Rolig aftentur m/ RUNAAR

I går var vejret varmt, meget varmt! Og en løbetur i over 30 graders varme ville bare være selvtortur af dimensioner, så jeg havde lavet et opslag i RUNAAR gruppen på Facebook, og spurgt om der var andre der ville med ud på en tur når Brøndby IF kampen sluttede. Heldigvis var Thomas Andersen klar på en aftentur med mig, så da kampen sluttede satte jeg mig ind i bilen og satte kurs mod Falck ved Ringgaden i Aarhus, for at mødes med Thomas.

Da vi mødtes aftalte vi kort hvor vi ville løbe hen af, og med asfalten rungende af bas fra L.O.C. koncerten som var i gang med at åbne Aarhus Festuge, faldt valget hurtigt på at holde sig i nærheden af Aarhus centrum, for at kunne suge en smule energi ud af energien i byen. Vi valgte dog at holde en smule afstand til koncerten, istedet for at prøve at løbe ved Musikhuset.

Skærmbillede 2016-08-26 kl. 10.41.59Undervejs på vores tur som bragte os i en fin ring rundt om det centrale Aarhus fik snakken om mange emner, blandt andet har vi begge haft en dårlig løbeoplevelse ved Amsterdam Marathon, ligesom emner som doping, Tour De France, vejret m.m. blev debateret i løb. Det gjorde at jeg glemte hvor langt vi havde løbet, og at mine ben burde være ømme, og vores snak bragte os også i en svær situation da vi endte ved genbrugspladsen ved Brabrand stien, hvor der absolut ingen lys var og så kunne vi ellers prøve at løbe der, men vi tog det med oprejst pande og som en oplevelse. En mørk en af slagsen 😛

Tilbage ved Falck fortsatte snakken, og hvis ikke en af os havde “skåret igennem” så havde vi nok stået der og snakket endnu, og efter at vi havde skiltes brugte jeg lige nogle minutter på at strække ud i læg og lårbasser, inden jeg satte kurs hjem mod Sabro for så at lave grundig udstræk og selvmassage med Ball Of Pain herhjemme.

På vej hjem i bilen kunne jeg gøre status over løbeturen, en løbetur på 12,49 km med en snit pace på 5:49, og med 78 højdemeter. De 12,49 km bringer uge totalen op på 46,56 km med 2 træninger tilbage i ugen, det tegner sig derfor til at blive den bedste løbe uge i en måned, og hvis alt forløber som det skal skulle jeg gerne ramme 79-80 km for ugen (7-9-13).

Lidt om at være en del af et fællesskab

I en tid hvor det handler om at være sig selv nærmest, og hvor alt fra tandlægen til det lokale Fitness World skal have åbent når vi har brug for det, også om natten! Så syntes jeg man går glip af noget, og måske er det fordi jeg er vokset op i en foreningskultur hvor jeg har været vant til at bidrage til et fællesskab, i mit tilfælde foregik det i Måløv Boldklub, men ikke desto mindre så er vi mennesker sociale flokdyr som har behov for at være sammen med andre mennesker, og dybt inde i os er vi ikke afstumpede egoistiske røvhuller.

Men en stresset hverdag får desværre nogle grimme sider frem i os, og her er det vigtigt at vi kæmper imod og stimulerer vores behov for fællesskab, og at være en del af noget. For mit eget vedkommende har jeg i mit voksenliv fundet det i Butchers Lab og Aarhus Crossfit i første omgang, og sidenhen både som spiller og hårdtarbejdende næstformand i Team Århus Floorball, hvor jeg aldrig har været bange for at bruge en masse frivillig tid på fællesskabet, men det var desværre kun et fåtal som ville give noget til fællesskabet selv.

Selvom jeg altid (udefra inden jeg selv blev løber) har set løb som en egoistisk sportsgren, hvor man løber for sig selv og er total asocial, og sådan kan det også se ud for andre som ser løbere udefra, men det der har overrasket mig mest er hvor socialt løb egentligt er, og hvor mange løbefællesskaber der er, og hvor det er okay at være en del af flere fællesskaber på én gang, altså uden den der du må ikke løbe sammen med dem fordi de er vores konkurrenter, som man oplever i de fleste holdsporter som fx. fodbold og floorball. Det er ganske befriende.

For mig eget vedkommende sætter jeg enorm pris på at være en del af RUNAAR, og selvom jeg ikke løber der fast flere gange om ugen så kender jeg en del i fællesskabet, og det giver mig nogle fantastiske oplevelser at være en del af, og vigtigst af alt så bidrager jeg enormt gerne til fællesskabet på den måde jeg kan, som fx i går hvor jeg tog teten som den erfarne i den gruppe af nye løbere jeg endte i, det gør jeg gladeligt 🙂

Mit andet lille hjertebarn er min deltagelse i Mo’s Friends, det løbefællesskab gør mig bare lykkelig og udover en masse fede løbeoplevelser, og venskaber så giver det mig en tro på en bedre fremtid i vores land, fordi dette integrationsprojekt faktisk virker i modsætning til mange af de (håbløse) projekter man kaster millioner efter hvert år. Mo’s Friends har åbnet så mange døre for mig indenfor løb, og det hele startede med at jeg gav de unge fra Mo’s Friends et lift hjem.

Det passer vist hvad Lars Lilholt synger i sin sang “Men aldrig som før” (Tryk på linket for at høre den):

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]Mennesker mødes tilfældigvis hvor, vejene krydses og hjerterne slår, livet går videre men aldrig som før, det er op til os selv hvad vi gør, og tør[/otw_shortcode_quote]

Brøndby IF’s motto (en tankegang jeg deler langt hen af vejen): Supra Societatem Nemo (Ingen over fællesskabet).

10625121_334684040029711_8322993480730906316_nDet Gule Løb: Støt et godt formål

Skanderborg Løbeklub afholder på onsdag Det Gule Løb, hvor der er mulighed for at deltage i 5 km walk, 5 km løb eller 10 km løb, og jeg kan varmt anbefale at deltage for udover at støtte et godt formål, så er Skanderborg altid en oplevelse at løbe i.

[otw_shortcode_quote border_style=”bordered”]I år støtter Skanderborg Løbeklub det arbejde, som frivillige yder for børn i selvhjælpsgrupper under Selvhjælp Skanderborg. Alle indtægter og indsamlede beløb i forbindelse med arrangementet går ubeskåret til dette.[/otw_shortcode_quote]

Så meld dig til og få en oplevelse, mens du støtter folk som har brug for hjælp!

 

Fik du ikke læst anmeldelsen af Typorama i går? Så kan du læse den her!

marathonpepe_signatur

 

Dette indlæg kan indeholde henvisningslinks, eller produkter/brands som marathonpepe.dk har en samarbejdsaftale med, se mere under annoncering omkring disse aftaler.