Når 1 + 1 = 3

Mandag er Mo’s Friends dag, det har de fleste som følger regelmæssigt med på bloggen nok opdaget. Og denne mandag var ikke anderledes.

Men optakten til træningen var til gengæld anderledes, og i den forbindelse et det på tide at komme med lidt breaking news.

Omkring den 9 Januar kommer der en lille ny hurtigløber til verden, eller til at starte med løber den lille nok ikke ret meget det kommer først senere hen 😛

I forbindelse med den forestående familieforøgelse er jeg desværre nødsaget til at sælge min Compex SP 8.0, må desværre erkende at mange timer i løbeskoene, arbejde og spædbarn ikke kommer til at hænge sammen. Men det er en topfed maskine som virker! Læs mere her og kom i stødet!

Min optakt til løbeturen startede på jordemodercenteret i Skejby, hvor der skulle snakkes en masse om tilbudene og et lille statustjek af graviditeten. Snakkedelen kunne jeg godt have været foruden, for det var bare repetation af det som de sagde for 16 og 12 år siden. Men hjertelyd, ultralyd osv er mega fedt 🙂

Det tog det meste af formiddagen, og så kunne jeg lige nå hjem og tage et bad og lidt pænere tøj på inden jeg skulle til samtale omkring et muligt job. Jeg kan ikke fortælle så meget mere om det, og det er blot en af flere potientielle fremtidige job. Men er optimistisk om at der indenfor de næste måneder er kontrakt på et spændende job.

Efter mødet nåede jeg lige hjem og vende inden jeg så småt skulle i løbetøjet. Normalt tager jeg bussen mod Aarhus, men kærestens fridag var på grund af jordemoder besøget rykket fra tirsdag til mandag. Så i stedet for at skulle sidde i en bus og betale kassen for det, så kunne jeg få et lift mod byen.

Jeg stod af det samme sted som jeg plejer på hjørnet af Viborgvej/Ringvejen, men da det tog lidt kortere tid at køre turen når det er i bil så var jeg i god tid.

Hvad skal man dog bruge den ekstra tid til?

I mit tilfælde var der kun et svar og det var at løbe!

Træningen sagde 15 km i alt med en blok på 5 km i marathon tempo, men da træningerne med Mo’s Friends som regel er lidt sværere for mig at passe træningen ind i, så besluttede jeg mig for at løbe marathon tempo delen som noget af det første i stedet for en blok i midten.

Jeg løb af Ringvejen mod Randersvej den samme rute jeg løb forrige mandag til selv samme Mo’s Friends træning, derfor kendte jeg alt til distance og forventet tidsforbrug.

Da jeg nåede frem til Randersvej og dermed havde små 3 kilometer til Ungdomskulturhuset var klokken kun lige knap 16.30, derfor besluttede jeg mig for at forsætte det sidste stykke af Ringvejen og tage den lidt længere rute.

Jeg var godt i gang med marathon tempo delen og da jeg kom frem til Mo’s Friends træningen havde jeg knap 8 kilometer på Garmin uret.

De første 8 kilometer var blevet løbet med et super godt flow med følgende splits:
5:13
4:58
4:55
4:46
4:41
4:41
4:42
4:48

Herefter ventede vi på at alle ankom til træningen, og da vi var fuldtallig dannede vi den fantastiske lovecircle som danner rammen om træningerne.

Herefter ledte jeg an op til Riis Skov igennem lidt anderledes steder blandt andet igennem parken til kirkegården, og op af nogle lidt mindre kendte bakker. God højdemeter og nogle anderledes oplevelser.

I Riis Skov løb de andre 5-6 x 500 meters intervaller, Mads og jeg valgte i stedet at løbe en omgang i skoven inklusiv en tur op af djævlebakken. Herefter sluttede vi os til de andre som var ved at være færdige, så vi kunne hygge os med dem der var færdige eller holdt pause.

Herefter løb vi sammen over til fitness udstyret hvor de andre lavede core træning, jeg selv splittede for at gøre træningen færdig. Undervejs havde der været mange “vente pauser” og jeg var ved at blive småkold selvom solen for en gangs skyld kiggede frem.

Jeg løb igennem store dele af det centrale Aarhus med retning mod bussen, og da jeg nåede frem til busstoppestedet tæt ved Mølleparken havde jeg 19 km på Garmin uret, og som en lille bonus kom bussen i selv samme sekund jeg stoppede uret.

Win win ovenpå en super god træning, hvor der havde været godt med fart på undervejs!

De resterende splits:
6:08
5:38
5:36
5:39
6:02
5:16
6:35
5:35
5:06
5:10
5:16

Træningen i tal:

Distance

19 km

Pace

5:18/km

Varighed

1t 40m 45s

Højdemeter

164,5 hm

Kilde: Garmin Connect.

Smuk tur i modvind

Dagens træning var en af de nemmere af slagsen, nemlig 10 km i roligt tempo.

Derfor havde jeg besluttet mig for at prøve en ny rute af som gerne skulle passe nogenlunde med distancen. En rute jeg har løbet store dele af hver for sig, men som jeg ikke har haft sat sammen før, og med nogle stykker hvor jeg var ret usikker på vejen.

Løb roligt hjemmefra mod Borum langs landevejen, et stykke jeg har løbet 1000 gange før, og et stykke som ikke er super fedt bortset fra at der er super god cykelsti/gangsti at løbe på.

Kort inde i Borum skulle jeg dreje fra, Borum til gengæld er super charmerende. Her gik ruten mod Lading, og kort efter jeg var drejet fra kom jeg til et Y-kryds hvor jeg skulle vælge mellem venstre og højre… Hmmm højre var tættest på hjem og venstre tja modsat.

Så jeg valgte højre og kort efter kom jeg forbi et stykke historie i form af fortidsmindet Borum Eshøj. Personligt har jeg aldrig hørt om det, men det er bestemt noget jeg skal læse lidt op på, og på en solskinsdag kigge lidt nærmere på.

Her er lidt om historien:

Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.Kr., og fra dens tre egekistegrave stammer nogle af verdens fineste fund fra bronzealderen. Den oprindeligt ca. 38 x 9 m store gravhøj ligger næsten 100 m over havet nordvest for Århus, og har en både klassisk og tragisk – men også spændende – fundhistorie, som siden 1988 er suppleret med nye udgravninger og rekonstruktioner.
Læs mere her.

Kort efter kom jeg til det sted som de foregående to gange har givet vrøvl med maven, stedet som på begge af mine Galten ture har ført mig en tur i skoven. Men i dag var det anderledes, og dermed kunne jeg bryde og dårlig stime og løbe ugeneret…

… I hvert fald indtil jeg nåede Lading, her løb jeg på fortovet da en bil med en bilist som var i gang med at snakke i telefon var halvvejs inde på cykelstien med kurs mod fortorvet. Lidt råben og hovedrøsten af ham gav lidt trusler med på vejen mod mig, men det tog jeg meget stille og roligt… Tåbe!

Resten af turen fortsatte som de foregående mange kilometer i modvind.

Hjemme kunne jeg slappe af med ingefær the og frokost i varmen.

Træningen i tal:

Distance

11,31 km

Pace

5:39/km

Varighed

1t 03m 57s

Højdemeter

119,4 hm

Kilde: Garmin Connect.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.