Puhhhhh nogle dage….

Mo’s Friends var i torsdags inviteret over i DR Byen for at være med i live tv-debatten ledet af Kåre Quist med Inger Støjberg i den varme stol, så derfor havde vi fyldt bilen med dejlige mennesker som havde lyst til -og kunne bruge en hel dag i København og omegn.

Vi tog færgen kl. 14:00 efter at have samlet alle op rundt omkring i Aarhus og besøgt Integrationsnet i Skejby, som altid var selskabet i top og en del af færgeturen gik med forberedelser for og med Mohammed, som skulle interviewes i forhold til vores løsningsforslag på integrations udfordringen i Danmark, desværre havde vi kun 20 sekunder til at fortælle det til et kamera. Det er svært at komme med en løsning på en så kompleks problemstilling, og præsentere Mo’s Friends på så kort tid.

15292833_10209404038470295_1080646335_o

Da vi ankom til Sjællands Odde med Mols-Linien var kursen sat, og den var sat til Ølstykke hvor min onkel Carsten Sillehoved havde samlet nogle af SØAM drengene til en løbetur sammen. Turen fra færgen til Ølstykke bød på noget tæt trafik hvilket betød vi blev noget forsinket, jeg kan godt mærke at jeg i mindre grad har styr på hvilke veje man skal køre for at undgå trafikken længere i området, men da vi kom frem stod min onkel, Ulrik Bork og Claus Lindbjerg klar, og vi sprang ud af bilen og 30 sekunder senere var vi i gang med løbeturen.

15311581_10209404039350317_1599248421_o

Vi blev ført godt rundt i Ølstykke med god snak på kryds og tværs, og i det hele taget var det bare super hyggeligt, og super dejligt at de gad vise os rundt og tage så godt imod os. Vi sluttede træningen med fælles billeder inden vi nappede et “hurtigt” (alt er relativt) bad hos Carsten, inden vi satte kurs mod noget mad.

15301164_10154646934703346_2039704545_n

Torsdagens træning (med splits):
5:21
5:25
5:18
5:00
5:05
5:25
5:20
5:24
5:12
5:21

Samlet blev det til 10,52 km med 33 højdemeter i det skønne Ølstykke.

Hva’ nu minister? (#ViDelerDanmark)

Efter vi havde fundet noget mad satte vi kursen mod DR Byen for at finde parkering, og få fundet dem der skulle tage imod os i forbindelse med interviewet. Mohammed som skulle interviewes var atypisk stille, men det var der ikke noget at sige til, det er grænseoverskridende udover alle grænser.

Efter et kaotisk “check-in” i receptionen hvor sikkerheden var helt vanvittig, ja faktisk måtte kun Mohammed komme igennem døren til at starte med, men efter en del overtalelse lykkedes det mig at både Esben og jeg måtte blive og støtte Mohammed igennem interviewet. Mens nogle af de andre løsningsforslag blev filmet gennemgik vi “talen” så Mohammed var tryg ved den, og som en løve i bur eller en bokser på vej i ringen gik Mohammed mere og mere ind i sig selv, og fandt sin “zone” og meldte sig klar. Få minutter efter blev det hans tur, og så gik han på og ownede bare interviewet, hold kæft hvor var han sej!

15317796_1831498767134892_5847325289324276145_n

Interviewet kan ses herunder (tryk på billedet):

skaermbillede-2016-12-02-kl-18-36-26

Da interviewet var i kassen faldt pulsen med 100 slag/minuttet mens vi blev ført over i kantinen, hvor der blev budt på kaffe og kage før tv optagelsen gik i gang. Her blev der lejlighed til at mingle med nogle af de andre organisationer som var repræsenteret, ialt var der inviteret 100 personer til at deltage i live tv optagelsen.

Da vi nærmede os 20:55 og dermed tidspunktet for optagelsen blev vi hentet og ført over i tv studiet, personligt hader jeg at være “spærret inde” og ikke kunne komme på toilettet, jeg føler altid at jeg skal tisse hele tiden når jeg ikke kan komme afsted, også selvom jeg lige har været.

