Progressiv tur med Mo’s Friends familien

Havde en halv aftale med Maliha om at løbe med hende i dag, en tur som skulle foregå ved Hammel vist nok i Frijsenborg skovene. Jeg har løbet i området en ting tidligere og det er måske noget af det flotteste natur vi har i Danmark.

Men da jeg vågnede imorges var jeg afsindigt træt i benene og en 16 km progressiv tur lå ikke lige i kortene, så jeg skrev til Maliha at jeg måtte springe fra og hun bare skulle tage til Mos Friends træning fordi jeg kom ingen steder i dag.

Men en gang morgenmad og senere frokost kombineret med en gåtur med hunden gav fornyet håb om at der kunne komme lidt kilometer ud af mine tynde blege ben, og da Laura skrev at hun kunne nå sin første Mos Friends træning, så jeg trådte straks til og tilbød at jeg nok skulle være der for at støtte hende.

Og vupti så var en dag på sofaen hvor jeg kunne have ondt af mig selv skiftet ud med en bustur ind til Mos Friends træning, og målet var klart at klare de 16 km progressiv tur som min coach havde planlagt til mig.

I bussen havde jeg headsettet i og fik gang i Radio 24/7’s anden podcast med Claus Hechmann, jeg suger alt løberelateret til mig, så podcast i bussen og indendørs EM til formiddag på tv… Løb, løb. Løb…. Jeg sluger det hele råt. Ikke alt jeg hører eller læser tror jeg på eller opfatter på samme måde, men det er altid spændende at læse og høre om andre tilgange, metoder eller hvad det nu handler om, det er med at at udvide ens horisont.

Esben havde på forhånd afsløret dagens Mos Friends træning for mig, så jeg havde haft mulighed for at planlægge lidt i forhold til at få min træning til at passe ind, for jeg gider ikke bruge penge på bussen for at tage til Aarhus for at løbe alene… Det ville sku være åndssvagt ved mindre der var en plan med det.

Så ved Tilst stod jeg af bussen for at løbe 4-5 km ned til Mo‘s hule, og heldigvis har jeg løbet utroligt mange kilometer i Aarhus og kender byen sindssygt godt så det var nemt at finde de 4-5 km, og de 4-5 km ekstra ville passe super godt til min træning ellers.

Fra busstoppestedet satte jeg kursen fra Tilst i retning mod Aarhus nord, og jeg burde have haft svært ved at løbe 2 km udfra hvor smadrede mine ben var da jeg vågnede, men i stedet løb jeg med stort overskud… Hvad fanden sker der? I morges kunne jeg knap gå ned af trappen…

Da jeg kom ned til Mo‘s hule havde jeg 4,5 km på kontoen allerede, og jeg var bare klar til at løbe videre, for jeg følte mig sindssygt godt løbende så ventetiden de 15-25 minutter der gik før vi kom afsted føltes som en evighed når man bare ville løbe.

Og efter den højtelskede Mo‘s Lovecircle begyndte vi at løbe mod Marselisskoven som er et ubarmhjertigt sted at løbe, men da vi løb fra Mo‘s hule kunne jeg slet ikke styre mig, jeg ville bare fremad og det kunne kun gå for langsomt.

Sådan fortsatte hele træningen faktisk indtil vi nåede til Harald Jensens Plads hvor de andre tog den korte vej hjem, og jeg lige skulle have de sidste 3 km med i højere tempo så jeg løb over ringgade broen og tilbage mod Mo‘s hule via en omvej for at få det hele med, og selv i de hurtige zoner røg de bare ind på kontoen med stort overskud.

Da jeg sluttede træningen med stortoverskud i pace 4:32 var det samtidig 50 km der var kommet på løbekontoen de seneste 3 dage, og 60 km for ugen hvilket er så dejligt at være tilbage tæt på topformen igen. Selvom der ligger meget hårdt arbejde forude så lover det godt! Og i dag endda på en meget kuperet og hård rute.

Dagens løbetræning (med splits):
6 km RT (5:45-5:25)
5:39
5:31
5:34
5:25
5:37
5:25

6 km ALM T (5:25-5:05)
5:20
5:14
5:34
5:42
5:35
5:12

3 km MT (5:05-4:45)
4:37
4:45
4:40

1 km AT (4:45-4:30)
4:32

Samlet bød turen på 148 højdemeter fordelt på de 16 km.

Næste træning bliver på søndag på SDU i Odense hvor vi 5 Mo‘s klemmer 1-1,5 times træning ind på den fede løbebane inden vi skal holde foredrag… Ses vi?

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.