Løbeseminar og næsten 100 km de sidste 7 dage…

I søndags var vi i Mo’s Friends blevet inviteret til at komme til Syddansk Universitet (SDU) i Odense for at holde foredrag ved løbeseminaret afholdt af DGI og DAF. Det var noget vi glædede os enormt meget til vi nyder virkelig at komme rundt og fortælle om vores lille familie.

Jeg havde allerede rykket lidt rundt på ugens langtur så den ikke lå søndag, for jeg kunne godt se at det ville blive svært at løbe 24 km, køre 2 x 150 km, holde foredrag og se foredrag på ´en og samme dag. Men i stedet havde jeg gemt en 16 km intervaltur til søndagen, og jeg havde heldigvis fået overtalt de 4 andre til at vi skulle tage afsted helt umenneskeligt tidligt så jeg kunne løbe træningen.

Jeg stod op kl. 5:30 på en søndag, WTF! Og samlede de andre op inden kursen blev sat mod Odense, og som altid var stemningen i top i bilen og de sidste forberedelser i forhold til oplægget blev afstemt.

Da vi kom til Odense startede jeg straks træningen, men klokken var allerede blev knap 8:30 og vi skulle være der 9:50 og have et bad inden, så jeg vidste godt at jeg skulle sætte ny PR på alle distancer op til 16 km for at det kunne lykkedes mig, så jeg måtte i stedet fokusere på at nå så meget af træningen som muligt, og at jeg ville gennemføre intervaldelen.

Træningen foregik på Danmarks måske bedste løbebane på SDU, en løbebane som har bakker, pacelys hele vejen rundt om banen, crossgrav og mange andre fede detaljer. Benene havde det super godt så jeg startede bare med at klø på i starten i et tempo tættere på marathon pace end roligt tempo, men tempoet føltes behagelig så jeg måtte lige justere lidt.

Efter de 3 km opvarmning startede intervallerne som var en pyramide bestående af MT – AT – IT – AT – MT, og på trods af en voldsom modvind som jeg ikke syntes blev til medvind på den anden side så lykkedes det at klare tempodelen af træningen, herefter løb jeg direkte til bilen og hentede håndklæde og skifte tøj.

Lettere stresset og lidt rundtosset efter at have løbet 30!!!! omgange på løbebanen, hold kæft hvor er det kedeligt, men det beviser vel bare at man vil det når man står op kl. 5:30 og løber 30 runder på en løbebane.

De andre havde kun løbet et par kilometer på løbebanen men til gengæld havde de løbet rundt på universitets området, og de havde een opgave, at finde ud af hvor det foregik og holde styr på tiden. Så vi var færdige efter bad kl. 9:45 og havde 5 minutter til at gå rundt om bygningen og så var vi der…. Eller retter vi endte med at løbe i 1 kilometer i pace alt for hurtig for at nå det til tiden, for slap af hvor er der langt fra indgangen og til lokalet hvor det foregik.

Løbeseminar (DGI & DAF)

Det første foredrag var et spændende foredrag af ultraløberen Simon Grimstrup som er på landsholdet, det er nogle vanvittige resultater han har opnået i ultraløb – Kæmpe respekt!

MEN…. min tanke var at dagens længste foredrag som det allerførste måske ikke skal være et foredrag om en mands vilde resultater og oplevelser på distancer op til flere hundrede kilometer i bjerge og jungler. Det er en lidt voldsom start, og med tanke om at vi kun havde fået 20 minutter tænker jeg at der kunne være prioriteret en smule anderledes… I min optik i hvert fald.

Men super foredrag!

Herefter var der en kort pause hvor vi havde tilmeldt os et foredrag af Max Broderskov som har Runivation, et foredrag omkring træning under navnet “Bliv en bedre løber” og hvem vil ikke det?

Endnu et super foredrag!

Efter en frokost pause var det tid til at være del af arrangementet skulle på, vi var 3 forskellelige fællesskaber som hver havde 20 minutter, og vi var på i midten efter SGI Løb. I løbet af dagen havde vi kunne opleve hvor engageret og medlevende publikum havde været, så personligt glædede jeg mig helt vildt til at komme på, men jeg har absolut heller ingen nervøsitet i forhold til at stille mig op foran folk, snarere tværtimod!

Jeg syntes vi lykkedes med at komme med et rigtig godt foredrag, og jeg havde oplevelsen af at vores indspark havde gjort mest indtryk på folk, desværre nåede vi ikke alt hvad vi havde lyst til at komme ud med, og det er nok fordi vi brænder så meget for det og har så mange gode historier som relaterer til vores lille Mo’s Friends familie.

Sidste foredrag i vores serie var Sick Project som er et spændende alsidigt trænings fællesskab som udnytter by, og hvad der ellers byder sig. Sejt projekt og fed person i front, Tor!

Efter foredraget deltog vi i en debat session hvor folk havde mulighed for at spørge yderligere ind, og hvor vi kunne bidrage til klubudviklingen.

Herefter tog vi en kop kaffe og et stykke kage inden vi satte turen hjem til Aarhus, i bilen havde vi fest med Dhaanto dans og rundede en super fed dag af.

Mere Mo’s Friends

I bilen hjem fra Odense fik jeg charmeret mig ind hos Esben så jeg kunne løbe min mandags træning sammen med Mo’s Friends, for det er sku lidt ærgerligt at køre ind til Aarhus hvis man ikke løber sammen.

Udfordringen var at jeg skulle løbe 15 km hvor de 5 km fra 5-10 km skulle foregå i marathon tempo så det krævede at vi løb i samme område der. Så Esben besluttede at vi skulle løbe den del i botanisk have på COP RUN ruten… Og den er hård!

Jeg startede træningen ud med at lede os rundt de første 5 km hvor vi blandt andet kom ind og løbe på vester kirkegård (tror jeg den hedder), og igen igen var det med stort overskud at jeg løb afsted.

Da vi kom tilbage til botanisk have og kom i gang med de 5 km i marathon tempo så var det til at starte med fortsat med stort overskud, men på de sidste 2 omgang led jeg lidt mere på de 2 grimme bakker på ruten, men så snart der var flad vej var der ingen problemer.

Da jeg var færdig med dem løb Jonas og jeg en omvej så jeg kunne ramme de planlagte 15 km.

Gårsdagens træning (med splits):
5 km RT (5:45-5:25)
6:09
5:29
5:22
5:59
5:37

5 km MT (5:05-4:45)
5:05
5:00
4:59
5:01
4:52

5 km RT (5:45-5:25)
5:28
5:38
5:30
5:28
5:27

Når jeg siger der var mange højdemeter så mener jeg det, 174 af slagsen blev det til….

Rolig tur

I dag har jeg ligesom i går kravlet rundt på knæene hele dagen, slæbt og hængt radiatorer op, så jeg var ærligt helt smadret da jeg kom hjem, men løbeturen skulle klares.

SÅ jeg smed sidste afsnit FrontRunner i ørerne og begyndt at løbe afsted, det var pisse hamrende koldt og blæste af helvedes til, men det var fedt at komme afsted alligevel.

Det mest spændende ved dagens tur var at jeg skulle pisse hele tiden, alt hvad jeg har drukket den sidste uge skulle ud på lige nøjagtig denne tur :O

Og så kom jeg op på 27 km for ugen, og det der overraskede mig mest var at jeg har løbet 91 km de sidste 7 dage i følge TrainingPeaks…. Skræmmende når jeg tænker på hvor meget overskud jeg har haft på de fleste ture….

Formen er god 🙂

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.