Mo’s Fødselsdags Friends

Hvor er det dog fedt at sidde og se tilbage på en fantastisk fødselsdag, på trods af at kæresten ikke var hjemme da hun var inviteret til bøsse bryllup hos en studiekammerat, så vi nåede at nyde en hurtig gang brunch inden hun tog afsted. Så min datter og jeg havde takket ja tak til at komme til fødselsdag hos Mo’s Father aka Esben Hornum, som ligesom jeg også har fødselsdag i dag, og på den måde kunne jeg selv slippe for at bage boller og købe kakao, og bare crashe hans fødselsdagsfest 😛

Havde Otto med i bilen, og tanken var at det blev et hurtigt visit da han ikke er fuldt alene hjemme trænet, men vi ville super gerne komme og sige tillykke, og være sammen med de andre løbere i Mo’s Friends. Min datter er fuldstændig vild med at være sammen med de her gutter, det er bare så fedt 🙂 Da vi kom var Otto heldigvis meget velkommen, så vi kunne i den grad være en del af festen, og han blev selvfølgelig hurtigt festens midtpunkt.

Esben og Omar havde fra morgenstunden løbet 27 km i pace 4:15, jeg ville egentligt gerne have været med dem hvis distancen havde været lidt kortere og pacen lidt mere menneskelig, men måtte takke pænt nej tak og klare en tur selv senere, og mens de klarede badet efter træningen begyndte folk at komme dumpende til fødselsdagen.

Der var snak og god stemning i alle hjørner og kroge, og det der kendetegner de her løbere fra Mo’s Friends er at de er så søde, og det var de øvrige gæster Esben havde inviteret også, så det var i den grad en fornøjelse. Og pludselig gik der fællessang i den, og der var dans og sang fra alle verdenshjørner, hvor vi var forbi musik fra Somalia og Lars Lilholt….

Skylder vist drengene en undskyldning for at dele denne video med jer 😛

Fødselsdags løbetur

Efter vi kom hjem fik vi en hurtig omgang sen frokost, og smed os på sofaen og slappede af, for mit vedkommende indtil der kom FC Barcelona på tvet, den ville jeg gerne se inden jeg skulle ud på løbeturen. Programmet sagde 15 km i roligt tempo men min læg er stadig ikke helt i orden, så løber stadig på dagsformen og efter vi var kommet hjem havde den fået en omgang Ipren Gel, og en gang selvmassage med Ball Of Pain.

Løb hjemmefra af den sædvanelige 10 km rute bare modsat af hvad jeg plejer, men da jeg nåede 1 km ned af ruten skulle jeg satme på wc, så vendte om og løb hjem på wc inden jeg igen løb afsted på ruten, kunne være min læg allerede fra start i dag, men til gengæld føltes smerten en smule mildere i dag, så alt i alt en lille forbedring.

Undervejs på ruten nød jeg det smukke dyreliv der er på ruten, og det blev til både små frøer og firben som jeg fik øje på, undervejs på de gennemførte 11,2 km, jeg kunne godt have presset den op på 15 km i dag, men lige nu handler det bare om at komme mig over den åndssvage læg.

De 11,2 km blev løbet med et snit på 5:39, og bød på 91 højdemeter, og bringer uge totalen op på utilfredsstillende 43,5 km.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.