Jeg er dig -og du er mig!

Jeg læser ikke løbeblogs på nettet. Hverken de Danske eller udenlandske.

Men jeg har skimtet et par indlæg igennem de sidste par år, og der er vist en hel del fede blogs derude. Men det er du nok bedre til at svare på end jeg 🙂

Forleden dag sad jeg og slog lidt tid ihjel på facebook og faldt over et indlæg som var postet på en løbeblog, og jeg endte med at læse det igennem. Det er en person som jagter de samme mål som jeg gjorde for 1-1½ år siden, og jeg kunne nemt sætte mig ind i hans sted. Og kom mentalt tilbage i tiden.

Det satte lidt tankerne i gang omkring min egen udvikling.

Er jeg ikke stadig det samme sted men jagter nogle andre tal?

Er jeg blevet for hurtig til stadig at være en langsom løber, eller er jeg stadig for langsom til at være hurtig? Hvor skiller det? Og hvordan ved man det?

Uanset om du anser mig for at være for hurtig til at være langsom eller for langsom til at være hurtig, så er jeg stadig med stor sikkerhed som dig.

Det er ikke længere tid siden at jeg startede med at løbe at jeg stadig kan huske hvor uoverskuelig en 10 km tur var. Jeg husker også lykke følelsen da jeg ved Viborg Halvmarathon løb mit første 10 km løb, og lidende de sidste 5 km lykkedes med at komme under 1 time. 58:30 var tiden, den tror jeg aldrig jeg glemmer.

Når jeg løber i øjeblikket kan jeg stadig mærke smerten fra sidste gang jeg løb der, fra den tur i December hvor jeg på præcis samme stykke asfalt havde det forfærdeligt og jeg led for at komme igennem træningen. Udover at jeg husker smerten, så har jeg enorm respekt for at det går op og ned i løb, og at jeg nok ikke for sidste gang har følt jeg lå i fosterstilling og grædt på en løbetur.

Heldigvis er det sådan! Det ville ikke være sjovt hvis det kun var opture….

Men pointen i det hele er at vi er ens, og at hårdt arbejde og troen på det aldrig går af mode. Bliv ved med at træne røven ud af bukserne, og hvis det gør dig glad at løbe og du er pisse ligeglad med tiderne, så nyd at løbe og fuck tider 😛

Sidder du og læser det her indlæg som ny løber, så kan jeg varmt anbefale at investere i denne bog som Søren Hjerrild Mikkelsen har skrevet. Det er en super god bog som besvarer mange af de spørgsmål man har som ny løber, spørgsmål jeg selv har haft igennem tiden. Derudover er der en god guide til at komme i gang med at løbe -og holde ved.

Til -og med Mo’s Friends

Nå men lad os komme til det som det hele handler om, nemlig løbetræning.

I mandags var der første rigtige Mo’s Friends træning efter sommerferien, og selvfølgelig skulle jeg en tur til Aarhus for at løbe med. Jeg har savnet min lille løbe familie hjemme i Danmark, også selvom jeg i Kenya har fået en ny løbe familie. Familie kan man aldrig få nok af.

Jeg fik mellem to byger bevæget mig over til busstoppestedet, her faldt jeg i snak med en midaldrende mand som også ventede på bussen. Snakken fortsatte ind mod Aarhus og blev først afsluttet da jeg stod af bussen for at løbe det sidste stykke til det nye Ungdomskulturhus.

Aarhus Kommune har desværre besluttet at det gamle Ungdomskulturhus ikke længere skal fungere som det længere, måske ender bygningen som er ret unik og var en fed ramme, måske med at måtte lade livet til fordel for den konstante jagt på prestigebyggerier i det centrale Aarhus. Ærgerligt hvis det er tilfældet.

Da jeg steg ud af bussen begyndte det selvfølgelig at regne igen. Jeg søgte derfor ly i busstoppestedet mens Garmin uret fandt GPS signal, det gik heldigvis ret hurtigt og så begyndte jeg ellers at løbe afsted. Da Ungdomskulturhuset er rykket lidt længere væk havde jeg lidt mere travlt end normalt.

