Mo Lang Tur

Til dem som har fulgt med på bloggen fra starten så skylder jeg en opdatering på situationen med min arbejdsplads, og til dem som ikke aner hvad jeg snakker om så har min arbejdsplads snydt mig for løn igennem hele 2015.

I går var jeg i arbejdsretten i København hvor sagen endelig var nået til efter små 10 måneders ventetid, og heldigvis var det en tur som var 62000 gange bedre på vej hjem plus feriepenge og pension. Det var dejligt at få sat et punktum på den sag efter så lang ventetid, dog er der én sag mere som venter på at komme igennem systemet, denne gang for manglende lønudbetaling for de seneste 3 måneder.

Men det skal jo handle om løb, og den afgørelse sikrer i hvert fald økonomien i forhold til det forestående Amsterdam Half Marathon om 3 uger, hvor jeg er tilmeldt og hvor jeg vil forsøge om jeg kan forbedre det seneste resultat fra CPH Half.

Lang tur i Botanisk Have med Mo’s Friends

Da jeg kiggede på træningsplanen fra min coach for de resterende dage i denne uge, så var der to løbetræninger tilbage én progressiv tur på 16 km og en rolig lang tur på 20 km. Og med tanke på at i går var en meeeeeget lang dag som startede kl. 5:00 og sluttede kl. 20, da jeg kom hjem igen efter en opslidende dag med forhør og spænding, så besluttede jeg mig for at løbe langturen i dag, og løbe de progressive 16 km på søndag. Og til den tur har jeg aftalt at løbe de 6-8 km af dem sammen med mine løbebuddies Sanjin og Jonas, det er altid rart med selskab. Valget blev mest af alt truffet fordi jeg godt kunne frygte at den lange tur i går, og sidste weekends strabasser både med transporten men også løbet kunne give en reaktion i kroppen.

Jeg fik gået tur med Otto og kørt ham godt træt med søgeøvelser og træning inden jeg tog hjemmefra, så han ikke ville have energi til at splitte hele boligen ad. Herefter gik jeg stille og roligt mod bussen så jeg kunne komme ind til Mo’s Friends træningen sammen med gutterne, hvor vi sidste fredag jeg deltog løb 15 km med Dan Olesen som træner.

Derfor valgte jeg at stå af bussen 4-5 km fra klubhuset i Hjortensgade så jeg ville ramme de 20 km når vi var færdige med træningen, men i dag havde Esben valgt at der skulle løbes 2 x 1 km interval efterfulgt af bakkesprinter, det passede ikke så godt med mit program så jeg valgte efter opvarmningen at løbe på den samme rute, men blot i roligt tempo for mit vedkommende, det samme gjorde jeg mens de andre løb bakkesprint.

Det kom til at betyde at jeg endte med at løbe Cop Run ruten på 1 km 12-13 gange, og til dem som har løbet den i Aarhus ved at den er ret kuperet med 2 bakker hvor man nærmest står stille, det vidste jeg naturligvis godt inden men jeg valgte alligevel at løbe på ruten for at være sammen med de andre Mo’s selvom jeg løb mit eget program. På de 4-5 runder havde jeg selskab af Omar Hassan, det gik noget langsomt for ham at løbe med mig, men jeg nød nu alligevel selskabet.

Da jeg havde 17 km på uret passede det med at de andre var færdige med bakkersprinter og core træning, så jeg mødtes op med dem igen og løb med på de sidste 3 km afjog tilbage til klubhuset. Mine ben var helt ristede, langt mere smadrede end efter CPH Half men det er der ikke noget at sige til med 230 højdemeter på turen, og når man tænker på hvor hårde bakkerne var.

Alt i alt en fin træning som blev gennemført med en gennemsnits pace på 5:35, og som sagt med 230 højdemeter fordelt på de 20,4 km.

Dagens beklædning i den kølige efterårs sol:
Mo’s Friends t-shirt
Skins langærmet baselayer
RaceReady løbeshorts
Darn Tough løbestrømper
Adidas Supernova Glide 8 Boost
Garmin Forerunner 920XT

Dagens løbetræning (med splits):
20 km RT (5:45-5:25)
5:24
5:18
5:13
5:21
5:29

5:56
5:45
5:33
5:37
5:37

5:35
5:36
5:42
5:42
5:47

5:35
5:37
6:02
5:21
5:36
5:11

P.s. hvor får jeg Biosym Magnesium billigst?

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.