Ngong Hills, Kenya: Første kvalitet (4/7-6/7)

I tirsdags stod programmet fra morgenstunden på det umenneskelige tidspunkt 6:30 på fartlek for træningsgruppen hernede. Jeg havde indtil da haft rigeligt med at trække vejret og finde mig til rette i både højden, men også i terrænet som er både meget ujævnt men også utroligt kuperet.

Som altid i gruppen mødes man på et af 3 faste mødesteder, og starter dagen ud med highfives eller håndtryk til alle. Det minder lidt om en Mo’s Friends træning, men bare med meget mere seriøsitet. Ikke fordi en Mo’s Friends træning ikke er seriøs, for det er den! Men fordi det her er træningen for at skabe sig en fremtid, alt er på spil og det afspejler den daglige træning.

Anne, Jane og jeg løb som vi plejer sammen, og jeg havde besluttet at nu var det på tide så småt at få lidt kvalitet ind i træningen, både for at se hvordan pulsen ville reagere og for at se om jeg kunne holde styr på vejrtrækningen. Anne kunne godt undvære kvaliteten men var med på id´een trods alt.

Hele løbegruppen løb i samlet flok frem til startstedet for fartleken, og folk inddelte sig i grupper som passede til deres pace. Det blev til 3-4 grupper inklusiv vores egen gruppe bestående af Anne, Jane og jeg.

Jeg instruerede Jane i den distance vi ønskede at løbe, men også at vi gerne ville have 4 x af hver af de to sektioner fartlek. Den bestod af 6 min hurtigt / 2 min jog og 2 min hurtigt / 1 min jog. Fartlek var en super god kvalitetsdel at løbe som det første, så derfor passede det perfekt.

Alle fartdelene blev løbet omkring pace 4:40 og jogdelen blev løbet omkring 6:30, desværre glemte jeg at lappe sektionerne så jeg kan desværre ikke give nøjagtig pace.

Samlet blev det til 12,3 km med en snitpace på 5:34 og 164 højdemeter, og dermed var der en super træning på løbekontoen.

Vi havde indtil tirsdag boet på Pec Guest House som er et hotel med en fin standard efter Kenyanske forhold, og prisen set med Dansker briller er også rigtig god med en dagspris på ca. 150 kr inkl. morgenbuffet.

Men efter at have boet der og set de mange penge (med Kenyanske briller) forsvinde dag efter dag, så besluttede vi at høre Erling om der var en tom lejlighed vi kunne leje i hans kompleks. Og 24 timer efter vi spurgte fik vi tilbudet om 5 mand at leje en tom 3 personers lejlighed til 15000 kenyanske Schilling samlet.

På Pec betalte vi ca. 15000 om dagen samlet, så det ville være en super forretning for os, dog stod lejligheden helt tom, så da vi fik muligheden havde vi 40 minutter til at pakke og flytte vores ting derop for at undgå at betale for en nat mere.

Derefter skulle vi ned i det lokale supermarked og købe senge og tilbehør til dem, den samlede udgift for at bo her i en hel måned, eller for os resten af perioden er ca. 8000 schilling per person eller hvad det ville koste for ca. 3 dage det andet sted.

Vi bor derfor nu primitivt men med samme faciliteter som det andet sted utroligt billigt, og lidt mere Kenyansk. Men vi bor stadig luksus i forhold til mange lokale som bor i blikhytter eller sover med høns i noget der minder om et hønsehus…

Vi er taknemmelige og det sætter nogle ting i gang i tankefabrikken på øverste etage, og det rammer nogle følelser i hjertet hvor man har lyst til at “redde” dem alle… Men det kan man desværre ikke.

Jeg lærer så meget om livet hver dag hernede, og det giver nye perspektiver på mange ting.

Dobbelt Onsdags Jog (5/7-2017)

På den første træning onsdag om morgenen var jeg nok mentalt mere i sengen end ude og løbe, for jeg ville ærligt hellere ligge i min seng end at løbe.

Men nu var jeg jo kommet op og afsted og stod med hele gruppen, så det ville sku være dumt at gå hjem i seng uden at have løbet. Jane var der hos os, men det stod hurtigt klart at Anne havde det på samme måde som jeg, og vi sendte derfor Jane afsted så hun kunne løbe med nogle af de andre. Og så ville Anne og jeg bare jogge en kort tur og hjem under den varme dyne igen.

