Lillebælt Halvmarathon (2017)

Indlægget er næsten lige så langt som et halvmarathon, så husk kaffe i koppen!

Skuffelsen over resultatet ved Berlin Halvmarathon nåede ikke at sidde i kroppen længe før jeg var tilmeldt et nyt halvmarathon, min coach havde allerede sagt at jeg skulle prøve igen ved Lillebælt Halvmarathon mens jeg var på vej hjem i bilen fra Berlin. Og hvis min coach siger hop, så spørger jeg hvor højt og derfor tøvede jeg ikke med at tilmelde mig.

Det har været rart ikke at have 2,5 måned til næste forsøg (Hamburg Halbmarathon) men at jeg allerede 1 måned efter havde Lillebælt planlagt, for det kan nemt blive en periode hvor usikkerheden begynder at vokse i én og man begynder at tvivle på sig selv. Men for mit vedkommende så tror jeg aldrig at jeg har trænet så hårdt som jeg har gjort de sidste to måneder og især perioden fra Berlin Halvmarathon og til i dag har været en kanon træningsperiode, og nok de 4 uger med flest km nogensinde. Det er noget der giver selvtillid.

Det lyder skørt men vi havde lavet en “kraftig” nedtrapning til løbet, så sidste uge løb jeg små 80 km og denne uge ville så ende omkring de 62 km samlet… Det lyder sindssygt at jeg kan løbe PR i en uge hvor jeg løber over 60 km, men det viser vel meget godt hvor langt jeg er nået indtil nu.

Havde derfor Fredag kun en kort joggetur på 4 km som jeg løb sammen med Otto på fodboldbanen fra morgenstunden inden morgenmad og derfra startede ellers bare the waiting game. En hel fredag hvor det eneste det handlede om var at få godt med væske med elektrolytter og ellers holde sig ude af solen, selvom det var sindssygt tillokkende at sidde og suge en masse D-Vitamin i sig. Men jeg vidste at det ville give bagslag hvis jeg gjorde det så uanset hvor tillokkende det var så holdt jeg mig til planen, og dermed til sofaen.

Lørdag morgen stod jeg op kl. 5:20 for at se Nike‘s Breaking 2 eller Sub 2 projekt, kært barn har mange navne. Normalt ville det være tæt på tidspunktet jeg ville stå på for at gøre mig klar til en normal løbsdag, men med løbsstart kl. 19:15 var forberedelsen til Lillebælt Halvmarathon alt andet end normal.

Bagerst: Marathon Pepe, Alien & Jeppe Christensen Midten: Omar Hassan Forrest: 2 kvinder vi hijackede til billedet

Efter at have set Nike‘s forsøg og spist morgenmad prøvede jeg at sove et par timer mere, men spændingen i min krop gjorde at jeg ikke kunne falde rigtigt i søvn, så jeg gik i stedet ned på sofaen hvor jeg lå og så lidt tv og dokumentarer fra FloTrack. Men jeg brugte en masse ressourcer på at tænke over en masse ting i forbindelse med forberedelsen og selve løbet herunder:

  • Tidspunkt for afgang for at undgå de frygtede traffik propper.
  • Pakning af alle ting jeg skulle bruge, herunder min egen væske som min pacer holdt.
  • Planlægning af hvornår måltiderne skulle indtages for ikke at give problemer.
  • Væskebalancen mens vi skulle vente på start i høj solskin.
  • Elevationsanalyse og planlægning af pace på en svær rute.

Mens dagen sneglede sig afsted for hold nu kæft hvor går en hel dag langsomt når man bare venter, så faldt flere og flere af brikkerne på plads og endelig sad Omar Hassan, Alien (Aka Mohammed Abdikarim), Juli og Jeppe Christensen og jeg i bilen med kurs mod Lillebælt Halvmarathon. Maliha skulle have været med som heppekor men meldte fra i sidste øjeblik, og da jeg havde et ekstra startnummer tilgængeligt så spurgte jeg Alien som hoppede ud i udfordringen med under 1 time til vi skulle mødes… Og med 16 km i benene fra dagen før.

Det samme var gældende for Jeppe som også hoppede ud i det med ca. 30 minutter til afgang fra Langenæs Bageriet havde han hverken et startnummer eller en plads i bilen, men pludselig gik det hele op og han var klar til at tage med godt tømmermænds ramt… Måske derfor den dårlige dømmekraft 😛

Turen til Middelfart gik rigtig fint bortset fra vi nær var endt i en lang kø og en farlig kø fordi den kom uventet og bilerne bagved var tæt på at brage sammen, så vi tog den næste afkørelse og fandt nemt en parkeringsplads med shuttlebusser til løbet, det kunne næsten ikke være nemmere, og da vi havde fået skiftet sko og pakket en taske vi skulle have med derhen hoppede vi på bussen.

