Om ikke at kunne trække vejret…

I fredags var jeg en tur i Skanderborg, hvor jeg skulle have en progressiv 12 km tur ind på løbekontoen.

Termometeret sagde minus 6-8 stykker, og jeg måtte grave dybt for at finde løbetøj som var varmt nok, ja ærligt ville jeg hellere ligge mig på sofaen med varm kakao og nybagte boller, men løbeturen kaldte på mig med sin iskolde stemme.

Da kæresten satte mig af ved Hørning stod jeg klar i lag på lag på lag på lag, ja du har nok fanget pointen, det var så koldt at jeg havde en ekstra baselayer og en ekstra løbejakke på,.

Da jeg begyndte at løbe frøs jeg så meget at jeg legede at jeg prøvede at indhente bilen, men illusionen holdt ikke længe i virkeligheden, for med vinden var RealFeel -13 og det gjorde det til en bidende kold tur, hvor selv mine 2 løbejakke måtte give fortabt.

Mit største problem på turen var min astma for vinden var så kold at jeg havde svært ved at få vejret, og det er en ret vigtig forudsætning når kan løber at kunne trække vejret. Jeg fortrød at jeg ikke havde min Respro træningsmaske på, for det blev til en del pauser fordi jeg ikke kunne trække vejret, den bedste af pauserne blev udnyttet til billederne i indlægget, som var fordelen ved vejret nemlig smuk udsigt over Skanderborg sø.

Efter mit stop ved Skanderborg sø fortsatte jeg ind igennem skovens dybfrosne jord, der var ikke meget blød jord over skoven denne dag, men som altid er skoven idyllisk og ubarmhjertig på samme tid, og især når kan lider som jeg gjorde fredag.

Den manglende ilt gjorde turen modbydelig, og jeg kæmpede det bedste jeg har lært for bare at nå 10 km, og jeg accepterede at det var hvad jeg kunne få ud af den træning, hvor ca 60% af den blev løbet i planlagte zoner.

Tanken om ikke at kunne trække vejret

Lige siden jeg var knægt har to mareridt vendte tilbage fra tid til anden, det ene er en tilbagevendende drøm om ikke at kunne løbe, og at alting foregår i slowmotion, en vildt ubehagelig følelse som vidst er beskrevet i drømmetydning, har dog ikke undersøgt det.

Den anden handler om ikke at kunne trække vejret, følelsen af at drukne er udover min højdeskræk min største frygt, og når jeg en dag som i fredags ikke kan trække vejret er det netop den frygt som der bliver pillet i…

Søndags langtur

 Dagens træning var 17 km tempotræning i pyramide form startende roligt, ende i AT tempo og sluttende roligt. Så da jeg havde spist morgenmad og klaret toilet besøg hoppede jeg i løbetøjet med det samme, for min krop er lidt brugt i denne uge med planlagt 54 kilometer, og for første gang i mange uger at forsøge at ramme træningszonerne og ikke bare komme igennem.

Så da jeg løb afsted virkede 17 km meget langt, men jeg var fast besluttet på at der på TrainingPeaks skulle komme en flot grøn farve for gennemført træning, og det kræver vist +80% gennemført distance af det planlagte.

På mit headset lød tonerne af Mads & Monopolet i manglen af The Rob Watson Show som er forsvundet fra iTunes, noget som kom bag på Rob Watson så der er håb forude for det kommer igen.

De første 4 km i roligt tempo gik fint, og de efterfølgende 3 km i alm t gik også okay, men da jeg ramte de 2 km MT og efterfølgende 1 km i AT løb jeg tør for luft i den iskolde luft, og kombineret med isglatte skovstier mod Marienlyst parken accepterede jeg at den sidste halvdel af træningen bare skulle gennemføres, og at ugen var en stor succes alligevel med lidt over 51 km på løbekontoen, og med 60-70% af træningerne i de rigtige træningszonerne.

I øjeblikket er fokus på udvikling træning for træning og uge for uge, og dagens træning kom i hus, dog 1 km kortere end de planlagte 17 km da bussen kom, og med dybfrosne hænder og med 1 time til næste bus var det valg ikke svært.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.

Translate »

Privacy Preference Center