Hvornår stopper gud med at pisse?

Først og fremmest undskyld for det spam der kom fredag, har opdateret temaet på bloggen og i den forbindelse lavede jeg en fejl 40 som gav lidt spam. Sorry! 

Hvad syntes du om det nye design?

Pigsko’s debut!

Som nævnt i sidste indlæg skulle torsdagens intervaller løbes på Vejlby-Risskov stadion sammen med en flok fra Mos Friends. Vores aftale var først klokken 17:30, så det meste af dagen gik jeg og trippede lidt for at komme i gang.

Når der er intervaller på programmet så skal der ikke tænkes for meget over dem, de skal bare angribes en efter en indtil der ikke er flere tilbage. Men når man har en hel dag i sofaen eller i haven hvor man tæller sekunder, så har man for lang tid til at tænke træningen igennem. Det skal man ikke med intervaller for så kan man nå at skabe en frygt for dem.

Men det problem har jeg heldigvis ikke, og slet ikke her i tiden hvor benene bare spiller.

Men til gengæld er jeg utrolig rastløs, og har svært ved at finde ro når jeg skal noget. Men på mine gamle dage er jeg blevet bedre til at slappe af når jeg har planer.

Det er ikke tit at ventetid er belejligt, men indtil klokken 13 var det super belejligt for jeg ventede på at postmanden ville komme med mine Adidas Distancestar pigsko. Mine første pigsko nogensinde. En helt ny verden.

Det er første gang jeg har åbnet en pakke med sko hvor man skal bruge værktøj for at tage dem i brug, men inden jeg skruede piggene i prøvede jeg lige om størrelsen passede. Men som altid når jeg køber Adidas løbesko holder størrelsen altså bare, dog sidder pigsko om muligt endnu tættere på foden.

(Adidas Distancestar)

Jeg havde aldrig overvejet at købe pigsko før min gode ven Erling Worm anbefalede det. Ja faktisk sagde han at der kunne ligge nogle sekunder i forhold til almindelige løbesko, og hvis jeg løber op til min nuværende PR på 5 km ved baneturneringen den 22 August, så er det jeg mangler faktisk nogle sekunder. Så skulle man da være en idiot for ikke at nå sæsonmålet på 5 km på grund af manglen af pigsko.

Men nu sad jeg med dem i hånden og var i gang med at sætte piggene i, det var heldigvis plug & play og krævede ikke mange evner. Da piggene var i tog jeg kassen med ud i haven og tog skoene på mens jeg sad med en kop kaffe, kassen brugte jeg til at hvile fødderne på for ikke af smadre piggene. De føltes godt på fødderne.

Da klokken nærmede sig 16 og jeg så småt skulle gøre mig klar til at tage bussen stødte jeg på mit største problem med mine nye banesko. Hvordan pokker løber man med dem til løbebanen? Jeg skulle løbe cirka 5 kilometer fra ringvejen til Vejlby Risskov stadion, her skulle jeg have min løbetaske med hvor jeg skulle have telefon, nøgler og rejsekort med. Men hvor skulle jeg have baneskoene?

Til Aarhus Half havde jeg fået en “tur rygsæk”, så jeg tænkte at det måtte være muligt at have den udover min løbe rygsæk og have pigskoene i den. Men hvordan skulle jeg undgå at de skulle rive hul i både den rygsæk og min løbe rygsæk?

Fik den smarte ide at rive kassen skoene var leveret i i stykker, og bruge papstykkerne som beskyttelse af rygsækene og i sidste ende min krop.

Jeg var derefter klar til at tage bussen, så jeg gik med min oppakning over til busstoppestedet og hoppede ombord på bussen. Vejret var klaret meget op i løbet af dagen, og det var virkelig et fedt vejr at skulle ind og løbe intervaller i.

Da jeg stod af bussen startede jeg med at vande et træ inden jeg startede med at løbe, men da jeg satte i gang med at løbe startede jeg ud med at blive lidt små svimmel. Omvæltningen fra aircondition i bussen og til en tung trykkende varme udenfor krævede lidt 300-400 meter at vænne sig til.

Men derfra vænnede jeg mig til det, og benene føltes som de jo gør for tiden super godt. Og opvarmningen fra bussen og til Vejlby Risskov stadion gik som en leg, ja faktisk kom jeg til at løbe for stærkt hele vejen. Aldrig et dårligt tegn når der skal løbes intervaller.