Ved start og målområdet kunne man godt et øjeblik tro man var gået forkert og var kommet på en lille festival eller et stort kræmmermarked, det smagte sku en smule af det. Vejret var kanon og det var varmt så vi fandt os en base hvor vi kunne side og slappe af i skyggen inden vi skulle i gang med opvarmningen, og mens Omar, Mohammed og jeg stod og snakkede kom der pludselig en mørk mand og krammede mig bagfra, og jeg tænkte hvem fanden er det … Og så slog det mig er det Teklu Getu? Og han blev bare ved og ved at kramme mig og da han endelig slap kunne jeg til min store glæde se det var Teklu. Han går efter sejren til Copenhagen Marathon og skulle bruge Lillebælt Halvmarathon som test hertil.

Tiden på pladsen gik også langsomt da vi var endt der 2,5 time før start for at undgå trafikproblemer men med 45 minutter til start kunne vi endelig så småt starte med opvarmning, toiletbesøg og hvad der ellers skal ordnes inden et løb, for mit vedkommende blev toiletbesøget klaret dybt inde i skoven under opvarmningen da køen til toiletterne var ca. 100 meter lange og det stress gad jeg ikke stå i.

Med 10 minutter til start løb jeg 5-6 x ca. 100 meter flowløb sammen med eliten på de første par hundrede meter af ruten, her lå jeg og løb pace 4:00-4:20 og følte mig stærkt løbende, og jeg løb modsat Louise Langelund Batting og hendes blik da jeg passerede hende gav mig endnu mere tro på hvor stærkt løbende jeg var, og ja hun har sikkert bare kigget og syntes min SØAM singlet var gyselig… Men hey jeg tager hvad jeg kan få af medvind 🙂

Med 2 minutter til start fik jeg de sidste dråber ud af lille Allan og Omar, Alien og jeg stilte os klar til at komme i gang for at følges ad sammen, og da starten endelig gik kom vi sindssygt langsomt afsted på trods af vi stod ved 1:35-1:30 startgruppen og dermed 5 meter fra de allerforreste, og den langsomme start stressede mig en smule for jeg ville ikke miste 30-40 sekunder på første kilometer på grund af det, så jeg satte efter 100 meter fart på for at komme op i det ønskede pace.

Omar havde på forhånd spurgt hvad pace vi gik efter og jeg sagde at vi gik efter at løbe under 1.38:34 og dermed ny PR og at det var 4:40, men min plan indeni var hele tiden at løbe 4:35-4:30 hvis benene var til det, og hvis ruten overhovedet gjorde det muligt. Så Omar prøvede at passe på mig i starten med mit udgangstempo men jeg følte mig sindssygt stærk, og jeg havde samme følelse da vi ramte toppen af broen og dermed en stor del af rutens højdemeter, og jeg lå og løb pace 4:30-4:40 og følte jeg kunne løbe det her tempo hele dagen.

På broen sagde jeg til Omar at jeg var stærkt løbende og at vi skulle gå efter 4:35 og hvis vi stadig havde kontakt ved 15 km med 1:35 ballonerne jagte dem for vi lå kun 70-100 meter fra dem, og et par kilometer fra broen ved 7-7.5 km drak jeg første gang et par tårer af min egen væske bestående af en knivspids energi og elektrolytter.

Herefter kom vi ind igennem en masse villaveje med en masse tilskuere på vejene i Fredericia, og der var en masse børn som stod med hænderne ude til lowfive’s og jeg havde massere overskud så flere af børnene fik et klap i hænderne mens jeg løb forbi, jeg fandt generelt stor ro i bare at følge Omar’s skridt for vi løber med samme rytme og derfor er det nemt bare at gøre det samme.

Vi rundede de første 10 km i 45:17 blot 19 sekunder fra min 10 km PR stadig med overskud og hovedet fyldt med positive tanker, og derfra begyndt opstigningen til broens midte stille og roligt med først 1,5 km på vejene omkring motorvejen inden vi ramte motorvejen og ellers begyndte den lange vej op, heldigvis følte jeg mig godt tilpas for ellers ville det være et sted man nemt kunne gå helt ned med synet af den stejle bro som bare fortsætter og fortsætter.

Vi havde lagt en strategi om at vi når vi besteg broen lige løb 5-10 sekunder langsommere og så måtte vi hente det andre steder på ruten, og da vi ramte toppen af broen sagde jeg til Omar at jeg ville satse så vi skulle prøve at komme tættere på 1:35 ballonerne som nu var løbet lidt fra os op af broen. Men fra 15. -17. Km var der en del løb op af bakke og det tog lige broden af 1.35 indhentningen, men jeg kunne dog se på mit Garmin Forerunner 735XT at afstanden til min gamle PR steg og steg og det motiverede mig til at æde videre af mig selv.

