I lort til halsen….

I går var jeg som bekendt afsted på på 8 km løb i roligt tempo efterfulgt af 600 m teknik træning, halvdelen af træningen løb jeg på asfalt, og den anden halvdel i den lille nyfundne lokale skov ved Ristrup som er en meeeeeeeeget lille by som er bedst kendt for Ristrup Hovedgård.

Ristrup Hovedgård omkring 1860
Ristrup Hovedgård omkring 1860

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Ristrup Gods ligger i Sabro Sogn, Sabro Herred i Aarhus Kommune. Ristrups hovedbygning er opført 1755. Ristrup Gods er på 320 hektar. (Kilde: Wikipedia)[/otw_shortcode_quote]

Og som sagt løb jeg de sidste 4 km i skoven ved Ristrup, dele af af skoven er på noget der minder om en traditionel skovsti, men 80% af den foregår under lidt mere intermistiske og trail lignende forhold, men ovenpå mandagens massage hos Dorthe Margrethe var det rart at løbe på den bløde skovbund.

Efter løbetræningen i går var det tid til selvmassage for at fortsætte den gode udvikling af skaden, og efter 8 gode kilometer i den lækre og uforstyrrede skov var det svært at være i dårligt humør.

Offroad trailløb

Jeg kan virkelig mærke effekten af den massage jeg har fået hos Dorthe Margrethe, det er ikke fordi det gør ondt når man får den, men de efterfølgende dage har jeg kunne mærke kroppen “arbejde”, og da jeg vågnede i dag var jeg lidt usikker på om jeg skulle løbe i dag eller vente til imorgen, men med Mos Friends fredagstræning på fredag ville jeg være ked af træninger 2 dage i træk som er så “lange” (9 km & 11 km).

Men efter at have sat kæresten af på arbejde og hjemme igen så stod jeg midt i stuen og tænkte “skal, skal ikke?”, og jeg vidste at hvis jeg fik plantet min røv i sofaen, så ville jeg ikke få den op mere i dag. I min lille vandren fra skabet med løbetøjet og sofaen tog jeg beslutningen at jeg tog afsted, og jeg havde allerede gjort tanker om hvor løbeturen skulle foregå, og valget var faldet på at jeg ville tjekke området ud omkring Pøt Mølle og/eller Frijsenborg.

Frijsenborg

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Frijsenborg er en herregård beliggende i Hammel Sogn, Favrskov Kommune i Østjylland. Indtil lensafløsningen 1922 var herregården centrum for Grevskabet Frijsenborg, det største danske grevskab gennem tiderne. Godset er stadig blandt de største jordbesiddelser i Danmark. (Kilde: Wikipedia)[/otw_shortcode_quote]

Frijsenborg Slot

En lille anekdote omkring Frijsenborg Slot er at jeg forrige år var med til at lave blikkenslager arbejdet på tårnet, hvor vi lagde nyt kobbertag.

Pøt Mølle

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Pøt Mølle er en vandmølle, beliggende i kuperet terræn ved Granslev Ådal og omkranset af Frijsenborgskovene nordøst for Hammel. Den blev først etableret som kornmølle, men har gennem tiderne haft skiftende erhverv og er i dag traktørsted. (Kilde: Wikipedia)[/otw_shortcode_quote]

Pøt Mølle set fra indkørslen
Pøt Mølle set fra indkørslen
Pøt Mølle
Pøt Mølle

Jeg fik iklædt mig løbetøjet, og fik lidt liv i Otto så han kunne komme med i skoven på en del af turen, da han endnu ikke er gammel nok til at kunne løbe med på længere ture.

