I’m Still Standing

Elton John synger i sangen I’m Still Standing blandet andet følgende:

Don’t you know i’m still standing better than i ever did
Looking like a true survivor, feeling like a little kid
I’m still standing after all this time
Picking up the pieces of my life without you on my mind

I’m still standing yeah yeah yeah
I’m still standing yeah yeah yeah

Du kan genopfriske sangen herunder:

Titlen I’m Still Standing er 100% dækkende efter gårsdagens løbetur på 6 km med Otto, hvor dele af teksten som Looking like a true survivor, feeling like a little kid og You’ll wind up like the wreck you hide behind that mask you use kom til at give helt ny mening.

Jeg var netop kommet hjem efter en lang dag som håndværker hvor jeg hele dagen havde slidt og slæbt og havde rendt rundt med en ond hovedpine, så mit overskud var utrolig lille og det første der mødte mig da jeg kom hjem var en overglad hund som ville have opmærksomhed, og den fik han naturligvis.

Med en utrolig lyst til at sige fuck løbeturen og ligge mig på sofaen kom jeg i løbetøjet og fik Otto i hans sele, der blev også pakket en hundepose i lommen i tilfælde af pølsealarm på turen og vi kunne så komme i gang.

Otto var springfyldt af energi og allerede inden vi begyndte at løbe spændte han hundesnoren i pace 3:00 flere gange, så vi begyndte at løbe med kurs mod Ristrup Skov hvor Otto kunne få mulighed for at brænde lidt energi af, men 200 meter fra hvor vi bor skulle vi krydse et t-kryds hvor bilerne har ubetinget vigepligt, og halvvejs ovre kan jeg se der kommer en bil som kun kigger til venstre og jeg få råbt ham op og han blokere bremsen og stopper 10 centimeter fra Otto som havde fået rykket sig de 10 centimeter, og jeg selv var han 20-25 cm fra at ramme.

Jeg blev så sur at jeg sparkede hælen ind i hans forlygte som desværre ikke gik i stykker, herefter rullede han vinduet ned og jeg overfusede ham verbalt i flere minutter hvor han sad og forsvarede sig med at han ikke havde set os, nej det er sku da klart når du ikke orienterer dig klovn!

Idioten kørte så væk derfra og det var kun bilen bagved der interesserede sig for om vi var okay…. Hvilket vi var fysisk, men det er psykisk belastende med så mange nærdødsoplevelser og hjernedøde bilister… Hvorfor fanden har folk så fucking travlt? Det er jo sekunder man kommer hurtigere frem, og er det risikoen for at slå et andet menneske ihjel værd?

Vi kom til skoven som ligger 800 meter væk i live og Otto blev sluppet fri, han var også lidt rystet og bange efter den oplevelse så han var umulig at styre, og min frustation og hans opførelse gik desværre ud over ham på resten af turen hvor min tolerence var meget lav når han ikke løb pænt. Sorry Otto!

Benene var trætte efter 3 hårde dage med hårdt fysisk arbejde og for lidt søvn, og den rute jeg valgte var stærkt kuperet men dog i smukke og idylliske omgivelser på de første 3-4 km og de af de 6 km foregik på de bløde lokale fodboldbaner hvor Otto igen kunne løbe løs.

Samlet blev det i går til 6 km med 93 højdemeter med en gennemsnits pace på 5:46.

I’m Still Standing!

Mo’s Houdini’s

Harry Houdini var i slutningen af 1800 tallet og op igennem de 1900’erne en kendt tryllekunstner, udbryderkonge samt for sine forsvindingsnumre. Hold tanken om Harry Houdini, ham vender vi tilbage til senere i dette indlæg.

(Kilde: Wikipedia)

Trætheden fra ugens arbejde og løbeture var bestemt til stede i dag, og den nemme løsning havde været at sige fuck til træningen og lade sofaen spise mig mens jeg lå der med selvmedlidenhed, men i stedet meldte jeg tidligt på dagen ind på dagens træning med Mos Friends, og på den måde forpligte mig på dagens træning både overfor de andre Mo‘s og for mig selv.

