Horsens Intervaller & Restitutions Tur

I går havde jeg besluttet at løbe sent, så jeg havde taget løbetøjet med til svigermekanikken i Skanderborg, og planen var at løbe efter aftensmad. Men det var ved at være lidt tid siden jeg havde løbet med Anders, og vidste at han skulle løbe 10 km så tog chancen og hørte om han havde været afsted endnu, det havde han heldigvis ikke, og vi fik hurtig en plan op at stå.

Ved 19:30 tiden kom jeg til Horsens og vi fik lagt en plan for hvordan vi skulle gribe træningen an, jeg skulle løbe 13 km intervaller og han 10 km roligt tempo, min træning bestod af 10 x 400 m intervaller med 200 m i mellem, derfor blev jeg nødt til at gå de ca 100 m af de 200 m for at få træningen til at passe sammen, til gengæld blev de 100 resterende m løbet i hurtigere tempo.

På de første 3 km løb vi på en lettere kuperet landevej, inden vi drejede fra og løb mod vandet, lige inden vi kom til vandet drejede vi fra og løb på den hyggeligste grussti langs vandet, med lækre frugtbuske på den ene side og millionvillaer på den anden side, mellem buskene kom vandet til syne.

Intervallerne gik som en leg og benene var mega gode, havde sku lidt forventet at med 6 træninger allerede i denne uge, og med over 60 km i stængerne at det ville blive en hård omgang, men sandheden er at jeg havde mega nemt ved at løbe intervallerne, som jeg havde sænket med 10 sekunder. Vejrtrækningen voldte heller ingen problemer, og intervallerne blev løbet uden jeg for alvor var presset.

De første 3 km og de sidste 4 km kunne vi heldigvis løbe side om side, og det var mega hyggeligt at få delt en masse røverhistorier, mens vi løb i hyggelige omgivelser i Horsens.

Intervallerne fra gårsdagens løbetræning:
10 x 400 meter IT (4:35-4:20)
4:27
4:27
4:15
4:25
4:20
4:15
4:27
4:25
4:17
4:23

Datteren havde planlagt at vi ville tage ned til Bellevue Strand ved Risskov, hende på cykel og jeg på løbeben, men vi kom sku lidt for tidligt op til sådan en tur til morgen, og med Fars Dag i dag skulle jeg jo også have gaver, og hun havde lavet det fineste digt som indrammer vores cykle/løbeture så smukt.

I stedet for hoppede jeg i løbetøjet og hun hoppede op på sin cykel, og så nappede vi 5 km jog rundt om området og sluttede af nede på Skovbakken Stadion’s løbebane, hvor de sidste par km blev nappet med bar mave. Det blev til anden tur i mine New Balance 775 løbesko, og de virker rigtig rigtig lovende! Løb midt i kl. 12 solen, og jeg kan mærke at jeg er ved at vænne mig til varmen.

Samlet set kom ugen op på 80,5 km, hvilket er ny uge PR med 7,5 km. Min form er pisse god og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg nok skal nå mit sæsonmål på halvmarathon i år, og allerede nu er jeg begyndt at drømme om at bryde 1:40 i stedet….

marathonpepe_signatur

 

DSCN1663DSCN1664 DSCN1654

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center