Nærmer sig normalt….

(Glad efter 2 +10 km træninger i træk)

Igennem de meste af dagen har jeg kigget ind i det smukkeste babyansigt, både når hun har vist sine smukke blå øjne, men også når hun har sovet. Kan bare ikke få nok af den lille sag.

I formiddags havde vi en aftale på Skejby Sygehus for at få lavet en kontrolvejning, og for lige at sikre sig at der var positiv vækst. Det var der heldigvis efter et par dage hvor hun har tabt sig. Puha!

Mens jeg i går driblede en tur rundt om Brabrand Søen sammen med Otto, så stod den i dag på klubtræning med AGF Atletik.

Selvom formen ikke er der så prioriterer jeg at komme til fællestræningerne, for det er der jeg rykker mig og får løbet lidt fart pt.

Men det er lidt frustrerende at være den langsommeste og samtidig være den der lider mest, men jeg ved at jeg kan være med blandt de hurtigere kvinder når formen på et tidspunkt vender tilbage.

Tålmodighed! Og hårdt arbejde.

Dagens træning var 25 minutters opvarmning som blev løbet med et snit på 5:25.

Herefter stod Jasper for noget koordinationstræning, og der skal jeg indrømme at jeg er en mongol! Hold kæft hvor er jeg ringe, så det er vist godt vi træner det 🙂

Så stod den på 4 x 6 minutter i omkring HM tempo, jeg led en del under dem og splittede dem i 4:27, 4:30 & 4:25. Den sidste endte i jog, jeg var ellers kommet afsted i nogenlunde tempo. Men så var der en cykel som på fortorvet var ved at påkøre mig så jeg måtte stoppe, og så kunne jeg bare ikke komme i gang igen.

Så jeg joggede forbi mødestedet takkede af, og så satte jeg kursen mod bilen for at komme hjem til pigerne i Sabro.

Det føltes godt at få en 12 km tur ind på kontoen, og selvom jeg måtte slide i det så går det den rette vej trods alt. Selvom der er et stykke vej endnu 😀

Træningen i tal:


Distance

12,01 km

Pace

5:36/km

Varighed

1t 07m 13s

Højdemeter

66,8 hm

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Ugen indtil videre har budt på 22,06 km indtil videre…

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.