Ved 19 km var der det sidste væske depot og blot 2 km fra de forrige og Omar spørger om jeg vil have vand, og jeg siger nej tak og har kun drukket ved 7 og 15 km, men så løber der en løber til venstre for mig skulder ved skulder som siger “jeg skal have vand” så løber han lige ind foran mig så jeg må springe et skridt over, og så skubber han til Omar for at tage en kop vand. Jeg bliver så rasende over at han er ved at rive os begge to i asfalten med hans hjerneblødning at jeg kalder ham en idiot, hvilket resulterer i at han kaster sit vand på mig og vi sviner hinanden til de næste 50-100 meter. Tror seriøst at hans puls var så høj at der ikke kom blod til hans hjerne for at lave sådan en når vi ikke var flere på vejen der end tilfældet var. Men jeg gad ikke stå og bokse med ham når jeg kom i mål så jeg stak ham en highfive og sagde “gode venner” og vi fortsatte som om intet var hændt.

De sidste halvanden kilometer presser vi på, Omar bliver ved med at sige løbet er forbi og jeg bare skal løbe til og jeg prøver og jeg prøver men jeg kommer aldrig ned i det pace jeg gerne ville, og det er først de sidste 200 meter at jeg kommer et godt stykke under pace 4 med 3:36 i mål, det blev heller ikke nemmere af at der var et stop ‘n’ go sving lige før mål. Og jeg havde løbet de sidste 4 km med en stor vabel på siden af min venstre fod, men det lykkedes mig at lukke smerten ude mens jeg løb det sidste.

Marathon Pepe & PR Alien

I mål skulle jeg lige finde mine lunger igen, men det var ærligt kun de sidste 2,3 400 meter der havde taget luften fra mig, og benene føltes overraskende gode i mål også. Sluttiden blev 1.36:31 og en forbedring på 2 minutter og 3 sekunder så nu er der bare tilbage at gøre sådan:

1.38:34

1.36:31

Og generelt er jeg super godt tilfreds med tiden, og løber 2 x 10 km indenfor 20 sekunder af min 10 km PR tid på en MEGET svær rute som bestemt ikke var hurtig, og Thijs Nijhuis svarede én på Instagram hvad han regnede med at broen kostede og han svarede 90-120 sekunder… De havde da lunet på tiden 😛

https://www.instagram.com/p/BTrEaltB-ai/?taken-by=thijs_nijhuis

Bagefter gik vi over hvor vi havde stået inden løbet og det sted som havde været vores base, og så sagde jeg til Omar jeg lige ville jogge af mens jeg var varm men at jeg nok kun kunne 500-800 meter med den vabel og så sagde han at jeg skulle løbe afrikanerstyle, og da der nu var græs så tog jeg udfordringen op og joggede af med bare tæer… Når folk kiggede lidt for længe på mine blege tæer så bildte jeg dem ind at nogle havde stjålet mine sko efter 18 km… 😛

Da jeg var færdig med afjog gik vi mod bussen for at komme tilbage til parkeringspladsen, og der holdt 2 busser men ingen af dem kørte og der skete absolut ingenting. Vi stod og ventede i over 25 minutter uden der kom busser før vi begyndte at gå de 2,5 km tilbage til bilen. Total amatøragtigt af arrangørerne bag Lillebælt Halvmarathon at man ikke har gang i shuttlebusserne, og jeg ved godt der var mange biler men dem må man altså holde væk fra sådanne områder så busserne kan køre til/fra opsamlingsstederne uden traffik… Det hedder planlægning! Og synd det er det sidstehåndsindtryk man får med hjem, sammen med 1 times kø på motorvejen som man dog havde regnet med.

I stedet for at holde i kø nappede vi mad på Burger King før vi kørte hjem til Aarhus, her ramte jeg min seng kl. 2…. :O

Splits

Herunder ses de forskellelige splits fra Runalyze.

Og som det ses herunder så blev løbet gennemført i en kraftig negativ split 😛 Hele 1 sekund….

Afsluttende bemærkning

Alien kunne for 1 år siden løbe ca. 1 km før han skulle kaste op, og igår uden den rette forberedelse men dog med et par motiverende ord fra undertegnede så løb han 1.35:xx! Kæmpe stort tillykke ven med en vanvittig PR på 17-20 minutter… Crazy shit! Også til Jeppe Christensen aka Svend Åge og Paparazzi Christensen med hans PR med 3 sekunder på trods af at han skulle snakke i telefon og filme udover broen undervejs, det er overskud 🙂

Og en kæmpe tak til Omar for at pace for mig ☺️

Og nu vil jeg nyde resten af søndagen på sofaen inden jeg imorgen fortsætter det hårde “arbejde” frem mod de næste løb og mål, og kan resten af dagen glæde mig over at de mange langture har båret frugt, at jeg har en super coach og er enormt priviligeret ved de oplevelser jeg får med Mos Friends og de løbebekendtskaber jeg har fået.

Bum Bum… God søndag, og tillykke til alle der løb et godt løb i går til Lillebælt 🙂

Links og billeder

Viborg Folkeblad: Sneg mig med på billeder

(Foto: Lillebælt Halvmarathon)
(Foto: Lillebælt Halvmarathon)
(Foto: Lillebælt Halvmarathon)
(Foto: Lillebælt Halvmarathon)
(Foto: Lillebælt Halvmarathon)

Billeder bliver opdateret når/hvis jeg støder på flere, tag mig endelig hvis du falder over nogle.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.