Hjerneblødning & Cross Intervaller!

Der kan være mange gode grunde til at stå op klokken 5:45. Men hvis man står op klokken 5:45 på en søndag uden grund og uden at have en aftale, kun for at køre ind til Aarhus for at jogge en tur. Ja så er man ikke helt rask i min optik.

Nu sidder du helt sikkert og tænker, jamen hvem fanden kunne dog finde på det?

(Mørkt og øde…)

Jeps du har helt ret det gjorde jeg :O

Parkerede på Silkeborgvej og tog en runde rundt i Aarhus’ gader. Mine tanker når jeg løb forbi fulde mennesker blev fanget af kontrasten. Her er en skør mand som er kørt fra Sabro til Aarhus for at løbe, og han eller hun er på vej hjem efter et utal af genstande for at sove brandert ud. Personen har sikkert lige været forbi Ali Baba og få en kebab som natsnack og jeg på vej til Langenæs bageren efter morgenbrød.

(Langenæs bageriet på vej hjem, morgenbrød til fruen)

Stor kontrast mellem sundere og usundere morgen for 2 mennesker.

Turen var ikke synderlig god, jeg var alt for træt og kroppen fungerede slet ikke hensigten, men jeg kom igennem 9 kilometer med toiletbesøg og lidt gode råd til Maliha over telefonen undervejs. Og rådene må have virket eftersom hun vandt Trailman….

Dagens anden tur var endnu en gang med Cross Nationals i næste weekend for øje. Turen gik derfor endnu en gang forbi den lokale græs, mudder og grus bane, med andre ord det perfekte sted at træne skills og fart under de forhold.

Min gode ven Erling Worm havde givet lidt gode råd omkring skovalg, så jeg har bestilt nogle længere pigge til mine pigsko, men jeg tog alligevel pigskoene på ryggen og løb ned til fodboldbanen.

Her løb jeg et par omgange i roligt tempo inden jeg løb hver anden runde med fart på i AT tempo. De blev løbet i blandet græs, grus og mudder for at opleve fart i alle elementerne. Hver eneste omgang indeholdt alle elementerne.

(Beviset for at der var mudret)
(Beviset for at der var mudret)

Splits blev 4:45, 4:27, 4:33, 4:28, 4:20, 4:25 & 4:25. Alle omgangene var cirka 300 meter. Farten pressede mig overhovedet ikke.

Træningen i tal:

Distance

9,0 km & 6,30 km

Pace

6:11/km & 5:17/km

Varighed

0t 55m 41s & 0t 33m 20s

Højdemeter

89,8 hm & 52,5 hm

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Ugen har budt på 90,27 km, og jeg er inde i en stime på 21 dage i træk med løb.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.