Da jeg kom frem fik jeg klaret toiletbesøg og begyndte at hoppe i pigskoene og prøve at løbe i dem for første gang, startede derfor ud med at løbe en omgang hvorefter jeg bandt skoene igen. De var ikke blevet strammet nok fra start, dels fordi jeg ikke helt kunne vurdere hvor hårdt de skulle bindes og fordi jeg dagen inden havde fået revet en fyldt tube silikonefuge ned fra 2 meters højde over min højre vrist. Så den var godt øm, og jeg måtte derfor passe lidt ekstra på ikke at få strammet for meget netop der.

Herefter løb jeg en omgang mere og fik bekræftet at skoene sad som de skulle, i mellemtiden var Jonas Broe (som har lavet et indlæg her på bloggen i serien The Pepe‘s som varmt kan anbefales) kommet, og kort efter kom Thien også.

Jonas skulle løbe sit eget program mens Thien og jeg skulle løbe det samme, derfor lagde Thien og jeg ud med en omgang hvor vi fik lavet nogle sektioner med flowløb inden vi skulle i gang med intervallerne. På banen var også løberne fra Aarhus Fremad Atletik som altid er så søde at lade os løbe der sammen med dem.

Programmet sagde 10 gange a 400 meter i AT og 200 meter IT efterfulgt af en pause på 200 meter.

Mit fokus var at løbe dem under 4:15 på de 400 meter og under 4:00 på de 200 meter, og på trods af at der var mange løbere på banen da der også dukkede et kvinde fodboldhold op og løb intervaller, så lykkedes det at gennemføre intervallerne meget tæt på det planlagte.

På udholdenheden var der ingen problemer, men der manglede lidt på farten efter søndagens Aarhus Half.

Træningen kom til at se således ud:
4,83 km opvarmning
5:30
5:26
5:18
5:18
5:27

800 m + 400 m opvarmning på bane
5:30 + 4:32

400 m AT + 200 m IT (4:15 + 4:00) + 200 m pause
3:45 + 3:38
3:51 + 3:46
3:52 + 3:45
3:54 + 3:45
3:57 + 3:55

4:01 + 3:51
3:59 + 3:58
3:57 + 3:56
4:02 + 4:00
3:58 + 3:48

1,85 km afjog
6:26

Samlet var det blev til knap 16 km da kæresten kom og samlede mig op, så vi kunne komme hjem og nyde mad fra grillen i haven nu hvor solen kiggede frem. Det skal nydes når det endelig sker 🙂

Tempo & Skovskider Træning

Fredagens program dikterede også tempo. Men i modsætning til torsdag var der ikke tale om intervaller, men derimod tempo træning med blokke af MT og AT.

For lidt over 1 uge siden løb jeg fra Sabro til Galten hvor kæresten så samlede mig op og tog mig med hjem. Det var samme løsning jeg havde planlagt for denne tempotræning, og dermed kendte jeg både afgangstidspunkt, rute og distancen.

Så da klokken nærmede sig 16 hoppede jeg på tønden hvorefter jeg begyndte at hoppe i løbetøjet, så fik jeg sat en spilleliste i gang på mobilen og begyndte at jogge afsted mod Galten.

Min ven Esben Hornum havde advaret mig mod ømme lægmuskler efter min træning i pigsko, men da jeg løb afsted igennem Lading mod Galten var der ingen ømhed at spore. Og tempoet var også rigtig fint på trods af intervallerne torsdag.

De første 3 km blev nemt løbet ind på løbekontoen på trods af en del højdemeter på den del af ruten, men jeg havde en god rytme i kroppen og det var som om at rytmen automatisk blev tilpasset højdemeterne.

Oppe i Lading begyndte de 2 efterfølgende kilometer som skulle løbes i et gear højere nemlig ALM T, også her fandt jeg en fin rytme at løbe i. Cirka 700 meter efter jeg i Lading havde drejet fra i retning mod Galten nåede jeg til et t-kryds. Det var det samme t-kryds hvor jeg sidste gang jeg løb til Galten var kommet fra sidevejen af, og præcis som sidste gang jeg var lige netop på dette sted skulle jeg skide.

Til mit held havde mit sidste besøg i skoven givet mig et ret godt overblik over hvor det ville være muligt, og ikke muligt at klare det. Jeg vidste også at der et par kilometer længere fremme kom en kirke med et fint toilet, men præcis som sidste gang måtte jeg ind og sidde i skoven blot 500 meter før kirken… Jeg var simpelthen ikke sikker på at jeg ville kunne holde mig.

Kan sådan et t-kryds give avs i mavs?

