Onsdags RUNAAR

Da træningen i går ikke forløb som planlagt, havde jeg efter overtalelse af Laura tilmeldt mig RUNAAR Wednesday Wheeze, så jeg kunne få hentet lidt af de manglende kilometer fra i går. Jeg havde meddelt at jeg deltog ved dagens løbetræning så dem som har lyst til at støtte indsamlingen som jeg hjælper med kunne det, og jeg må sige at jeg er målløs over allerede at have indsamlet 5 poser med sko og tøj, som jeg imorgen vil aflevere ved Runners High i Horsens så det kan komme frem til deres nyere ejere i Kenya. Tusind tak for støtten indtil videre, og indsamlingen fortsætter hvis nogen har lyst til at støtte så kontakt mig endelig.

Efter gårsdagens mavepine tur valgte jeg i dag at forberede mig som hvis jeg skulle løbe et officielt løb, i håb om at maven ville reagere bedre end den gjorde i går, men det meste af dagen i dag har jeg følt mig små sløj og følt mig varm, som om jeg havde feber. Tror at årsagen skal findes i at jeg føler mig stresset disse dage, over at min sag med firmaet skulle for udvalget i dag da min arbejdsplads ikke har fulgt fagforeningens krav, og udbetalt mit tilgodehavende. Samtidig kræver en ændring i min udbetaling at der ikke kommer penge imorgen som forventet, men først sidst på måneden det kræver lidt jonglering som tærer på stressfaktoren i min nuværende situtation. Men håber at jeg kan få ryddet nogle af udfordringerne af vejen asap så der igen kan komme ro på.

Kom i dag også til at kigge nye løbesko, da mine Adidas Ultra Boost som jeg er mega glade for desværre ikke er så holdbare som jeg havde forventet. De er desværre allerede begyndt at være slidte efter kun 400 km, hvilket er lidt skuffende når mine Adidas Boston Boost 5 har holdt små 1000 km. Jeg har forelsket mig i -og besluttet mig for at jeg skal prøve et par Nike LunaRacer 3 og/eller Nike LunarTempo 2 som mine næste sko, jeg kan simpelthen ikke leve med en holdbarhed på eller omkring 400 km. Har i den forbindelse skrevet til Adidas’ kundeservice og “brokket mig”, nu er jeg lidt spændt på deres reaktion på det. Mine Brooks Ghost 8 har jeg desuden pensioneret da jeg aldrig blev gode venner med dem, og de bliver bare brugt som hverdags sko nu.

(Adidas Boston Boost 5 (1000 km) vs Adidas Ultra Boost (400 km))

Valgte som tidligere nævnt at indhente de manglende kilometer fra i går ved dagens RUNAAR træning, og det blev en tur med bilen derned da jeg skulle have det indsamlede udstyr med hjem igen, og så jeg kunne opbevare det mens jeg løb. Kom som sædvanligt i alt alt alt for god tid, hvilket gav mig lidt tid til at mingle lidt blandt andet med Halle og et par andre, mens jeg mentalt og fysisk forberedte mig på turen. Det blev også til 2 ture ned til bilen med indsamlet goodies. Kort før kl. 19 kom Laura, vi havde aftalt at løbe 7,5 km eller 10 km sammen i pace 6:00, men vi havde vist begge overset det var onsdag og at den så hedder 6,5 eller 9 km. Mine ben og mave føltes ikke tiptop så jeg valgte kun at løbe 6,5 km i pace 6:00, også med tanke på at vi tit ender med at løbe hurtigere end den pace vi løber afsted i, og i dag var ingen undtagelse.

Løb det meste af turen for mig selv ved siden af de andre, der var ikke så meget socialt i den gruppe jeg kom afsted med, og enkelt løb endda med musik i ørerne og kunne ikke engang høre da jeg råbte “der kommer bil” men det er jo helt op til folk, men det var lidt ærgerligt at der ikke var mere socialt i gruppen. Gruppen blev også hurtigt splittet i 2 da vi løb noget hurtigere end de 6:00, jeg lå roligt forrest i den forreste gruppe og følte mig ikke rigtig presset, men min krop gør lidt ondt i de her dage. Med 2 kilometer igen hentede vi 2 kvinder fra én af de hurtigere grupper som havde ladet sig falde tilbage, og jeg valgte at følges med dem og hjælpe dem i mål, da de var lidt pressede og havde brug for lidt støtte, de var skide søde og vi hyggesnakkede resten af vejen i mål -og 10 minutter efter 🙂 Det var rart med det sociale aspekt når nu Laura og jeg ikke kom afsted i samme gruppe. Det blev til et samlet snit på 5:52 hvor de sidste 2 kilometer hævede gennemsnittet noget med splits på 6:03 og 6:33 men det var hyggen værd 🙂

Imorgen har jeg en morgen løbeaftale med min løbebuddy Anders, hvor vi tager et par omgange på ruten til Galten Løbet igen, det er rart at have ruten helt inde i hovedet og kroppen så man er forberedt. Det er virkelig et løb jeg satser voldsomt på at sætte ny 5 km PR ved, og hvor jeg tror på en rigtig god placering hvis alt flasker sig, og hvis man er godt forberedt så er man godt stillet.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.