Mit mantra for denne tur er at holde mig ude af mål pik konkurrencer på alle parametre, undgå skader og syntes det er sjovt og ikke en sur pligt. Vi endte derfor ud med 7 km på morgenturen, men det havde stadig været en sjovt oplevelse.

Vi kunne derfor komme hjem i den nye lejlighed og slappe lidt af, inden vi skulle en tur ned i byen og købe lidt ting til den. Om aftenen joggede vi fra lejligheden ned til mødestedet hvor en mindre gruppe var ankommet, Abdi som plejer at løbe i en anden træningsgruppe var også mødt op, og spredte glæde med sit glade ansigt.

Præcis som om morgenen uddeles der håndtryk og highfives, og stemningen er altid super god. Til aftentræningerne er den lidt mere loose end om morgenen, da de fleste kvalitetspas ligger om morgenen mens eftermiddagene for det meste er jog.

David Wonjohi tog pacer rollen på sig for at sikre at tempoet ikke blev for højt, og vi startede da også ud i et meget roligt og behageligt tempo. Det var perfekt for de første ca. 6 km var med en konstant stigning, jeg forstår ikke hvordan det bare kan blive ved med at gå op af.

Vi løb for det meste på en græssavanne med en masse små buske som man skulle prøve at undgå, det giver lidt bevægelser som en slalom skiløber. Men man bliver udfordret på som koordination.

Ved 4-6 km lå jeg og Abdi Ulad og snakkede sammen, men da vi ramte en stejl stejl bakke blev tempoet pludseligt skruet lidt op. Jeg lod derfor Abdi og de mange andre løbere løbe afsted og holde mig til planen om at jogge mig igennem træningen, jeg skulle ikke bruge unødige kræfter.

De sidste knap 5 km blev løbet på flad vej, men dog utrolig ujævn vej så man skulle være opmærksom hele tiden på vejen, og samtidig skal man holde øje med buske på vejen. Især een busk er ret ondskabsfuld med en masse lange torne på omkring 5-6 centimeter.

Det hullede og ujævne terræn gør turene hernede lidt mere mentalt hårde end en tur på flad Dansk asfalt.

Turen endte på 10,9 km med en snitpace på 5:48 og 190 højdemeter.

Om aftenen tog hele Dansker gruppen ned på Bounty Hotel og spiste aftensmad, og satte dermed punktum for en rigtig god træningsdag, og et fedt selskab.

Data & Bakker

Imorges brød jeg min egen regel om at man ikke skipper en træning fra sengen eller sofaen, men det gjorde jeg altså. Det var mørkt og koldt og jeg bildte mig selv ind at benene var trætte og bla bla bla. Så jeg blev i sengen mens de andre tog afsted til morgentræningen.

Efter de kom hjem så opdagede jeg at vi manglede data, og der er et par kilometer ned til byen så jeg hoppede i løbetøjet, så kunne jeg da i det mindste få et par kilometer på kontoen. Men benene var friskere end nogensinde, og da jeg løb igennem Ngong by og nærmede mig centeret hvor jeg skulle købe data, så løb jeg i stedet forbi og ud på eventyr.

En kilometers penge fremme var 4 politibetjente i gang med en razzia mod de vanvidsbusser der kører, men da der ikke findes færdselsregler var det vist bare noget med licenser. Men da jeg løb forbi fik jeg et jambo efterfulgt at stående applaus for at være løber. Det var lidt sejt.

Lidt længere fremme drejede jeg til højre og kom op af en stejl bakke, her var det som at komme til en anden verden med luksusboliger, swimmingpools og damer som kom ud og stod knivskarpt i deres stramme suit som var det en Dansk kvindelig advokat der skulle på arbejde. Noget af en kontrast til blikhytterne 200 meter væk.

På vejen hjem løb jeg ind i centeret i bogstaveligste forstand, fik købt nogle data skrabekort så vi kunne få lidt data på vores wifi deling i huset.

Man tænker Kenya og Afrika som u-lande og man tror dårligt at der er kommet mobildækning. So Ein Ding skulle eftersigende have testet internette og mobil dækningen hernede og være kommet frem til at det er en af verdens bedste af slagsen.

