Kort interval tur m/ mellemlange intervaller

Blev vækket i morges af fagforeningen med datoer, for hvornår min sag mod min arbejdsgiver kommer for tvistnævnet, det bliver dejligt at få sat punktum for sagen, som fagforeningen fortsat forventer at vi vinder. Efter at have snakket lidt frem og tilbage røg jeg ud, og klarede en gang morgentisser inden en tur på vægten, som er blevet min morgenrutine i dette kostforløb. Jeg syntes det er spændende at følge udviklingen dag for dag, uge for uge, og før og efter træning hvor jeg har observeret vægttab på op til 3 kg på lange ture i varmt vejr, det er voldsomt!

Fik lavet mig en gang morgenmad igen i dag spejlæg med grøntsager, slog mave og klarede toiletbesøg inden dagens løbetræning som bestod af 12 km intervaller. Løb i dag helt uden nogen retning eller plan for hvor jeg ville løbe, så jeg endte med at løbe langs Ringvejen mod Viby Torv, en fin rute som bare går ligeud og er perfekt til dage med intervaller.

Der var en grim side/modvind i dag, men heldigvis var jeg rimelig forskånet for den på halvdelen af ruten på grund af Gellerupparken blandt andet gav mig lå for vinden, det er vist det eneste positive der er og sige om Gellerupparken 😛

På programmet var der 8 x 600 m intervaller med 200 m imellem, og hver gang jeg skulle have 200 m pause tog jeg den tilbage af den vej jeg lige var kommet for at få Ringvejen til at være lidt længere, det betød samtidig at jeg kunne færdiggøre intervallerne på Ringvejen hvor der er god asfalt på cykelstien, og hvor man kan løbe hurtigt uden at være bange for at komme til skade.

Intervallerne løb jeg i mine midlertidige zoner som jeg har gjort 10 sekunder hurtigere, indtil jeg i næste uge starter på de nye zoner, men på trods af det hurtigere tempo var jeg ikke for alvor udfordret hverken på benene, vejrtrækningen eller tempoet. Jeg er begyndt at syntes at det er behageligt (nemt…) at løbe et pace omkring 4:30, det er en udvikling der er sket pludseligt over de sidste par måneder, og det føles helt vildt fedt at løbe i det tempo, og føle at man er i stand til at løbe mellemlangt i det tempo.

Der var en grim side/modvind i dag, men heldigvis var jeg rimelig forskånet for den på halvdelen af ruten på grund af Gellerupparken blandt andet gav mig lå for vinden, det er vist det eneste positive der er og sige om Gellerupparken 😛

Derfor endte jeg med at løbe 13,5 km i stedet for de planlagte 12 km, men jeg har bare virkelig gode ben disse dage, og det viser min pulsdata også.

Da jeg var færdig med intervallerne drejede jeg fra lige før Viby Torv og løb ud mod Grøfthøj, som vækkede en masse gode minder da det er området for min egen første bolig i Aarhus, en bolig jeg flyttede ind i sammen med kæresten i vores første fælles bolig. Det førte mig også forbi Jyllands-Posten’s fæstning, og i nærheden af Kurt Westergaard’s højtbeskyttede bolig, inden jeg løb ned af Skanderborgvej mod Viby Torv for at tage bussen hjem, igen i dag løb jeg lidt ekstra da jeg løb hele vejen til busstoppestedet, i stedet for at gå det sidste stykke. Derfor endte jeg med at løbe 13,5 km i stedet for de planlagte 12 km, men jeg har bare virkelig gode ben disse dage, og det viser min pulsdata også.

Dagens Intervaller (med splits):
8 x 600 m (4:35-4:15)
4:08
4:13
4:12
4:18
4:07
4:15
4:10
4:18
Samlet blev det til 13,5 km med en gennemsnits puls på 145, og et pace snit på 5:37 og 76 højdemeter.

Havde hele dagen siden min træning haft lyst til at løbe… Hvad fanden sker der? Jeg har lige løbet 13,5 km intervaller og jeg har lyst til at løbe igen, så havde siddet og kigget ugens program igennem, og tænkt at hvis jeg skulle mit første dobbelt pas så skulle det være i dag, fordi jeg har en nem dag imorgen og hviledag i overmorgen, så det var den perfekte dag at prøve det og finde ud af hvordan min krop reagerer på det. Og så blev beslutningen også hjulpet godt på vej af Stofa, da de havde valgt at jeg ikke skulle se tv ved at slukke for tv signalet hele landet over.

Samtidig var vejret blev godt henover dagen, og jeg havde gode ben som slet ikke var mærket af formiddagens løbetur, så tænkte at jeg ville prøve at løbe 3-5 km. Fokuserede på at løbe i mit jogge tempo med lav puls, så det blev en restitutions tur uden tempo.

Det blev til 5 km med et pace snit på 6:05.

Samlet har dagen budt på 18,5 km.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.