Kort Aften Restitutions Tur

To run or not to run? En plat William Shakespeare reference, men ikke desto mindre var det dagens dilemma. Ikke fordi jeg ikke havde lyst, men jeg var også i tvivl om jeg skulle lunte en tur eller holde en hviledag. Men man må også bare mærke efter helt inde i sin mave hvad der betyder mest, og for mig er det Berlin Halvmarathon, selvom jeg gerne vil levere på søndag er det vigtigere for mig at få kilometerne i benene op til Berlin.

Efter at have gået og mærket efter hele dagen, kom den sidste motivation sidst på eftermiddagen da jeg endnu engang blev kontaktet af min arbejdsplads, hvilket stresser mig helt vildt da deres ageren er på så barnligt et niveau, at jeg skal kæmpe helt vanvittigt for ikke at falde ned på det niveau. Det er frustrerende at man ikke kan have en voksen kommunikation med dem.

Havde derfor brug for at få afløb for stress og aggressioner, og her kommer løb ind som det sted hvor jeg kan sænke mine stresshormoner. Turen blev løbet i pausen af X Factor, og det blev til en dejlig tur på øde veje, hvilket giver en helt anden ro når man bare har det hele for sig selv… Det nød jeg big time. Turen blev løbet i jogge tempo uden overhovedet at kigge på mit Garmin Forerunner 920XT luntede jeg mig bare igennem turen. Med dagens tur er løbekontoen i denne uge oppe på 50,6 km inden ugens sidste 2 dage.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.