Men benene føltes som om de var lavet af guld og belagt med diamanter. Det er altid en dejlig følelse til når man skal træne, og derfor løb jeg bare i det tempo som føltes naturligt og det eneste jeg kiggede efter på uret var hvad klokken var.

De første knap 6 km til Ungdomskulturhuset blev løbet med et snit på 5:01 ish, og da jeg kom frem til det nye sted stod hele flokken på vejen og ventede.

Der var en enorm gensynsglæde, og i den obligatoriske love circle blev der delt en anekdote fra vores ferie inden vi satte i gang.

Turen gik op til og igennem Riis Skov og bød blandt andet på en tur op af djævlebakken, en bakke jeg normalt hader fordi den er stejl på det første stykke og ellers bare fortsætter med at stige i lang tid. Men de mange højdemeter i Kenya har fuldstændigt uskadeliggjort djævlebakken. Det var nemt som igenting.

Præcis som altid var det smadder hyggeligt selvom en del ikke var tilbage fra ferie, og tilbage ved det nye Ungdomskulturhus havde jeg 14,3 km. Her var det meningen at kæresten skulle samle mig op, men hun havde i stedet parkeret oppe for enden af Randersvej som også er en stejl og lang bakke på omkring 3 km.

Så sammen med Thien løb jeg det sidste stykke op til kæresten så jeg kunne komme hjem igen, sidste del af turen blev på 2,9 km.

Dermed blev mandagen samlet på 17,2 km med 5,5 hurtige km og resten i jog/roligt tempo med knap 300 højdemeter. En god start på ugen.

Lang(e) intervaller

Egentligt ville jeg have været tidligt oppe og have løbet intervallerne allerede ved 6-6:30 tiden. Men jeg har ikke rigtigt været i stand til at få røven ud af sengen, og komme afsted tidligt om morgenen efter hjemkomsten fra Kenya.

Det skyldes nok at jeg ikke er god nok til at få sovet til middag herhjemme, så i det samlede søvnregnskab sover jeg nok det samme, bare ikke på samme måde.

I stedet for at komme afsted på den planlagte 13 km intervaltræning fra morgenstunden, så kom jeg først afsted til middag.

Benene var fortsat lavet af guld med diamant look, og derfor strøg opvarmningen nemt ind på løbekontoen sammen med de efterfølgende stigningsløb. I den ene pause mellem stigningsløbene ramte jeg heldigvis den lokale spejderklub ved Søften, her vidste jeg at de havde en vandhane udenfor. Og da jeg var helt tør i munden nappede jeg en tår vand inden jeg fortsatte.

Det passede perfekt med at da jeg forlod grunden startede første interval som var 3 km i target halvmarathon pace.

Mit fokus for træningen var 2 ting:

  • Pacen skulle holdes så tæt på 4:15/km som muligt (Sub 1:30 hm pace).
  • Træningen skulle gennemføres uden pauser overhovedet!

Da jeg på vej ud af spejder området og kom op i fart på første interval fik jeg trykket speederen lidt for meget i bund. Det er altid svært at skulle lave så stor en tempo stigning og ramme rigtigt, jeg har i hvert fald tendens til at løbe for hurtigt inden jeg får justeret ind.

Igennem Søften by fik jeg mere og mere kontrol over pacen, og jeg fandt et godt flow i target pacen på 4:15.

Inden træningen havde jeg været lidt spændt/nervøs for træningen.

Pace 4:15 er hurtigt for mig, og især på 3 / 2 / 1 km som træningen dikterede.

Men den nuværende form og enorme tro på egne evner fjernede bekymringen, og de første 3 km kom sikkert i hus som planlagt i 4:15/km. Den største udfordring havde på de første 3 km været at timing lyskurve og krydsninger af veje, for ikke at skulle pause træningen som var et af mine mål.

Herefter var der en længere pause på 8 minutter, det gjorde heldigvis ikke så meget for vejret var okay. Solen skinnede svagt, og det eneste forstyrrende element var en kraftig vind. Men af en Dansk sommerdag var det helt okay løbevejr.