Når man skal have data på telefonen køber man et skrabekort og overfører, telefonerne kan også bruges til Mpesa som er Kenya’s svar på MobilePay blot meget mere udviklet. Når vi skal have strøm på lejligheden betales der med Mpesa og så bliver der tanket strøm på.

Så det meste af dagen i dag har vi været uden strøm da vi ikke har fået tanket op, endnu.

Turen hjem fra centeret gik op af en af bakkerne som hører til Ngong Hills og dermed meget stejl og ret lang, men på toppen var jeg få hundrede meter fra at være hjemme og den morgentur som jeg havde skippet endte alligevel med at komme i hus, takket være at vi løb tør for data.

Turen endte på 7,6 km med 5:47 i snit og 139 højdemeter.

På dagens anden træning valgte jeg at løbe hjemmefra en smule før de andre, og tage en omvej for at få et par kilometer ekstra. Men da jeg ikke er helt skarp i området vi er flyttet til så løb jeg væk fra byen, og endte med at løbe op af Ngong Hills bjerget. Hmm der var ikke tid til at vænne om så jeg måtte i stedet sætte det lange ben foran og håbe på at jeg kunne nå frem til mødestedet inden start kl. 16.00.

På vej op af bjerget mødte jeg Paul Chege og fik bekræftet at jeg var på rette vej, og at jeg via den vej kunne komme tilbage til Ngong by. Yes jeg var på rette vej det var lidt en lettelse, især fordi den by jeg løb i der var alle beboere ude og stod op langs en mur, der har vel været 200-300 mennesker på 100 meter. En lidt vild oplevelse på en løbetur.

Ved hvert eneste sving blev der ved med at komme en stigning, og jeg kiggede hele tiden nervøst på uret for om jeg nu ville nå fællestræningen, det ville sku være skidt at springe den ene over og komme så sent til den anden at de var løbet.

Da jeg endelig nåede toppen havde jeg 12 minutter til klokken var 16, så ned af bjerget røg speederen i bund på de tynde ben, og jeg klokkede 3,5 km i 4:25 indtil jeg nåede til hullet i hegnet. Eller hvad jeg troede var hullet i hegnet, for efter at havde løbet igennem mudder til knæene fandt jeg ud af at jeg skulle være løbet 50 meter mere så var jeg kommet tørskoet igennem. Pis!

Jeg stødte til de andre klokken 15:59:50. God timing eller held? Herefter joggede vi afsted på aftenturen, jeg havde 7,5 km på uret fra min korte omvej og programmet sagde 40 min jog og lidt bakkesprint på 80 meter. Min styrke, kort og eksplosivt.

Jeg løb og snakkede lidt med David da han udvalgte bakken vi skulle løbe på, og efter en omvej fik han skridtet banen op, og Sylvia fik markeret den så alle løb lige langt.

Esben og jeg havde lavet en lille battle om jeg kunne slå Boniface Kirui som er en af verdens hurtigste løbere med mere end 10 løb på omkring 27 minutter på 10 km. Men jeg ved at jeg er vildt hurtig på korte distancer og især op af hvis det er en jævn stigning, som dette var.

På første bakkeinterval vandt jeg suverænt over dem alle, og flere af dem blev lidt irriteret over at ham som altid ligger bagerst med barnepige på ligger forrest nu. To gange yderligere på de 8 jeg løb trak jeg mig sejrsrigt ud af dysten. I alt 4 af gangene løb jeg mod dem, så 75% succesrate var også okay. Især fordi fokus var på at passe på mig selv, og kun løbe dem jeg kunne løbe med god teknik.

Efterfølgende joggede vi tilbage til slutstedet hvor status var 15,7 km med et snit på 6:12 alt inklusiv med de første 7,5 km i 5:16. Og med hele 441 højdemeter. Av!

Samlet 23,3 km på dagen, og rigtigt rigtigt gode ben. Ingen småskavanker eller noget. Det er virkelig godt underlag hernede. Ugen er indtil nu oppe på 76,2 km.

Her til aften havde vi stadig ikke fået strøm på, så Esben, Anne og jeg sad i lyset fra tablet’en og spiste pasta vi havde hældt lidt kogende vand ud over. Primitivt men fantastisk hyggeligt.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.