men på trods af trætte ben så forløb selve løbetræningen godt, ja faktisk løb jeg hurtigt og det føltes næsten som en befrielse at løbe ovenpå nogle hårde dage på arbejdet, det lyder skørt at afløse hård fysisk belastning med en anden fysisk belastning og det føles godt, men det gjorde det.

Pulsen på turen var passende lav med et gennemsnit på 145, og med en maks på 161 så det var meget positivt, især fordi jeg lå i den hurtige ende af mit rolige tempo med et gennemsnit på 5:30 på de første 8 km.

Efter de 8 km havde jeg 1 km med fokus på teknik træning hvor fokus både var på løbeøvelser og vejrtrækningsøvelser.

Herefter afsluttede jeg dagens 10 km med den sidste kilometer hjem. Turen bød på 108 højdemeter på de 10 km.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.