Efter pausen startede jeg frisk op igen denne gang på 2 km i target pace. De 2 km tog mig ind igennem Hinnerup som jeg ikke rigtigt har løbet i, med undtagelse af een gang hvor jeg løb til og på linen.

Da jeg ramte 1 km af de 2 km kom jeg ind igennem centrum af Hinnerup, ikke det nemmeste sted at skulle løbe pace 4:15 igennem med en masse brosten, veje der skal krydses og en masse små butikker. Men hvem har sagt det skal være nemt?

For enden af Hinnerup by tog vejen et sving, og rundt om hjørnet kom vejen som hver jul er gejlet op med juleri. Vist nok er gaden kåret til den bedste julegade.

Men sådan en blæsende sommerdag er det svært at forestille sig det hvis man ikke vidste det, en almindelig villavej i en større provinsby, med en enkelt dame som læser i sin bil og villaer på stribe. Anonymt nu, og vildt til December.

For enden af vejen sluttede anden interval, og jeg ramte igen inden for rammen med et snit på 4:12/km. Herefter kunne jeg igen tage mig en lidt længere pause inden tredje og sidste interval.

Da pausen var slut satte jeg i gang igen, benene var lidt mere mærkede end da jeg startede og farten havde gjort indhug i topfarten.

Det første stykke af den sidste km startede også ret svært med en traffikeret vej som skulle passeres uden at stoppe. Og da jeg kom over den og satte kursen mod Sabro igen kom jeg til at løbe i en halv kraftig modvind.

I den sidste pause havde jeg tjekket køreplanen ud, og det var muligt at tage bussen til Sabro hvilket ville koste mig ca. 25 kr. Så jeg besluttede mig for at løbe hjem i stedet for at løbe rundt i området og tage bussen hjem.

Som regel er modvind kun et stort problem når man skal forsøge at løbe stærkt, og sammen med modvinden var det her også det mest kuperede stykke under intervallerne. Men jeg holdt ved og kæmpede det bedste jeg har lært mod pace, vind og bakker og ramte sidste interval på 4:16/km. Lige over target men de 6 km blev samlet løbet omkring 4:14/km og dermed meget godkendt.

Det mest positive var at jeg fandt et godt flow på både 3 km og 2 km intervallerne, og at pulsen som de blev løbet med tilsvarer den samme puls jeg løb CPH Half med sidste år. Så sub 1:30 ved CPH Half i år er bestemt indenfor rækkevidde.

Som tidligere nævnt havde jeg besluttet at løbe hjem til Sabro igen, og derfor joggede jeg det sidste stykke hjem igennem Riis og Risstrup til Sabro.

Benene var stadig rigtig friske så længe jeg ikke skulle løbe pace 4:15, og jeg ramte Sabro med 18,19 km på Garmin uret. Små 5 km mere end planlagt, men benene havde været gode og jeg sparede 25 kr og var hurtigere hjemme end jeg ellers ville have været hvis jeg ikke havde løbet hjem. Win-Win-Win <3

Træningen (med splits):
3 km RT (5:45-5:25)
5:38
5:25
5:26

2 x 200 m stigningsløb
4:23
4:04

3/2/1 km HM pace (4:15)
4:15
4:12
4:16

3 km RT (5:45-5:25)
5:33
5:33
5:30

3,73 km RT (5:45-5:25)
5:38

Samlet blev der brugt 1 time 43 minutter og 42 sekunder på træningen, ikke så meget som 1 sekunds pause præcis som planlagt. Gennemsnitspacen blev 5:42 (5:03 eksl. pauser mellem intervallerne) og turen bød på 127 højdemeter på de 18,19 km.

Efter aftensmaden joggede jeg 7,2 km rundt i området. Det holdt stadig tørt og solen oplyste de flotte kornmarker, og på flere af markerne var de netop i gang med at høste kornen.

Fascinerende syn at kunne nyde på sin aftenjog.

