Mo’s Bakke Intervaller

I går var jeg samlet med mine venner fra Mo’s Friends til en omgang mandags træning, det var første gang det var lykkedes mig at få passet det ind at jeg kunne deltage, men det vil helt sikkert være en tilbagevendende begivenhed for mig. Har tidligere nævnt hvor glad jeg er for at løbe med i RUNAAR og Mo’s Friends, fordi begge løbefællesskaber har givet mig en masse gode oplevelser og venskaber, men når det er sagt så fylder Mo’s Friends ekstra meget i mit hjerte.

Det gør det fordi:
– Det har åbnet mange døre for mig indenfor løb.
– At jeg har fået nogle sindssygt gode venskaber.
– Jeg kommer i så sindssygt godt humør af at være sammen med dem.
– Jeg giver mig 10% ekstra i øvelserne.

Projektet rammer derudover en særlig interesse i mig sådan rent jobmæssigt, da jeg rent jobmæssigt har en enorm interesse for socialt arbejde kombineret med sport, noget jeg tidligere har arbejdet med ved Aarhus Kommune.
I den forbindelse er jeg fortsat jobsøgende, og du skal være velkommen til at forbinde med mig på LinkedIn.

Nå men tilbage til løbetræningen i går så mødtes vi ved klubhuset i Hjortensgade 23 som blandt andet rummer Ungdomskulturhuset (UKH) og Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK), sidstnævnte står om mandagen for madmekka i caféen hvor man møder op, handler ind og laver mad sammen som man efterfølgende spiser sammen, endnu et fantastisk projekt under samme tag med fokus på integration. (Organisationer bag projekterne: Integrationsnet og Dansk Flygtningehjælp)

Opfordring: Mød op til Mo’s Friends løbetræning hvis du har lyst og mod på at løbe, ellers mød op til madmekka du vil ikke fortryde!

Vi startede træningen foran klubhuset med at hilse på alle og løssluppen snak i den sene eftermiddagssol, og da alle var kommet til træningen begyndte vi stille og roligt at løbe afsted, Mo’s Father aka Esben Hornum havde netop offentliggjort dagens program som bestod i løbetur i roligt tempo til Riis Skov, hvor der så ville være 8 bakkeintervaller med 2 minutters pause imellem efterfulgt turen tilbage.

For mit eget vedkommende var det første løbetur siden torsdagens DHL Stafet, da jeg siden turen har været sygdomsramt med snot i hele hovedet og generelt ubehag, så jeg var lidt usikker på hvordan kroppen ville reagere på turen men heldigvis var det i mit gamle hood, så hvis det gik helt galt kendte jeg gåturen tilbage til bilen 😛

Men benene var overraskende friske fra start hvor jeg løb med stort overskud, og generelt helt ubesværet på trods af at roligt tempo i Mo’s Friends nemt rammer mit marathon tempo, men når det ikke giver problemer at løbe i det så er det fedt, og ellers så giver man slip og holder sit pace og så bliver man samlet op ved næste lyskryds o.lign. så det er ikke fordi man bliver efterladt. På turen derud var der ligeså god stemning som inden træningen, og kilometerne røg bare ind på løbekontoen én efter én indtil vi ramte intervalbakken, som bestod af en stejl græsbakke på omkring 100-110 m med konstant stigning.

Mo Abdi og jeg har et lille spil kørende efter DHL Stafetten i fredags, han var på Mo’s Friends Superstars og jeg var på Mo’s Friends Talents til DHL Stafetten, deres hold kom på 3. pladsen og vi kom på 169. pladsen, men jeg har drillet ham med at jeg har løbet ham af Superstars holdet da jeg løb 2 sekunder hurtigere end ham, og den 5. hurtigste tid til DHL Stafetten af alle Mo’s. Så jeg psykede ham lidt med at han jo skulle prøve at slå mig til træningen, så træneren kunne se at han skulle blive på superstars holdet 😛

Det var kærligt ment og gjorde at både han og jeg gav os 100% på intervallerne, og på de 8 bakkeintervaller havde vi nogle drabelige dueller, på den ene interval lå jeg 10-15 cm foran ham da jeg kunne mærke hans skulder mod min skulder, og hvor vi derfra begge trykkede den maks af for at slå den anden, en kamp som jeg vandt med 1 meters penge. Og samlet vandt jeg 7-1 mod Mo på dagen, men jeg er sikker på at han nok skal give mig kamp til stregen igen, og glæder mig til at vi kan presse hinanden til endnu flere træninger, for sandheden er at vores niveau er meget tæt på hinanden i øjeblikket.

Efter intervallerne var kommet i hus og vi havde ligget lidt i fosterstilling og grædt, så satte vi kurs hjem mod klubhuset mens Anne (Esben’s kæreste) filmede turen tilbage, en film som skal benyttes til en stor flygtningekongres senere på ugen hvor Mo’s Friends er repræsenteret, og jeg skal ærligt indrømme at benene var helt og aldeles færdige efter intervallerne, men jeg havde også givet mig fuldt ud, hvilket er noget af det der sker når jeg løber med de andre Mo’s og det er også derfor jeg fremover vil løbe med dem om mandagen, for udover hvor meget det giver mig at løbe med dem på det personlige plan, så bliver jeg en bedre løber af at løbe med dem.

Da vi havde kæmpet os tilbage til klubhuset var der highfives til alle efterfulgt af lidt mere filmarbejde til kongresen senere på ugen, og for mit eget vedkommende var det afslutningen på en fed træning da jeg desværre ikke kunne deltage i madmekka, men har allerede aftalt med kæresten at vi på mandag deltager i begge dele, så tager jeg løbeholdet mens hun tager madholdet 🙂

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.