Ngong Hills, Kenya: Pole Pole (29/6-30/6)

Pole pole er det nye ord i vores Swahili ordforråd. Det er som taget ud af en Suspekt sang med navnet Rolig Rolig, for det er præcist hvad ordet betyder. Det er samtidig det man siger hvis tempoet bliver lidt for hurtigt, og på den måde er det meget tæt på at være ens med det vi siger i Mo’s Friends hvor ordet for at stå på bremsen er rolig.

Det har været nødvendigt at bruge ordet nogle gange, især i forbindelse med at man skal tisse på turen eller når tempoet efter 1 kilometer bliver sat op. I Danmark hvis der er en der skal tisse så stopper alle op og venter, men her bliver der løbet videre og så man må ellers op på den store klinge for at indhente de andre. En anden ting er at når man starter med en træning så starter man i pace 7:30 og jokker næsten sig selv over tæerne, men efter 1 km så bliver tempoet sat op til det tempo som træningen skal foregå i. Fx når der løbes langtur så starter de bedste i pace 7:30 ish og efter 1 km rammer de deres goal pace for træningen på 3:30 fx.

Det er virkelig en top seriøs tilgang de har til løb hernede!

Torsdag i helvede

Her skulle vi som normalt mødes kl. 6:30 til fællestræningen, og mere eller mindre alle mand var klar til at give den gas. Gruppens træningsprogram var blevet ændret fra at løbe på den i området legendariske Vapor løbebane til bakkeintervaller lige ved siden af.

Mine ben var lidt ristede og en krop som stadig var i gang med at tilvænne sig til højden, og til at restituere i den. Restitution i højden er noget der lige tager kroppen lidt tid at vænne sig til.

Vi løb i en stor samlet flok igennem Ngong by og op af Ngong Hills bjerget, cirka 1/3 oppe af bjerget ligger Vapor løbebanen og tæt på den ligger der en ca. 300 meter lang bakke. Eller bakke det er hvad de kalder den her, men med Dansker briller er det nok et bjerg. Der er nok tæt på lige så mange højdemeter d´er som der er på en tur på himmelbjerget.

På vejen op til bakken holdt jeg meget igen med pacen belært af dagen før, og for at skåne mine ben på vejen op. Har lovet min coach at være klog og passe på mig selv, og det har jeg tænkt mig at holde. Jeg er ikke hernede for at måle pik, og hvis jeg var ville jeg alligevel have den mindste. Så jeg skal lære en masse om livet, og om løb mens jeg får løbet en masse kilometer med nogle fantastiske mennesker.

Oppe ved bakken forklarede dagens coach David hvad programmet stod på, og det var 20 x 300 meter på denne vanvittigt hårde bakke. Anne og jeg var enige om at vi ikke skulle have 20 gange på den, og at vi skulle passe på os selv. Men vi var også enige om at vi skulle vise respekt for træningen og de andre løbere, og fremstå seriøse på vores eget niveau. Og det niveau var lidt underspillet i forhold til evner netop for at passe på os selv.

I og med vi ikke gav den fuld gas på bakken havde vi god tid til at observere de andre løbe, og det er altså fascinerende som den her gruppe som et godstog bare kommer buldrende op af bakken gang på gang i et helt vanvittigt pace.

Da vi var færdige på bakken joggede vi tilbage mod start hvor jeg sluttede dagens træning med samlet 12,1 km med en gennemsnitspace på 6:51 og 402 højdemeter.

Herefter var det hjem i et bad og ligge sig i sengen og slappe af mens jeg ventede på dagens anden tur, en tur med en kvinde der hedder Jacinta, Paul Chege, Esben Hornum, Christian Østergaard og jeg selv.

Turen skulle vise sig at være endnu et billede på den mentalitet der hersker blandt de her løbere, de skærer ikke hjørner men tager den lige og hårde vej. Der planlægges ikke udenom svære stykker når der skal løbes fart, den bliver løbet der hvor den skal løbes uanset om det er op eller ned af bakke.

Vi startede med at løbe over en savanne egn indtil vi kom til et næsten helt sammengroet busk område, men i stedet for at løbe udenom så løb vi igennem. Små stier som ikke var stier, smalle sten som delte to vådområder, op og ned af bakker og i bedste cross country stil løb vi på alt hvad der kunne løbes på.

Det var utroligt udfordrende at løbe i, men det var utroligt givende og lærerigt, og det åbnede mine øjne for at hvis jeg vil være stærkere og bedre så må jeg lade være med at gøre tingene så lette for mig selv, men at det er okay at ruten eller underlaget er lidt udfordrende en gang i mellem.

For første gang hernede følte jeg ingen problemer med vejrtrækningen overhovedet, og det var super inspirerende at løbe på/i så de 10,1 km vi løb fløj bare afsted med Paul Chege ved roret.

Paul Chege er udover at være en fantastisk rar person en utrolig dygtig marathon løber med en PR på 2.06.xx. Han er hurtigt blevet en af vores rigtigt nære Kenyanske venner hernede, og da vi var færdige med træningen spurgte han om vi ville strække ud. Det takkede vi selvfølgelig ja tak til med forventning om at vores trætte ben skulle igennem noget klassisk udstrækning.

Det blev til 46 minutters “strækøvelser”, dvs at de første 44 minutter blev brugt på løbetekniske øvelser og core øvelser. Og de sidste 2 minutter på strækøvelser. Paul er en topseriøs atlet og det var utroligt lærerigt at lave teknik og core med ham, han laver ikke noget halvt og er god til at holde øje med og rette. It’s very important to have a strong body to run fast!

De 10.1 km blev løbet med et snit på 5:56 og gav 152 højdemeter, og samlet 22 km på dagen. Herefter var det bare direkte tilbage i bad og et kort hvil i sengen.

Fredags skovtur

Planen var at jeg skulle op fra morgenstunden kl. 6:00 og løbe klokken 6:30 sammen med de andre, men min krop var simpelthen ikke klar så jeg meldte afbud og så måtte jeg tage turen på kl. 16 træningen.

Her var vi en gruppe på en håndfuld inklusiv Erling Worm som har stået for at få det her op og stå, og en bokser som hedder Jesse som også er en utrolig hurtig løber, og så er han hugget ud af granit. Et fysisk pragteksemplar.

Vi kom ud på en utrolig smuk tur i skoven og her kunne jeg for første gang løbe uden at mærke forskel på Danmark og Kenya, vejrtrækningen fejlede intet og benene begyndte at respondere lidt bedre end de første dage hernede.

Samlet blev træningen på 10,4 km igennem den smukke skov blandt køer og masaier, med en snit pace på kenya rolige 6:18 og 128 højdemeter.

Både kroppen og vi føler os bedre og bedre tilpas i det Kenyanske, og vi har det pisse sjovt og hyggeligt hernede. Tiden går så stærkt.

En lille sjov historie som jeg har lovet ikke at dele med jer men som jeg gør alligevel; Mens vi lavede teknik med Paul så grinede Christian af mig fordi han syntes jeg så dum ud, mens han selv ikke gad deltage. Så bad Paul ham om at være med mens hans ven var dommer på hvem af Christian og jeg der var bedst til tekniktræningen. Jeg vandt med ordene at han havde aldrig set nogen være så dårlig til tekniktræning som Christian. Havde aldrig troet at jeg skulle slå nogen i teknik.

Christian og jeg har en kærlig men hård og humorisk tone overfor hinanden, vi har det mega fedt sammen hernede, det er som en lejrtur med folkeskolen på speed.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.