Træningen blev løbet med en snitpace på 6:00 og bød på 50 højdemeter.

Samlet havde jeg 42,5 km på ugen da tirsdagen blev til onsdag.

Regnbad

Aktuelt har jeg ikke et arbejde som giver nogen indkomst. Det vvs firma jeg var ansat i inden jeg tog til Kenya ved ikke om der er arbejde til mig fremadrettet, og det projekt vi gik på et slut bortset fra nogle få timers arbejde.

Der er dog nogle positive tegninger til spændende jobtilbud i fremtiden, men intet er på plads endnu.

Og derfor må man takke ja tak til de penge som dukker op, og min kollega fra det seneste projekt Dennis ringede tirsdag og spurgte om jeg ville med på arbejde onsdag. Ja tak sagde jeg for hver en krone der tjenes pt betyder al verden.

Derfor var jeg tidligt oppe onsdag for at arbejde, min plan havde egentligt været at løbe inden arbejde men som nævnt i dette indlæg fungerer det ikke for mig at komme tidligt op pt.

Endte derfor med at tage på arbejde inden løbeturen, og dermed endte jeg med 6000 tunge skridt i sikkerhedsskoene med tunge ting i hænderne. God træning, og god opvarmning til en løbetur.

I løbet af dagen på arbejdet havde det regnet en del, og for at få logistikken til at gå op ville jeg være nødt til at klare løbeturen kl. 16:30 og løbe mod eller til Galten for så at blive samlet op der.

Da klokken var 16:30 startede jeg ellers træningen som planlagt, programmet sagde en 10 km rolig tur og da jeg ikke helt vidste hvor langt jeg ville nå inden opsamling kunne jeg bare nyde turen.

Lidt ala Wings For Life hvor man bliver indhentet. Derfor tog jeg allerede efter 1,5 km en vej jeg aldrig havde prøvet at løbe på, og som jeg var usikker på om var blind. Lidt af et sats eftersom det var en vej som var een lang bakke op af selvfølgelig.

Men som de fleste gange når jeg løber på eventyr så dukker der noget nyt og spændende op for enden, og det var også tilfældet her.

En smal asfalt vej med marker på begge sider.

Ingen larm.

Bare en flot udsigt udover marker, og med en flot sø i horisonten.

Mmmm smukt!

Sikke en forkælelse for at gå på opdagelse.

Det hele blev hjulpet godt på vej af at solen kiggede igennem skyerne, og for en stund summede det hele af sommer.

For enden af vejen kom jeg til en vej jeg har løbet på før, og så var det ellers bare med at fortsætte derud af. Men jeg ved ikke om det kun er mig? Eller om det også sker for dig? Men når jeg løber på en vej jeg har løbet på kun et par gange, men den modsatte vej, så kan jeg komme helt i tvivl om jeg er på rette vej, og det hele kan føles som om man er på hel gal vej.

Ved 6 km kunne jeg godt mærke at jeg ikke helt havde fået afstemt min spisning, og jeg begyndte at lede febrilsk efter et sted jeg kunne klare det problem. Efter en halv kilometers penge fandt jeg endelig et sted, og kunne hurtigt klare det problem. Jo flere gange man ender i den situation, jo bedre bliver man 🙂

Herfra fortsatte min tur mod Galten, og ved Skovby som er nabo byen begyndte det at regne lidt. Fuck det tænkte jeg og fortsatte med at løbe. Men så tog regnen til og i løbet af 1 minut var jeg helt og aldeles gennemblødt.

Fucking lorte sommer! Jeg har været hjemme i knap 2 uger fra Kenya og det har regnet ALLE dage… WTF?

Nå men våd og gennemblødt nåede jeg trods alt destinationen med 16 km på Garmin Forerunner 735XT løbeuret. De var blevet løbet med et snit på 5:37 og havde budt på 127 højdemeter.

Med turen ramte jeg onsdag 58,6 km på ugen. Herfra er der kun et intervalpas og et par jogge pas inden søndagens test ved Aarhus Half.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.