I bilen på vej mod området hvor jeg ville løbe kunne jeg i bakspejlet se Otto kigge forventningsfuldt ud af bagruden, han elsker at være med i bilen for de fleste gange sker der noget sjovt når vi stopper. Mens han kiggede ud af bagruden prøvede jeg at finde et oplagt sted at starte med at løbe, området er ikke som man kender det i fx. Dyrehaven med stier og rundstrækninger der fører én tilbage til start, og efter en del søgen stoppede jeg ved Pøt Mølle og fik spurgt et ældre ægtepar om vejledning.

img_3030

De fortalte at der var en runde på omkring 4-4,5 km som var en rundtur, så jeg lukkede Otto ud efter at have opgivet at få overført min træning fra Garmin Connect til mit Garmin Forerunner 630 løbeur, så jeg måtte freestyle træningen hvilket skulle komme til at vise sig at være nødvendigt uanset hvad.

img_3032

Otto og jeg begyndte at løbe afsted på skovstien, i modsætning til i den lokale skov ved Ristrup så var det en mere traditionel skovsti, men flere steder var stien voldsomt mudret og mit manglende lokalkendskab gjorde måske at jeg kom på afveje, for jeg endte i hvert fald med at løbe på bakker hvor der ikke var sti, med andre ord regulær trailløb eller crossløb om du vil og det var en sjov og anderledes oplevelse.

Og selvom planen i dag var interval træning så bevarede jeg optimismen og glæden med dagens løbetræning, selvom jeg kom på afveje og turen blev anderledes end forventet. Efter første runde kom jeg tilbage til bilen med små 5 km på uret, så jeg lukkede Otto ind i baggagerummet, og fortsatte løbetræningen i den modsatte retning som det ældre ægtepar også havde fortalt om, her skulle det være muligt at se vildsvin som siges at være både hurtige og aggressive, det er jo den perfekte cocktail til intervaltræning 🙂

1,5 km henne af vejen drejede jeg til højre op af en bakke, en bakke som jeg havde forventningen om ville føre ud på asfaltvejen som jeg var kommet til området af, men oppe på toppen blev det til en stor mudderpøl og jeg endte med flere gange at komme så dybt i mudderet at jeg var dækket til anklerne, øv! Jeg stoppede op og tog et par billeder, og mens jeg stod der kunne jeg lugte at der var helt eller delvist gødning i mudderet…..

img_3033

Onde tunger vil mene jeg altid har været i lort til halsen, men det er i hvert fald første gang jeg har stået i lort….

img_3034

Men det lod jeg mig ikke slå ud af så jeg fortsatte ufortrødent men med stor koncentration, for ikke at ryge på røven eller vrikke om på en af de mange sten der var undervejs på ruten, og da mudderet havde lagt sig og lugten begyndte at ligge sig kunne jeg se noget der lignede den vej jeg søgte på toppen af en bakke, som var i et ufremkommeligt skovterræn med væltede træer, stube, grene m.m.

Og nu havde jeg jo det meste af turen løbet trailløb så jeg tænkte hvorfor ikke, så jeg tog den op af den stejle bakke og forventningsfuldt fortsatte jeg frem til det der lignede en vej, og ganske rigtigt så var der en vej og det var en vej jeg meget gerne ville ud på, men den var desværre bag stødhegn og et 1,5 meter højt vildt hegn. Pis!

Så jeg valgte at følge hegnet for det måtte for helvede stoppe på et tidspunkt, og nogle hundrede meget længere fremme stod der en “trappe” helt op af stødhegnet, hvor jeg havde 10 cm til at placere min fod uden at få stød, og det skal siges at den var spejlglat og helt grøn af mos, men jeg tog chancen og fik passeret hegnet og endte i stedet på en mark som så skulle forceres… Men hey endnu en udfordring 🙂

Efter at have løbet 1 kilometers penge af en øde grussti da jeg havde passeret marken kom jeg til en mindre vej, og den havde heldigvis den retning jeg forventede og håbede på, så jeg fik løbet de sidste kilometer tilbage til bilen og den ventende labrador retriever Otto som kvitterede med en ordentligt tungeslasker i mit ansigt, skørt nok så var det lige hvad jeg trængte til efter en fysisk og mentalt udfordrende tur.

Turen blev i alt på 10 km med en gennemsnitspace på 5:33, og bød på 116 krævende højdemeter i et svært terræn i min optik. Det var sjovt at løbe trailløb i dag, men jeg må indrømme jeg mere er til flade skovstier uden for mange forhindringer 🙂

Imorgen står den på hviledag med en masse selvmassage, og fredag glæder jeg mig til at løbe med mine venner fra Mos Friends igen <3

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.