Jeg tog bussen derind hvor jeg nød turen med en podcast om Nike‘s SUB 2 marathon projekt desværre kan jeg ikke huske hvad den hed. Men podcasten var på Engelsk og gæsten var skribent på et stort løbemagasin som har fået adgang til det tophemmelige testcenter hos Nike som står for projektet.

Spændende lytning som endnu en gang satte gang i tankerne ligesom FrontRunner podcasten gjorde, hvor hver gang jeg hører om både Nike‘s og Adidas‘ sub 2 marathon projekt så tænker jeg på hvad jeg virkelig helst vil se når jeg ser marathonløb…

Og jo gu’ fanden er det fedt med en verdensrekord og jeg sidder da på kanten af sofaen når den er ved at blive slået, men i virkeligheden vil jeg hellere se et drabeligt marathonløb i tiden 2:20 med en masse action som var det en bjergetape i Tour De France.

Jeg vil se angreb, løbere som går kold, løbere som tager en chance som nogle gange går og andre gange ikke, løbere som kæmper mod hinanden som var det El Classico mellem FC Barcelona og Real Madrid… Og først efter alt det er verdensrekorden intersant for mig.

Pissefrysende men mega løbeliderlig ankom jeg til Ungdomskulturhuset hvor snakken straks gik mellem løberne, der er altid så god og kærlig stemning mellem folk. En snak med Dan Olesen afslørede planerne for dagens træning, og den var blot ca 8 km roligt løb hvilket passede dårligt med min egen planlagte træning fra min coach på 13 km med intervaller.

Men da vi alle var ankommet begav jeg mig med sammen med resten af flokken, jeg havde forsøgt at overtale Omar Hassan til en løbetur men han var ikke klar kl. 16 desværre, så jeg løb med mod Marienlystparken med planen om at løbe mit eget når jeg ramte de 4,5 km og dagens intervaller skulle i gang.

Jeg troede jeg havde fået overtalt flokken til at løbe igennem Marienlystparken op til Viborgvej hvor de kunne svinge til venstre mod Mo‘s Hule og jeg til højre de sidste 8-9 km hjem, men efter en kort tissepause ved starten til parken løb de andre op af en stejl græsbakke og jeg blev nede fordi jeg skulle løbe intervaller, og jeg ventede og ventede men de kom aldrig tilbage…

De havde simpelthen lavet en Houdini på mig, de løb op af en bakke og vupti så forsvandt de….

Så efter 5 minutters løbende venten løb jeg hjem af startende med de 3 km intervaller i IT pace, en fed oplevelse at løbe på skovstierne i lære omgivelser hvor selv rullebakkerne ikke kan tage glæden ud af oplevelsen.

Den første km gik uden problemer men måtte knække de sidste 2 km over i nogle bider, og især da jeg kom ud og løbe på Viborgvej hvor bakken op til Tilst i IT pace blev en meget hård omgang.

Herfra løb jeg resten af vejen hjem til mig selv i Sabro i roligt tempo, og på trods af en hård uge følte jeg et stort overskud på hele turen bortset problemer med farten, og da jeg ramte hjem havde jeg løbet 14 km i stedet for de planlagte 13 km.

Dagens løbetræning (Med splits):
4 km RT (5:45-5:25)
6:07
5:31
5:19
5:40

Tekniktræning

3 km IT (4:30-4:15)
4:36
4:31
4:29

5 km RT (5:45-5:25)
5:39
5:42
5:44
5:40
5:39
5:49

Undervejs blev det til 155 højdemeter.

Nu venter blot søndagens 1. udgave af Aarhus Motion’s Vinterløb, hvor den nuværende form gør at jeg ikke har nogle ambitioner om PR eller noget i den dur, men har aftalt at løbe den med min ven Thien og så må vi se hvad vi ender med af tid…

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.