Kåre Quist kom herefter ind i studiet hvor han fyrede lidt jokes af, og øvede entreen sammen med Inger Støjberg, og wupti inden vi så os om var optagelserne i gang. Det er ikke min første gang i et tv studie, ja faktisk har jeg i 1 time været hovedpersonen i Pernilles Univers for mange år siden, så min begejstring ved at sidde i et tv studie var lidt mindre end de andres, men alligevel fascinerende setup der er…

Nu tænker du nok hvorfor at jeg havde Pernille Aalund’s opmærksomhed i en hel time, jo jeg var (vist nok) den første som blev gift på tv i Danmark, da jeg var 18 år (så vidt jeg husker) og syntes det var en smart idé. Ja både at blive gift, og at gøre det på tv…. Man bliver heldigvis klogere 🙂

Tilbage til Hva’ nu minister så gik optagelserne i gang og de mange synspunkter blev fremført, og selve debatformen var befriende konstruktiv på trods af forskellelige meninger. Personligt er jeg ikke enig med Inger Støjberg hverken politisk eller i den måde hun og regeringen mener at integrationen skal løses, men jeg må tage hatten af for hendes mod for det kræver godt nok nogle nosser at sætte sig i midten på den måde… Ingenting at gemme sig bag, og vel 80 personer som hun på den ene eller anden måde har trådt over tæerne blandt publikum… Respekt!

Fik du ikke set debatten kan den ses her (Tryk på billedet):

skaermbillede-2016-12-03-kl-19-30-35

Da debatten sluttede blev det til et par hurtige selfies for og med drengene, inden vi gik mod bilen for at vende snuden hjem af mod Aarhus.

15327487_1831544820463620_5307832494163720197_n

Bilen turen hjem fra København via Storebælt er og bliver et marathon i bil, jeg ved ikke om det er fordi jeg har kørt den tur så mange gange, men puha den er altså hård og den er endnu hårdere om natten når man næsten har været vågen et døgn. Men da jeg havde sat alle folk af og trådte ind af døren herhjemme så gik det op for mig at turen slet ikke havde været hård, endnu engang har Mo’s Friends gjort noget hårdt nemt, og det endda på trods af at jeg først var hjemme kl. 3:00.

15241740_1831544817130287_4050040463167743205_n

Fredagen gik med…………………………… Ingenting! Absolut ingenting, udover at tænke tilbage på en fed tur! Hvor er jeg taknemmelig for at være en del af fællesskabet, og over at kende de her mennesker. Så mange fede oplevelser det har givet mig.

Lørdagstur med Mo’s Friends: Himmelbjerget tur/retur

Jeg vidste at Mohammed skulle ud og løbe i dag lørdag, så jeg havde spurgt om vi skulle lave en tur ud af det, og heldigvis havde han ikke fået for meget af mig, eller også ville han ikke sige at han havde. Som sagt så gjort så vi havde inviteret rødderne fra Mo’s Friends, og til vores store glæde meldte Omar Hassan sig klar så vi svingede forbi og samlede ham op.

wp_20161203_13_34_35_pro

Herefter satte vi kurs mod Ry som ligger ved Skanderborg, så jeg skrev til Samere som er en af vores Skanderborg løbere om han havde lyst til at komme med ud i dag, og også her var der succes så på vejen samlede vi også ham op. Herefter gik turen til Ry hvor vi parkerede bilen, og begyndte at løbe afsted mod toppen af himmelbjerget af en rute jeg vidste var omkring 12 km, da jeg løb den sidste år på en hel forfærdelig tur fordi min form var lort på daværende tidspunkt.

Omar løb og brokkede sig over at vi løb på en kombineret cykel og gangsti af frygt for at en bil ville køre galt og slå os ihjel, Mohammed løb nok og håbede det ville ske så han kunne slippe for at løbe op af “bjerget”, og jeg selv løb bare og tænkte i skal bare glæde jer til i når toppen…

wp_20161203_13_34_59_pro

Da vi ramte toppen havde vi små 7 km på uret, og ganske som jeg havde forudset var begejstringen stor, for himmelbjerget byder på en af de flotteste udsigter der er i hele Danmark, så smukt. Efter at have taget lidt billeder og nydt udsigten løb vi ned af bjerget på bådsiden, og ind i skoven.

På programmet havde jeg en progressiv tur i dag, og jeg fulgte pace så godt som det var muligt med 166 højdemeter fordelt på turen, men på de sidste 4 km blev der løbet som foreskrevet og Mohammed fik bestemt at vide at nu gik det stærkere og at han skulle ligge sig på “ben”.

Som den kriger han er holdt han stand på samtlige 4 km af marathon tempoet, og kunne helt færdig nyde en velfortjent slapper på en træstub mens jeg løb de sidste 3-400 meter for at ramme 13 km rent, og dermed hente en smule af de manglende 1,5 km fra i torsdags.

Dagens træning (med splits):
4 km RT (5:45-5:25)
5:59
5:25
5:25
5:23

4 km ALM T (5:25-5:05)
5:20
5:22
5:17
5:06

4 km MT (5:05-4:45)
5:00
4:53
4:55
4:57

Samlet blev det til 13 km og 166 højdemeter, og nå ja min første tur i mine nye Nike Vomero 11.

Herefter satte vi kurs mod første Skanderborg, og herefter Aarhus.

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.