Next up: Cross debut!

Denne uge har budt på en del hårde træningspas med mine nye klubkammerater i AGF Atletik, så dagens træning blev en meget rolig en af slagsen. Fokus er på restitution frem mod imorgen.

Jeg havde taget Otto med mig ned på den lokale fodboldbane, eller skulle jeg kalde det mudderbane? Der er i hvert fald mere mudder og vand end græs.

I tasken havde jeg mine nye cross pigsko et par Adidas XCS udstyret med 15 mm pigge, jeg havde gjort meget ud af at vende tasken rigtigt så jeg ikke fik piggene i ryggen. Det ville være et dumt move! Også selvom der var et lille stykke pap i for ikke at smadre taske og den anden sko…

På udskiftningsbænken ved grusbanen skiftede jeg til pigskoene og begyndte at jogge lidt mens Otto spænede hovedløst rundt. Jeg har mange Adidas (og enkelte Nike, Asics m.fl.) løbesko, men dem her er jo skræddersyet til mine fødder, hold nu magle hvor sidder de lækkert.

Jeg joggede lidt rundt på græsset, i mudderet, i vandet og på grusset og ligemeget hvilket underlag jeg løb på var de bare lækre. Så nu er jeg klar til at prøve the real thing når AGF bussen imorgen tidlig sætter kursen mod Roskilde.

(Beviset for at der kom lidt snask på skoene…)

Og hvad er min plan så for imorgen spørger du sikkert dig selv. Jamen først og fremmest er jeg med for at prøve det, ingen forventninger til hverken tider eller placeringer, simpelthen for at lære og prøve en anden facet af løb. Jeg glæder mig til at blive mudret og svinet til, og jeg glæder mig til at genopleve det lille legebarn indeni mig.

Jeg skrev for nyligt en opfordring til at flere motionister sprang ud i crossløb, den kan læses her! Så tilmeld dig Cross Nationals og tag udfordringen op!

På min facebook side er der link til livestreamen, men husk nu det fedeste er at deltage, det næstfedeste er at stå langs ruten og heppe!

Træningen i tal:

Distance

4,02 km

Pace

5:59/km

Varighed

0t 24m 05s

Højdemeter

31,5 hm

Kilde: Garmin Connect / Runalyze.

Ugen har budt på 65,73 km, og jeg har løbet de sidste 26 dage i træk.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.