Efter mit besøg i busken og lidt ufrivillig squat fortsatte jeg træningen. Det var som om at jeg løb hurtigere, måske på grund af vægt dopingen, måske fordi jeg ikke havde ondt i maven længere. Lidt heldigt da jeg i mellemtiden var nået til den del af programmet som indeholdte 2 km i marathon tempo.

De 2 km gik også fint, men kunne godt mærke at intervallerne fra dagen inden sad i benene så snart der skulle fart på. Jeg måtte slide lidt mere i det under MT delen, og da speederen røg yderligere i bund med 1 km i AT måtte jeg slide endnu endnu mere.

Den sidste del af turen fortsatte med at skifte tempi. Op i fart, ned  i fart, op i fart igen og ned igen.

Da jeg nåede 13 kilometer og blot manglede de sidste 2 km i roligt tempo eller afjog om du vil, så skulle jeg gud hjælpe mig på lokum igen, så jeg fortsatte med at løbe det sidste stykke fra Skovby mod Galten velvidende at der på bygrænsen til Galten var en kirke med et wc.

Med 800 meter til kirken var jeg sku lidt i tvivl om jeg ville nå det, så febrilsk holdt jeg øje med mulige steder at klare det. Men til mit held nåede jeg hele vejen til kirken, hvor jeg i øvrigt præcist ramte 15 kilometer.

Det var lidt ris til egen røv at jeg ikke havde fået timet min mad ordentligt i løbet af dagen. Og jeg joggede herefter 500 meter mere til opsamlingsstedet hvor kæresten pænt ventede.

Træningen (med splits):
3 km RT (5:45-5:25)
5:36
5:28
5:32

2 km ALM T (5:25-5:05)
5:12
5:12

2 km MT (5:05-4:45)
5:01
4:52

1 km AT (4:45-4:30)
4:25

2 km ALM T (5:25-5:05)
5:12
5:03

2 km MT (5:05-4:45)
4:51
4:55

1 km AT (4:45-4:30)
4:34

2 km RT (5:45-5:25)
5:29
5:37

Det blev desuden til 110 højdemeter på turen, og det samlede snit på de 15 km blev 5:08.

Langtur aka Regntur

Svigermor havde i går lørdag fødselsdag, og den skulle fejres i Skanderborg. Jeg gik derfor en tur forbi Plotaroute, og tjekkede hvor langt der var mellem Sabro og Skanderborg. Og om det ville være muligt at løbe ruten nogenlunde forsvarligt.

Resultatet af min søgning blev at der var knap 24 kilometer, men at jeg det meste af vejen ville være nødt til at løbe på den stærkt trafikkerede og farlige landevej.

Men programmet for ugens langtur var 23 kilometers rolig tempo eller jog, så jeg besluttede at jeg ville løbe turen fordi jeg ikke skulle løbe den i noget bestemt tempo, og dermed fint ville kunne løbe i rabatten de steder hvor det ville være for farligt at løbe på vejen, eller når der kom tung trafik.

Vi skulle være der ved 16 tiden, så da klokken var 13:20 begyndte jeg at gøre mig klar og tage løbetøjet på. Mens jeg tog det på pissede det ned og jeg tænkte bare fuck, men da jeg var kommet i tøjet og åbnede døren for lige at vurdere temperaturen var det holdt op med at regne. Og det lignede faktisk at det ville klare lidt op.

Så min første tanke var at tage singlet på, men kom i tanke om at jeg skulle have løberygsæk på så tog en finisher t-shirt på i stedet. Rygsæk og singlet er ikke en god cocktail.

Herefter startede jeg løbeturen som jeg allerede vidste ville vare +2 timer, og jeg nåede præcis 100 meter før det begyndte at regne. Så er det ligesom op af bakke.

Men jeg fortsatte ufortrødendt min plan, og mine ben havde det ganske fint da jeg løb igennem Borum, omend jeg begyndte at fryse lidt på grund af den konstante regn. Kort efter kom en by jeg ikke kan huske hvad hed som jeg løb ind igennem, der var præcis 2 huse i byen som udover de 2 huse bestod af en lang bakke og en vej.

På toppen af bakken prøvede jeg at finde det smukke i at kigge ud over kornmarken da der 2-3 meter foran mig pludselig kommer et stykke råvildt løbende, jeg har åbenbart forskrækket den mens den har ligget i kanten af rabatten og kornmarken.

