Ngong Hills, Kenya: Afrejse & Ankomst (25/6-2017)

Inden afrejse til Nairobi i Kenya sluttede jeg ugen af med lidt over 94 km, hvor især lørdagen bød på en god portion kilometer på de Aarhusianske landeveje med 18,5 km om morgenen, og 9 kilometer om eftermiddagen sammen med min gode ven Esben Hornum som også er rejst med til Ngong Hills i Kenya.

Årsagen til det forholdvis hårde dobbeltpas skyldes at jeg skulle hjemmefra kl. 6:00 for at samle Esben og hans kæreste Anne op, inden turen bilturen til Hamborg. Så valget stod mellem at løbe klokken 4:00 eller løbe to ture om lørdagen, og her var valget nemt for mig. Og selvom at begge ture indeholdte en god portion højdemeter så havde jeg bare super gode ben, og det på trods af at med tur nummer to lørdag satte jeg ny uge pr med lidt over 10 km.

Rejse søndag

Søndag stod nærmest non-stop på rejse. Først med afgang fra Aarhus kl. 6:30 for som nævnt at samle Esben og Anne op, for herefter at sætte kursen mod Hamborg. Det er en tur som tager 3 timers tid plus hvad der kommer af udfordringer undervejs i form af kø osv.

Men turen til Hamborg gik heldigvis meget smertefrit, og min kæreste havde været så sød at køre med os så hun kunne tage bilen hjem så vi slap for en lang bustur dertil.

Herefter fik vi chekket ind og afleveret baggage og gennemgik sikkerhedskontrol. Og sikkerhedskontrol mener de seriøst i Tyskland, så man kommer igennem en scanner som kan se alt på dig, herunder kontur af bryster, penis osv. Men jeg havde glemt at tage mit Garmin løbeur af, det bor jo på min arm, så jeg fik den store tur med kropsvisitering også… Hele kroppen!

Oppe ved terminalerne havde vi alt for god tid, for både transporten, chek ind og sikkerhedskontrollen gik langt hurtigere end forventet, så vi fordrev tiden med at se på lidt butikker og ellers bare vente på at komme på flyet.

Jeg har normalt ikke held i spil, men da vi kommer om bord på den første flyver fra Hamborg til Istanbul så opdager vi til vores store glæde at vi har fået pladserne ved nødudgangen, det betød at vi havde 3 meters benplads i stedet for 30 centimeter. Fuck ja!

Men den gode benplads kan ikke kurrere min frygt for at flyve, jeg sidder ikke og græder osv men jeg bryder mig virkelig ikke om at flyve. På armen havde jeg selvfølgelig mit Garmin Forerunner 735xt som har pulsmåler indbygget, så jeg holdt lidt øje med min puls på turen.

Inden vi lettede og mens flyet var i luften lå pulsen på omkring 50, men under start og landing steg den til ca. 90… Så det er ikke bare noget jeg bilder mig ind at jeg ikke bryder mig om, min krop er enig.

Da vi kom i luften kunne jeg tørre min drivvåde hænder af, og duppe panden for svedperler og prøve at nyde turen til Istanbul. Man må rose Turkish Airlines for at have installeret personlige skærme med super aktuelle film, musik og nogle spil. Og maden er overraskende god også ligesom deres serviceniveau er højt. Alt i alt gik den første flyvning til Istanbul forholdvis hurtigt.

I Istanbul havde vi ret kort ventetid imellem flyvningerne, sådan cirka 50 minutter. Flyveren vi skulle flyve til Nairobi i var et noget større lokum end den første flyver, jeg har aldrig prøvet at flyve i så stor en maskine før.

Her var vi knapt så heldige med pladserne, men heldigvis var maskinen langt fra fyldt op, så Esben og Anne havde 4 sæder at boltre sig på, og jeg havde to. Det gjorde at man både kunne strække ben og prøve at finde en semi liggende position hvor man kunne hvile sig. Jeg er desværre bare så dårlig til at sove sådanne steder så jeg kunne ikke falde i søvn, men prøvede at tage nogle hvil med lukkede øjne.

Flere gange undervejs prøvede jeg at se en film men jeg kunne ikke koncentrere mig om at se en film, så prøvede jeg en dokumentar med samme resultat. Så det var lange 6 timers flyvning.

Da vi ankom til Nairobi lufthavn var alt kaos da vi kom ind, for 80% skulle udfylde visa ansøgning mens vi allerede havde lavet vores inden, og folk gik ind og ud af køerne og vi prøvede at finde ud af hvor vi skulle placere os. Og pludselig fandt vi ud af at vi ikke skulle stå ved E-visa som ellers er det vi har, men i stedet gå hen til skranken for central afrikanere… Godt så!

I lufthavnen blev vi hentet af en sød gut der hedder David som kører for hotellet vi bor på, han fragtede og sikkert og venligt frem til vores hotel Pec Guest House i Ngong.

På vejen til hotellet og da vi ankom blev de første fordomme og skrækscenarier aflivet, Nairobi er vildt civiliceret, og hotellet vi bor på har en ganske fin standard. Og mine fordomme var hullede grusveje og slum i Nairobi, og et hotel som var så usselt at man havde svært ved at føle sig hjemme. Men langt fra! Faktisk er vejene vi kørte på i Nairobi af bedre standard end noget sted i Aarhus.

Vi ramte sengen kl. 4:00 lokaltid (tidsforskel på 1 time), og på dette tidspunkt var det 23 timer siden vi kørte hjemmefra. I sengen havde jeg svært ved at sove, dels fordi det er en nyt sted men også fordi min krop stadig fløj, det føltes i hvert fald sådan.

Planen er så vidt det er muligt og internettet tillader det at jeg vil komme med et lille indlæg for hver dag under træningslejren.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.