Om at bestige bjerge

Sidste uge (uge 51) gik ikke helt som håbet ovenpå en uge (uge 50) med 51,5 km på løbekontoen, så bød sidste uge kun på 22,5 km fordelt på 2 ture, én på 14 km og én på 8 km. Forklaringen skal findes i at min krop skal vænne sig til at være i gang igen, og det tager lidt længere tilvænningstid end jeg havde forventet, da jeg efter min skade begyndte at kæmpe mig tilbage.

Men i alle oplevelser kan man lære noget uanset om det er positive eller negative oplevelser, og noget af det jeg har lært af denne periode er at nyde hvert eneste skridt, og at acceptere at 40 km på en uge kan være en vild præstation.

Jeg har tænkt meget på min coach’s faderlige ord om at “man skal bedømme sig selv på fair grundlag”, og det der menes er at jeg skal bedømme mine præstationer, træninger o.lign. udfra de forudsætninger der er lige nu, og ikke for et halvt år siden, eller om et halvt år.

Mit knæ reagerede i sidste uge på den øgede træningsmængde, og derfor var det nødvendigt at løbe lidt færre kilometer for at kunne fortsætte fremgangen, lidt frustrerende at man den ene dag kan løbe 20 km og den næste ikke kan løbe 4 km, men der er i det store billede fremgang både med hensyn til kilometer, men også med knæet som træning for træning bliver bedre og bedre, både på turene men også efterfølgende.

Og så bød uge 51 også på julen, og her er det vist på sin plads at ønske glædelig jul, jeg håber den har været hyggelig og at du har fået nogle gode gaver. Jeg fik 5 par løbesko, hvad fik du?

Denne uge

I mandags var vi traditionen tro inviteret til Skanderborg til julefrokost med kærestens familie, en julefrokost hvor alle medbringer nogle ting, og så står den ellers bare på hygge. Vi havde pastasalat og ingefærshots med, og ingefærshotsene kom til at udgøre mit indtag af “snaps”.

Jeg havde ikke nået at løbe inden julefrokosten så jeg vidste at når jeg kom hjem så måtte jeg i løbetøjet, men med stormen Urd som gjorde sit indtog var det måske ikke den klogeste beslutning at gå ud og løbe.

Men hvis der skal løbes så skal der løbes, og så nytter det ikke noget at sidde og pive over at vejret er dårligt, så må man løbe af ruter som kan lade sig gøre. Så længe det trods alt er sikkert.

Så jeg kom afsted lidt i 18 præcis der hvor stormen skulle være forholdsvis kraftig, og jeg kunne bestemt godt mærke at der var kræfter bag vinden, og de første 2,5 km var det med en kraftig medvind, lige ærgerligt at man ikke var i form til og ude for at løbe PR på 1 km 😛 Men som de fleste som har prøvet at løbe rundture på bane eller landevej ved, så kommer der jo en tilsvarende distance med modvind, og 2 andre “sider” med sidevind.

Og de sidste 2,5-3 km var ren overlevelse for med Sabro’s kuperede landskab som på netop de 2,5-3 km var op af bakke, og med en storm som ren modvind kom mine tynde ben på overarbejde. Men det lykkedes at få de planlagte 8 km i hus.

I onsdags havde jeg overtalt min gode ven Henrik og hans søde datter Laura til en løbetur fra Højbjerg hvor han bor, efter lidt skriven frem og tilbage blev vi enige om at det skulle være (min) ugens planlagte langtur på 16 km som vi skulle løbe, den var oprindeligt planlagt til imorgen lørdag til sidste afdeling af Nytårscuppen, men jeg skal bare løbe de 10 km i roligt tempo og som ren træning, så jeg kunne lige så godt benytte mig af selskab til at få mig igennem ugens langtur.

Henrik havde foreslået at vi skulle løbe til Moesgaard og retur hvilket skulle passe med ca. 16 km, og som bringer én igennem den smukke Marselisborg skov. Turen startede også godt ud med fint overskud ned af Oddervej, tempoet var fint og stort overskud til at ville snakke, men da vi kom ind i skoven begyndte benene meter for meget at blive mere og mere ristede, de konstante rullebakker sugede energien ud af mine ben, og jeg kunne for alvor mærke den svingende form.

Det blev til en håndfuld pauser på den sidste halvdel af turen, det var Laura der kaldte dem for jeg var for stolt til det, men jeg skal indrømme at jeg nød hver eneste af dem. Især på den ene af pauserne hvor Laura og jeg stod med hænderne på lårene og sukkede over hvad vi havde gang i ville Henrik ønske han havde haft telefon med, men heldigvis havde han ikke.

Vi sluttede turen af med at bestige Højbjerg Hill’s grimmeste bakke i form af Oddervej inden vi kunne løbe den sidste kilometers penge tilbage til Henriks hus, her kunne vi gøre status over en ufattelig hård tur i en ufattelig smuk skov som stadig står med sine fine efterårsfarver.

De 16,63 km blev løbet med en gennemsnitspace på 5:43, og bød på hele 265 højdemeter.

dagens tur havde jeg klædt min labrador retriever Otto i hans flotte orange sele, så han kunne komme med ud på løbeturen. På de korte ture prøver jeg at have ham med så han kan vænne sig til at løbe, og for at lære ham lidt løbe lydighed.

Hans selskab gjorde at turen blev lidt mindre flydende, men til gengæld sparede jeg en gå tur bagefter, og det fik mig igennem den smukke Ristrup Skov som Marselisborg skoven står vildt smuk stadigvæk.

Benene var lidt mærkede af onsdagens langtur, men ikke mere end at turen blev klaret uden de store problemer på trods af hele 75 højdemeter på de 6 km.

Aarhus’ bjerge

Ja det lyder sindssygt at snakke om Aarhus’ bjerge, men jeg er sikker på at en af årsagerne til at det har taget lidt længere tid, og at der har været tilbagefald fra min skade, er på grund af det kuperede terræn i området. For selvfølgelig er der mulighed for at finde flade stykker asfalt hvis man kører efter det, men jeg kan ikke køre efter flad vej på hovedparten af mine ture.

Et par af mine Aarhus træninger:

16,63 km / 265 højdemeter = 16 højdemeter pr. km

6,07 km / 75 højdemeter = 12 højdemeter pr. km

 

Et par af mine København træninger:

10,57 km / 33 højdemeter = 3 højdemeter pr. km

21,1 km / 42 højdemeter = 2 højdemeter pr. km

 

Det er ovenstående som får mig til at være endnu mere opmærksom på at hver eneste kilometer jeg løber er lige nummeret hårdere end tilsvarende i København, man kan nærmest sige at der er indbygget bakketræning i alle træninger i Aarhus.
Derfor lytter jeg endnu mere efter mit knæ på vejen tilbage til normal, så jeg kan komme tilbage til normal træning igen.

Men jeg er positiv over udviklingen lige nu 🙂

Næste opgave er morgendagens Nytårscuppen hvor Mulu fra Mo’s Friends skal forsvare sin podieplads, og efterfølgende hyldes for sin fremragende præstation!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.