Der kom pulsen godt nok op, men midt i regnen kunne jeg dog nyde synet af den hoppe hen over marken så langt væk fra mig som muligt.

(Silkeborg Slot)

De næste små 10 kilometer foregik på landevejen mellem Harlev og Jeksen, et utrolig farligt stykke hvor man kun har få centimeter at løbe på, og hvor bilisterne ikke kan finde ud af at sætte farten ned, og hvor mange har travlt med at tjekke facebook eller sende sms’er. Skræmmende at folk kan køre på en landevej og være så ligeglade med andres og eget liv og helbred, håber seriøst det kommer til at koste klip i kørekortet at bruge mobil mens man kører.

Så man skal konstant være på vagt, hvilket er ekstra svært når man har en hård og konstant modvind som i dagens anledning var fyldt med regn. Meget regn. Rigtig meget regn.

Da jeg kom til Jeksen var jeg fuldstændig gennemblødt, og de eneste lyspunkter var at jeg manglede under 10 kilometer, og nu ledte efter en sidevej som ville føre mig af en federe og mere sikker vej mod Skanderborg centrum.

I de første 14 kilometers penge skal jeg ikke sige mig fri for at have tænkt hjææææælp jeg vil hjem i et varmt bad i stedet, men med de forestående mål i tanke fortsatte jeg. Selv da jeg var drejet fra på den lidt mere idylliske vej det sidste stykke, hvor jeg var gennemblødt og kold da jeg passerede en håndfuld køer der kiggede undrende på mig. Det var som om de sagde hvad fanden har du gang i?

Undervejs på turen kom jeg til at tænke på at jeg snart har været hjemme fra Kenya i en måned, men med undtagelse af 1 dag har det regnet alle dage. Der er seriøst et eller andet galt med den jord vi lever på, og ikke mindst den måde vi behandler den. Jeg tror vi skal være endnu bedre til at passe på den inden det bliver endnu værre, jeg savner i hvert fald sommeren fra dengang jeg var knægt.

De sidste 5 kilometer blev klaret med de 3 af dem fra udkanten af Skanderborg og ind til centrum. Allerede fra udkanten af byen kunne man høre bum bum bum bum, lyden fra SmukFest eller Skanderborg Festival som folk på min alder kalder den.

Hvert år i min løbekarriere har jeg løbet i Skanderborg under festivalen, og i år var klart der hvor der var færrest mennesker på gaden. Det fine regnvejr holdt vist folk inde i skoven i stedet for i byen.

Ved svigerforældrene kunne jeg gøre status over turen som blev på 23,73 km med et snit på 5:53 og 201 højdemeter.

Fødselsdagen for svigermor blev holdt på en restaurant ved gudenåen i Silkeborg, her havde vi en skøn udsigt over åen. I baggrunden var der et slot som var ret betagende, men der var noget underligt ved det. Det var som om murstenene flagrede så vi gik derover bagefter, og så viste det sig at være Silkeborg Slot som vel at mærke var genopført i……. STOF!

Søndags intervaller & jog

Til dagens intervaller var jeg hoppet i mine Adidas Boston Boost 6 racesko, de er mine absolut favorit sko når der skal løbes hurtigt. Og dagens program var 20 x 100 m hurtigt, meget hurtigt. Så derfor var det jo det perfekte skovalg.

De første 3 kilometer af træningen var opvarmning, de blev løbet i 5:49, 5:33 og 5:34 og var så at sige forretten før hovedretten i form af først 1 kilometer i AT tempo efterfulgt af de 20 x 100 m.

Kilometeren i AT blev løbet i 4:24 og fortsatte direkte over i det første af 20 intervaller som blev løbet således:

4:00
3:56
3:45
3:35
3:54

3:48
4:05
3:48
3:46
3:43

3:42
4:06
3:45
4:02
4:01

3:51
4:01
3:40
3:58
3:56

De fleste af dem blev løbet i kraftig modvind, og enkelte af dem løb jeg på en kirkevej af ujævnt græs. Kenya style!

Da intervallerne var blevet løbet havde jeg de sidste 3 kilometers afjog tilbage som i kraftig modvind blev løbet i 5:33, 5:53 & 5:42, hermed var en 11 kilometers intervaltræning overstået inklusiv 80 højdemter.

Efter Randers – Brøndby IF var slut hoppede jeg i løbetøjet for at jogge en lille aftentur, vinden var fortsat strid men det blev til 5,6 km med et snit på 5:38 og 32 højdemeter på de gode stylter.

Dermed endte ugens total på 110,14 km.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.